Hjertet er opbygget med to forkamre og to hjertekamre (se hjertets opbygning ). Mellem hvert forkammer og hjertekammer sidder der en såkaldt hjerteklap. Dennes funktion er at tillade en strøm af blod fra  forkammer til hjertekammer, når forkammeret tømmes, men hindre et tilbageløb af blod til forkammeret, når hjertekammeret trækker sig sammen og driver blod ud af hjertet.
Hvor blodet drives ud af de to hjertekamre, til henholdsvis lungekredsløbet og hovedpulsåren, sidder der ligeledes klapper, der sikrer at blodet ikke løber tilbage i hjertet.
Klappen mellem højre for- og hjertekammer kaldes trikuspidalklappen, og modsvares i venstre hjertehalvdel af mitralklappen. Klappen til lungekredsløbet hedder pulmonalklappen, og som forbindelse til hovedpulsåren, aorta, sidder aortaklappen.
Der kan ses forskellige sygdomme i hjertets klapper. F.eks. infektion og gigtfeber . Disse kan medføre skade på klapperne. Skade kan medføre, at en klap forsnævres, så blodet har sværere ved at komme igennem. Det gør, at den del af hjertet, der skal pumpe blodet, bliver belastet. Det kaldes klap-stenose.
Der kan også ske det, at klappen ikke kan lukke tilstrækkeligt tæt længere, og blodet løber tilbage, hvor det kom fra. Det belaster ligeledes hjertet. Tilstanden kaldes klap-insufficiens. Stenose og insufficiens kan optræde i den samme klap samtidigt. 
Det er hyppigst aorta- og mitralklappen, der bliver ramt. (Se hjerteklap sygdomme ). En beskadiget hjerteklap kan også skyldes en medfødt hjertefejl eller være aldersbetinget.
| 
