Otosklerose

Dato: 14. oktober 2003

Her finder du informationer om Otosklerose. Læs om symptomer. Læs om behandling. Læs om forebyggelse.

Definition og årsager

Otosklerose er en sygdom i mellemøret, hvor øreknoglerne bliver tiltagende ubevægelige p.g.a dannelse af knoglevæv imellem de individuelle øreknogler og omgivelserne. Bevægeligheden af de tre små øreknogler hammeren, armbolten og stigbøjlen er vigtig for overlevering af lyd gennem mellemøret til det indre øre, hvor hørenerven sidder (se Ørets funktion ).

Ved otosklerose fikseres især stigbøjlen til det ovale vindue (indgangen til det indre øre). Idet øreknoglekæden således ikke kan bevæge sig overføres lyden dårligere til det indre øre og hørelsen er derfor nedsat. I fremskredne tilfælde er der også påvirkning af det indre øre, hvilket medfører en yderligere forringelse af hørelsen.

Årsagen til denne knogledannelse er ikke kendt, men meget tyder på, at der er tale om en arvelig sygdom, idet den ofte findes hos flere medlemmer af den samme familie. Ca. 0,5% af den danske befolkning har sygdommen og hos 80% af disse findes sygdommen i begge ører. Otosklerose er dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.


Symptomer på otosklerose

Symptomer på sygdommen opstår som regel i 15-30 års alderen og er følgende:
  • Tiltagende hørenedsættelse. Dette er det vigtigste symptom og det er altid til stede. Der kan ses alle grader af høretab. Hos mange patienter standser forværrelsen af hørelsen på et tidspunkt, men patienten vil fortsat have nedsat hørelse. Nogle få patienter oplever, at de paradoksalt nok hører bedre, når der er baggrundsstøj.
  • Tinnitus . Mange med otosklerose klager over susen for ørene, hvilket undertiden kan være invaliderende.
  • Svimmelhed. Nogle patienter oplever en let ukarakteristisk svimmelhed

Forholdsregler og diagnose

Hvis man oplever, at hørelsen langsomt forværres, bør man gå til en ørelæge og få undersøgt hørelsen og øret. Særligt hvis der er familiemedlemmer, der har samme symptomer og høretabet opstår i ung alder, tyder det på, at man kan have otosklerose.

For at stille diagnosen undersøger ørelægen, hvilken type høretab, der er tale om, hvor stort trykket er i mellemøret og om den lille muskel, man har i øret, virker som den skal. I enkelte tilfælde kan lægen blive nødt til at lave et hul i trommehinden for at komme ind til mellemøret og undersøge stigbøjlens bevægelighed direkte.


Behandling af otosklerose

I mange tilfælde kan man nøjes med at få et høreapparat og opnår derved en acceptabel hørelse. Dette anvendes særligt, hvis hørelsen kun er nedsat på det ene øre. I mere udtalte tilfælde kan operation komme på tale. En sådan operation udføres i lokalbedøvelse og ørelægen bruger et mikroskop for bedre at kunne se de små øreknogler. Hele stigbøjlen eller evt. kun en del af denne fjernes og erstattes med en protese.

Hos mere end 90% opnås ved operation stor forbedring af hørelsen. Der er dog også en vis risiko forbundet med indgrebet, idet 0,5-1 % mister hørelsen fuldstændigt pga. beskadigelse af indre øre under operationen. Derfor opererer man aldrig, hvis der ikke er hørelse på det andet øre, idet patienten så risikerer at blive helt døv. Umiddelbart efter operationen oplever de fleste let svimmelhed i et par dage.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...