Mitralinsufficiens

Dato: 3. august 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/Illustrationer_sygdomsleksikon/193_mitralinsufficiens_1.jpg

Mitralklappen sidder i hjertets venstre side og skal forhindre, at blodet løber tilbage til hjertet, når det trækker sig sammen. Ved mitralinsufficiens er klappen utæt. Symptomer er træthed uden grund, åndenød under anstrengelse og hjertebanken. Komplikationer efter nogen tid kan være forkammerflimmer og blodprop.

Mitralklappen sidder i hjertets venstre side og skal forhindre, at blodet løber tilbage til hjertet, når det trækker sig sammen. Ved mitralinsufficiens er klappen utæt. Symptomer er træthed uden grund, åndenød under anstrengelse og hjertebanken. Komplikationer efter nogen tid kan være Forkammerflimmer og blodprop. 
 

Definition og årsager

Mitralklappen, der sidder i venstre side af hjertet mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer, lukker normalt tæt, når hjertet sammentrækkes for at pumpe blod ud i kroppen. Den forhindrer således blodet i at løbe baglæns (se hjerteklapperne).

Ved mitralinsufficiens slutter klappen ikke tæt, og tillader blodet at løbe tilbage i forkammeret. Dette tvinger hjertet til at arbejde hårdere for pumpe blod ud i kroppen, og i længden kan der udvikles venstresidigt hjertesvigt.

Mitralinsufficiens optræder efter Bakteriel endokarditis og gigtfeber, hvor der ofte er samtidig mitralstenose. Andre årsager er mitralprolaps, blodprop i hjertet eller det kan være en medfødt lidelse.
 

Symptomer på mitralinsufficiens

Ved mild mitralinsufficiens kan man forblive symptomfri hele livet. Ved mere alvorlig mitralinsufficiens er de første symptomer oftest:
  • Træthed uden grund.
  • Åndenød under anstrengelse.
  • Hjertebanken.
Efterhånden kan der udvikles symptomer på hjertesvigt.
 

Komplikationer til mitralinsufficiens

Utætheden i mitralklappen tvinger hjertet til at arbejde hårdere og hjertet forstørres med tiden. Dette kan føre til forstyrrelser i hjerterytmen (se forkammerflimmer), som gør, at blodet ikke bliver pumpet tilstrækkeligt ud af forkammeret, hvorved der kan dannes blodpropper, der i værste fald kan sætte sig i hjernen (se blodprop i hjernen).
 

Diagnose

Diagnosen stiller lægen ved at lytte til hjertet i et stetoskop, hvor mam kan høre en karakteristisk mislyd. Der bliver taget et røntgenbillede af brystkassen, der kan vise et evt. forstørret hjertet, og et EKG, der måler hjertets elektriske udladninger. Diagnosen mitralinsufficiens kan endeligt blive stillet vha. en ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi), der kan undersøge mitralklappens bevægelser.
 

Behandling af mitralinsufficiens

Behandlingen er primært medicinsk. F.eks. vanddrivende medicin, der hjælper kroppen til at udskille vand og salte, kan man anvende ved tendens til væskeophobning i lunger eller i kroppen generelt. Der er god prognose, hvis den medicinske behandling iværksættes, inden hjertet tager alvorlig skade.

Som ved andre sygdomme i hjerteklapperne er der risiko for Bakteriel endokarditis i forbindelse med kirurgiske indgreb og tandudtrækning, og det er derfor vigtigt at oplyse sin læge eller tandlæge om tilstanden. Ved sådanne indgreb behandler man forebyggende med antibiotika, således at de bakterier, der uvilkårligt vil blive overført til blodet i forbindelse med indgrebet, har sværere ved at hæfte sig fast til den syge hjerteklap.

Hvis hjertet i særlig grad er belastet af utætheden i mitralklappen, kan en operation, hvor man forsøger at rekonstruere mitralklappen, udføres. Hvis det ikke er muligt at rekonstruere klappen, kan en ny klap indsættes (se hjerteklapoperation).