Efter en hjerteinfarkt

Dato: 5. december 2007
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Hjerteinfakt , også kaldet akut myokardie infarkt (AMI), er når en del af hjertemuskulaturen dør pga. iltmangel. Det opstår på baggrund af en blodprop i hjertet eller svær forsnævring i hjertets blodforsynende kar , kranspulsårerne. Sygdommen er desværre hyppig i den vestlige verden, og hver år får ca. 14.000 danskere en hjerteinfarkt.

Hjerteinfakt , også kaldet akut myokardie infarkt (AMI), er når en del af hjertemuskulaturen dør pga. iltmangel. Det opstår på baggrund af en Blodprop i hjertet eller svær forsnævring i hjertets blodforsynende kar , kranspulsårerne. Sygdommen er desværre hyppig i den vestlige verden, og hver år får ca. 14.000 danskere en hjerteinfarkt.
 


Definition af blodprop i hjertet

Omkring 4000 dør hurtigt efter at de har haft en blodprop pga. store ødelæggelser på hjertet, og yderligere 20 % af de 10.000, der indlægges, er i så dårlig tilstand, at de dør umiddelbart efter indlæggelse.

De første 24 timer efter en hjerteinfarkt er langt de mest kritiske, og herefter er overlevelsen god. For hver måned der går uden komplikationer, forbedres udsigterne markant.

Alle, der har fået konstateret en Blodprop i hjertet, vil blive grundigt undersøgt, og ikke sjældent er man nødt til at genåbne det tilstoppede kar ved hjælp af en ballonudvidelse eller en by-pass operation .
I næsten alle tilfælde vil dette bedre symptomerne. Ved små blodpropper kan man vælge medicinsk behandling kombineret med hyppig kontrol af sygdommen.

Efter en hjerteinfarkt vil lægen ordinere en let blodfortyndende behandling med en mild hjertemagnyl (acetylsalicylsyre), for at forebygge nye blodpropper. Denne behandling er livslang.
 

Komplikationer

En hjerteinfarkt kan efterfølges af visse komplikationer. Disse afhænger af størrelsen af infarktet, samt patientens alder og almene tilstand. Langt de fleste komplikationer tilkommer indenfor de første par dage til uger efter infarktet. De vigtigste komplikationer er:
  • Hjerterytmeforstyrrelser.
     
  • Hjerteinsufficiens .
     
  • Fornyet hjerteinfarkt.
     
  • Blodpropper, der river sig løs fra hjertevæggen og føres til andre steder i kroppen.
Der er vigtigt at understrege, at langt fra alle udvikler disse komplikationer. Patienter med meget store infarkter udvikler hyppigst (svære) komplikationer.
 

Prognose

Jo tidligere der påbegyndes behandling efter symptomernes opståen, jo bedre er prognosen. I nogle tilfælde køres patienten direkte på operationsbordet til Ballonudvidelse eller by-pass operation . Prognosen afhænger ligeledes af størrelsen af infarktet. Høj alder, tidligere hjertesygdom og sukkersyge spiller også ind på prognosen.
I de fleste tilfælde er der tale om forholdsvis små skader på hjertemuskulaturen, og man vil kunne vende tilbage til et fuldstændigt normalt liv efter nogle måneder.´

Nogle vil opleve, at hjertet ikke slår helt så kraftigt længere, og man kan føle, at man hurtigere end tidligere bliver forpustet eller har tendens til væskeophobning i benene. Mange af de efterfølgende gener kan behandles eller lettes med medicinsk behandling.
 

Råd om livsstil

Blodpropper i hjertet skyldes langt overvejende åreforkalkning af hjertes kranspulsårer , og det vigtigste skridt i forebyggelsen af en fornyet hjerteinfarkt er Forebyggelse af åreforkalkning .

De vigtigste parametre er:
  • Rygestop.
     
  • Kolesterolsænkning.
     
  • Motion.
     
  • Vægtsænkning.
     
  • Sund kost.
     
  • Blodtrykssænkning.
     
  • Undgå stress.
Ovenstående er alle områder, hvor der kan gøres en indsats. De fleste kræver en personlig indsats, og resultatet vil være nedsat sygdomsrisiko, ikke kun for hjertekarsygdomme, men også for eksempelvis lungesygdom og sukkersyge. Derudover vil de fleste opleve fysisk og psykisk øget overskud og velvære.

Blodtrykssænkning og evt. sænkning af kolesteroltallet kan være en medicinsk opgave.