Definition og årsager
Mitralklappen, der sidder i venstre side af hjertet, mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer, lukker normalt tæt, når hjertet sammentrækkes for at pumpe blod ud i kroppen og forhindrer således blodet i at løbe baglæns (se hjerteklapperne ).
Ved mitralinsufficiens slutter klappen ikke tæt, og tillader blodet at løbe tilbage i forkammeret. Dette tvinger hjertet til at arbejde hårdere for pumpe blod ud i kroppen, og i længden kan der udvikles venstresidigt hjertesvigt .
Mitralinsufficiens optræder efter bakteriel endokarditis , og efter gigtfeber , hvor der ofte er samtidig mitralstenose . Andre årsager er mitralprolaps , blodprop i hjertet , eller det kan være en medfødt lidelse .
Symptomer på mitralinsufficiens
Ved mild mitralinsufficiens kan man forblive symptomfri hele livet. Ved mere alvorlig mitralinsufficiens er de første symptomer oftest:
- Træthed uden grund.
- Åndenød under anstrengelse.
- Hjertebanken.
Efterhånden kan der udvikles symptomer på hjertesvigt .
Komplikationer til mitralinsufficiens
Utætheden i mitralklappen tvinger hjertet til at arbejde hårdere, og hjertet forstørres med tiden. Dette kan føre til forstyrrelser i hjerterytmen (se forkammerflimmer ), som gør, at blodet ikke pumpes tilstrækkeligt ud af forkammeret, hvorved der kan dannes blodpropper, der i værste fald kan sætte sig i hjernen (se blodprop i hjernen ).
Diagnose
Diagnosen stilles ved at lægen lytter til hjertet i et stetoskop og hører en karakteristisk mislyd. Der tages et røntgen af brystkassen, der kan vise et evt. forstørret hjertet, og der optages et EKG , der måler hjertets elektriske udladninger. Diagnosen mitralinsufficiens stilles endeligt vha. en ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi), der kan undersøge mitralklappens bevægelser.
Behandling af mitralinsufficiens
Der anvendes primært medicinsk behandling, f. eks. vanddrivende medicin, der hjælper kroppen til at udskille vand og salte, kan anvendes ved tendens til væskeophobning i lunger eller i kroppen generelt. Der er god prognose, hvis den medicinske behandling iværksættes, inden hjertet tager alvorlig skade.
Som ved andre sygdomme i hjerteklapperne er der risiko for bakteriel endokarditis i forbindelse med kirurgiske indgreb og tandudtrækning, hvorfor det er vigtigt at oplyse sin læge eller tandlæge om tilstanden. Ved sådanne indgreb behandles der forebyggende med antibiotika, således at de bakterier, der uvilkårligt vil blive overført til blodet i forbindelse med indgrebet, har sværere ved at hæfte sig fast til den syge hjerteklap.
Hvis hjertet i særlig grad findes at være belastet af utætheden i mitralklappen, kan en operation, hvor man forsøger at rekonstruere mitralklappen, anvendes. Hvis det ikke er muligt at rekonstruere klappen, kan en ny klap indsættes (se hjerteklapoperation ).
|
