Aortainsufficiens

Dato: 1. august 2006, revideret 1. august 2007

Aorta er den åre, hvor blodet fra hjertet og ud i kroppen løber. Aortaklappen skal sørge for, at blodet ikke render tilbage til hjertet. Arotainsufficiens er når denne klap er utæt. Symptom er åndenød først ved fysisk aktivitet, senere også i hvile. Tilstanden kan være til stede længe uden symptomer. Behandlingen er medicinsk, ved svære tilfælde kirurgisk.

Aorta er den åre, hvor blodet fra hjertet og ud i kroppen løber. Aortaklappen skal sørge for, at blodet ikke render tilbage til hjertet. Arotainsufficiens er når denne klap er utæt. Symptome er åndenød først ved fysisk aktivitet, senere også i hvile. Tilstanden kan være til stede længe uden symptomer. Behandlingen er medicinsk, ved svære tilfælde kirurgisk.
 

Definition og årsager

Aortaklappen, der sidder i venstre side af hjertet, mellem aorta (hovedpulsåren) og venstre hjertekammer, forhindrer blodet i at løbe tilbage i hjertet mellem hjerteslagene (se hjerteklapperne).

Aortainsufficiens opstår, når der er en utæthed i klappen. Herved sker der tilbageløb af en del af blodet, og hjertet må arbejde hårdere for at pumpe tilstrækkeligt blod ud i kroppen. Denne ekstra belastning på hjertets venstre halvdel fører til, at hjertevæggen fortykkes, og i længden kan der udvikles Venstresidigt hjertesvigt.

De hyppigste årsager til utæthed i aortaklappen er infektion i klappen (se bakteriel endokarditis), Gigtfeber eller medfødt misdannelse. Sjældnere opstår tilstanden som følge af Forhøjet blodtryk.
 

Symptomer på aortainsufficiens

Sygdommen kan være til stede længe, uden at der kommer symptomer. Åndenød er det vigtigste symptom i begyndelsen især under fysisk anstrengelse, senere i hvile samt som natlig åndenød og svedtendens. Ved blodtryksmåling ser man en høj blodtryksamplitude (dvs. stor forskel mellem det systoliske og diastoliske blodtryk). Ved stetoskopi af hjertet kan man høre en karakteristisk mislyd, og herefter foretage en ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi), der endeligt kan stille diagnosen.
 

Behandling af aortainsufficiens

Selv ved svær aortainsufficiens er der god prognose, hvis der ikke er nogen af de ovennævnte symptomer. Jævnlige kontroller på hospital med ultralydsskanning af hjertet anbefales. Forebyggelse mod Bakteriel endokarditis er vigtig. Medicinsk behandling gives til alle med erkendt aortainsufficiens. Ved svær sygdom kan kirurgisk behandling komme på tale. Operationen er i princippet den samme som ved Aortastenose.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...