|
|
| | Mitralprolaps |
| Forfatter: | Læge, Stig Præstekjær-Andersen | | Dato: | 03. august 2006 |
| | |  | Hvad er Mitralprolapssymptomer på Mitralprolaps, behandling af Mitralprolaps, komplikationer ved Mitralprolaps, diagnosen Mitralprolaps, forebyggelse af Mitralprolaps | | Mest læste artikel | Infektiøs Endokarditis (Betændelse i hjerteklapperne) Læs artikel
|
| |
| | |
|
Definition og årsager
Mitralklappen, der sidder i venstre side af hjertet, mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer, lukker normalt tæt, når hjertet sammentrækkes for at pumpe blod ud i kroppen og forhindrer således blodet i at løbe baglæns (se hjerteklapperne ). Ved mitralprolaps er mitralklappen en smule deformeret og bøjer tilbage i venstre forkammer. Dette tillader muligvis en lille smule blod i at løbe baglæns til forkammeret (se mitralinsufficiens ). Mitralprolaps er almindeligt, og det ses hyppigst hos unge eller midaldrende kvinder, ofte uden der kan fastslås en tilgrundliggende årsag.
Symptomer på mitralprolaps
Mitralprolaps giver ofte ikke symptomer, og de fleste mennesker er uvidende, om at de har tilstanden. Hvis der er symptomer, er de ofte svingende i intensitet, og kan inkludere:
- Svimmelhed.
- Besvimelsesanfald.
- Skarpe, venstresidige brystsmerter.
- Hjertebanken.
Diagnosticering af mitralprolaps
Diagnosen stilles ved, at lægen lytter til hjertet i et stetoskop og hører en karakteristisk mislyd. Der optages et EKG , som måler hjertets elektriske udladninger. Diagnosen mitralprolaps stilles som regel endeligt, idet hjerteklappernes bevægelser undersøges ved en ultralydsundersøgelse (ekkokardiografi). Hvis der samtidig er episoder med hjertebanken, kan der suppleres med en 24-timers EKG måling .
Behandling af mitralprolaps
De fleste med mitralprolaps behøver ingen behandling. Hvis der opstår komplikationer, f.eks. i form af uregelmæssig hjerterytme, kan der gives medicin, der modvirker dette. Tilstanden har normalt ingen indflydelse på den forventede levetid, men i yderst sjældne tilfælde kan der udvikles mitralinsufficiens , som kan have betydning for prognosen.
Som ved andre sygdomme i hjerteklapperne er der risiko for bakteriel endokarditis i forbindelse med kirurgiske indgreb og tandudtrækning, hvorfor det er vigtigt at oplyse sin læge eller tandlæge om tilstanden. Ved sådanne indgreb behandles der forebyggende med antibiotika, således at de bakterier, der uvilkårligt vil blive overført til blodet i forbindelse med indgrebet, har sværere ved at hæfte sig fast til den syge hjerteklap.
|
| |
|
