Diabetes Insipidus

Dato: 4. September 2006

Læs om sygdommen diabetes insipidus. Hvad er forskellen på almindelig diabetes og diabetes insipidus. Sådan behandles diabetes. Få information om symptomer på Diabetes Insipidus


Definition og årsager


Diabetes insipidus er en sjælden tilstand, hvor kroppen producerer store mængder ukoncentreret urin. Diabetes insipidus må ikke forveksles med Diabetes mellitus  (sukkersyge).

Kroppens væskebalance reguleres i nyrerne. Dette foregår under normale omstændigheder ved, at salt og vand fra blodet udfiltreres i nyrerne, hvor der dannes forstadier til urin. I nyrerne optages salt og vand igen tilbage til blodet i det omfang, som kroppen har behov for. Hvis man drikker sparsomt på en varm dag, vil nyrerne f.eks. genoptage en højere andel af salt og vand, og der udskilles en sparsom mængde kraftig koncentreret urin. I modsat fald, hvis man drikker mere, end kroppen har behov for, vil der udskilles store mængder tynd urin.

Denne yderst fintfølende reguleringsmekanisme varetages bl.a. af antidiuretisk hormon (ADH), der udskilles fra Hypofysen , en lille kirtel der sidder lige under hjernen. Ved diabetes insipidus er ADH's regulering sat ud af kraft, enten pga. manglende udskillelse af ADH fra Hypofysen, kaldet central diabetes insipidus, eller pga. nedsat følsomhed for ADH i nyrerne, kaldet nyrebetinget diabetes insipidus. Resultatet bliver i begge tilfælde udskillelse af store mængder urin, af og til med livstruende dehydrering til følge.

Central diabetes insipidus kan opstå ved direkte skader på Hypofysen, f.eks. ved en hypofysetumor  ved skader mod kraniet eller efter et kirurgisk indgreb eller strålebehandling mod området.

Ved nyrebetinget diabetes insipidus er nyrernes følsomhed for ADH nedsat. Dette kan være en nedarvet tilstand, der ses hyppigere hos mænd. I andre tilfælde kan tilstanden skyldes kronisk nyresvigt , eller være resultat af toksisk (giftig) påvirkning på nyrerne fra bestemte medicinske præparater (f.eks. visse antibiotika eller lithium).

Symptomer på sygdommen (dog ikke dehydrering) kan i øvrigt ses, hvis man drikker alt for store mængder vand. Dette ses ofte i forbindelse med psykiatrisk sygdom.


Symptomer på diabetes insipidus


Symptomerne er de samme for begge type af diabetes insipidus, og udvikler sig ofte over dage til uger. De kan dog opstå pludseligt som resultat af skade mod Hypofysen. De typiske symptomer er:

  • Udskillelse af store mængder tynd urin, op til 20 liter i døgnet, dog sædvanligvis under 10 liter.

  • Tørst der ikke kan lindres.

  • Forstyrret søvn, pga. hyppig natlig tissetrang.

  • Desuden kan der ses symptomer på massiv dehydrering, dvs. bevidsthedssløring og desorientering.

Forholdsregler og diagnose


Hvis lægen mistænker diabetes insipidus, kan urinudskillelsen måles over en 24 timers periode. Der kan også laves en såkaldt tørsteprøve, hvor man fratages alt indtag af væske i adskillige timer og samtidig måler urinudskillelsen. Under normale omstændigheder vil urinudskillelsen nedsættes ved væskerestriktion, men hvis der er tale om diabetes insipidus, vil urinproduktionen fortsat være høj. Syntetisk ADH kan gives i en blodåre for at afgøre, om sygdommen er central eller nyrebetinget (se ovenfor).


Behandling og forløb


Diabetes insipidus behandles sædvanligvis med syntetisk ADH. Hvis der er en tilgrundliggende årsag, som f.eks. en Hypofysetumor , behandles denne. Behandlingen med syntetisk ADH er i princippet livslang, men fra tid til anden kan behandlingen pauseres for at vurdere, om sygdommen evt. er gået i sig selv. Hvis sygdommen er opstået som følge af et kirurgisk indgreb i hjernen, er den ofte forbigående. Ved god kontrol og behandling kan der næsten altid opnås symptomfrihed.

Ved den nedarvede, nyrebetingede from for diabetes insipidus, hvor nyrernes ADH følsomhed er nedsat, kan behandling med syntetisk ADH være uvirksom. I disse tilfælde kan livslang diæt med lavt natriumindhold samt visse vanddrivende midler af uvisse årsager være effektiv.

Hvis sygdommen skyldes midlertidig skade på nyrerne, f.eks. pga. toksisk påvirkning, forsvinder tilstanden som regel, når det toksiske element fjernes, og nyrerne gradvist kommer sig.

Ved livstruende dehydrering behandles med væskeindgift direkte i blodbanen.

 



 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...