Panserhjerte (Konstriktiv perikarditis)

Dato: 5. november 2007

Årsagen til panserhjerte er en fortykket og stiv hjertesæk og medfører dårlig hjertepumpeeffekt. Symptomer er åndenød, træthed, blodophobning i halsvener, ødemer i ben med eksem og dårlig sårheling, væske i bughulen og forkammerflimer. Behandling er livsnødvendig og består af vanddrivende medicin og i sidste ende operation. Ni ud af ti får det bedre af operation og efter fem år er 80% stadig i live.

Årsagen til panserhjerte er en fortykket og stiv hjertesæk og medfører dårlig hjertepumpeeffekt. Symptomer er åndenød, træthed, blodophobning i halsvener, ødemer i ben med eksem og dårlig sårheling, væske i bughulen og forkammerflimer. Behandling er livsnødvendig og består af vanddrivende medicin og i sidste ende operation. Ni ud af ti får det bedre af operation og efter fem år er 80% stadig i live.
 

Definition og årsager

Panserhjerte er betegnelsen for et hjerte, der ikke kan fyldes tilstrækkeligt med blod pga. en fortykket og stiv hjertesæk omkring det. Hermed nedsættes pumpeevnen.

Hjertet omkranses af en dobbeltlaget hjertesæk (kaldet perikardiet). Det inderste lag er sammenvokset med det yderste af selve hjertet, og det yderste lag af hjertesækken sidder fast på organerne omkring hjertet (bl.a lunger og mellemgulv). I mellem de to blade er der en tynd væskefilm, der gør, at hjertet kan slå næsten gnidningsfrit.

En betændelsestilstand kan forekomme i hjertesækken, og da kaldes det perikarditis. Konstriktiv perikarditis (panserhjerte) opstår efter en Akut perikarditis , der går over i en kronisk fase, hvor der dannes arvæv i hjertesækken, og hvor denne skrumper. De to blade af hjertesækken kan forkalke og blive hårde, deraf navnet panserhjerte.

Tidligere sås denne tilstand oftest ved tuberkulose, men Tuberkulose er i dag meget sjældent i Danmark. Andre bakterielle infektioner kan dog ligeledes udløse panserhjerte. Udviklingen ses også efter strålebehandling.
 

Symptomer ved panserhjerte

Den stive hjertesæk gør, at hjertet ikke kan fyldes med blod på en tilstrækkelig måde. Som kompensation øges trykket i venerne (de blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet), og der viser sig symptomer på såkaldt højresidigt hjertesvigt:
  • Der ses åndenød og træthed
  • Der kan ses venestase (blodophobning) i venerne på halsen
  • Det øgede tryk i venerne belaster kroppens mindste blodkar, og der presses væske ud i kroppens væv. Der fremkommer hævelser, såkaldte ødemer. Tydeligst ses det i benene som hævede ankler og fødder, og i svære tilfælde ved hævelse af pungen. Hos sengeliggende ses ødemer på de lavestliggende dele af kroppen (skulderparti, korsben og hæle)
  • Venestase i benene kan give skrøbelig hud på benene, og der kan dannes eksem (staseeksem). Der kan opstå problemer med sårdannelse (venøse bensår) og dårlig opheling
  • I svære tilfælde kan leveren svulme op (leverstase) og give smerter fra den øvre højre del af maven. Dette kan i værste fald føre til skrumpelever (cirrose)
  • Der kan komme udsivning af fri væske i bughulen (ascites), så maveomfanget vokser
  • Der ses ofte Forkammerflimmer

Diagnose

Lægen kan bruge forskellige undersøgelser til at stille diagnosen. Der vil altid blive taget et Elektrokardiogram (EKG) af hjertet.

Et røntgenbillede af brystet kan i nogle tilfælde vise forkalkninger i hjertesækken.

En ekkokardiografi er en ultralyds undersøgelse af hjertet, og den kan vise, om hjertet fyldes og pumper ordentligt.

Ikke sjældent er man nødt til at indføre et kateter (en lille slange) i hjertet, for at måle på trykket inde i hjertet. Det kan desuden være nødvendigt at tage en vævsprøve (en biopsi).
 

Behandling af panserhjerte

Man vil forsøge behandling med vanddrivende medicin (diuretika), for at sænke blodtrykket i venerne og for ikke at belaste hjertet unødigt.

Blodtrykket vil dog ofte fortsætte med at stige, og når det diastoliske blodtryk (den lave værdi) efter en tid bliver kritisk højt, må man ty til operation. Denne er en forholdsvis stor operation, hvor man går ind gennem brystbenet, og fjerner den fortykkede hjertesæk.

Forløb og komplikationer

Ubehandlet fører sygdommen til døden, da hjertets pumpefunktion ikke kan opretholdes.

Ca. 50% af de opererede bliver helt symptomfrie, og 9 ud af 10 får det bedre efter operation. Der er dog en dødelighed på ca. 10% forbundet med selve operationen. Fem år efter operationen er 80% stadig i live.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...