Årsager og definition
Sygdommen viser sig ved uhensigtsmæssig stor vækst af hjertemuskelcellerne i de to hjertekamre, og især i skillevæggen mellem disse (For hjertets opbygning læs mere her ).
Overvæksten gør, at især hjertets fyldning forringes, og i svære tilfælde kan der forekomme aflukning af det hul, hvorigennem hjertet pumper blod ud til hovedpulsåren.
De mindre blodkar, der forsyner hjertemusklen med ilt, kan have problemer med at imødekomme det store iltbehov fra musklen, hvilket medfører, at hjertet bliver dårligere til at udføre sit arbejde.
Årsagen til udvikling af hypertrofisk kardiomyopati er ukendt, men der er en vis familiær sammenhæng. Der er i nogle tilfælde fundet defekter i de gener der koder for hjertemuskelcellerne hos patienter med sygdommen.
Sygdommen opdages hyppigst i 30-40 års alderen.
Symptomer på forstørret hjerte
Tilstanden kan være fuldstændig uden symptomer og først vise sig ved en tilfældig hjerteundersøgelse, hvor der tages et elektrokardiogram (EKG) . Da hjertet har svært med at blive fyldt ordentligt, stiger blodtrykket der hvor blodet kommer fra, altså i lungerne, og det viser sig som åndenød.
Andre symptomer ved hypertrofisk kardiomyopati:
Hos nogle er første symptom pludselig død.
Forholdsregler og diagnose
Der findes ingen forholdsregler, som man kan tage for at undgå sygdommen. Men er man bekendt med sygdommen i familien, bør man søge læge, og få undersøgt sit hjerte. Oplever man overstående symptomer, bør man ligeledes rådføre en læge.
Et EKG giver lægen mistanke om sygdommen, og man vil efterfølgende få foretaget en ekkokardiografi , der kan give den endelige diagnose og se, om der er evt. afklemningskomplikationer i hjertet. Dvs. om passagen fra venstre hjertekammer til hovedpulsåren er aflukket. Ofte vil lægen kunne høre mislyde fra hjertet ved stetoskopi.
Behandling af forstørret hjerte
Behandlingen rettes i første omgang mod en evt. blokering for blodets udløb fra hjertet. Der kan bruges hjertemedicin til at sænke pulsen og bedre hjertets fyldning med blod. Til dette formål er beta-blokkere og calciumkanalblokkere (calciumantagonister) gode.
Hvis medicinsk behandling ikke virker, kan man forsøge en kirurgisk løsning. Man kan forsøge at sprøjte noget giftstof ind i den kranspulsåregren, der giver blod til det muskelområde, som giver problemer. Musklen dør, og problemerne bedres efterfølgende.
Det kan ligeledes forsøges at skære det problematiske stykke hjertemuskel væk.
Sidste løsning er transplantation af et nyt hjerte.
Forløb og komplikationer
Jo tidligere man debuterer med symptomer på sygdommen, jo dårligere er prognosen. Jo kraftigere ens symptomer er, jo dårligere er prognosen ligeledes. Sygdommen er forbundet med øget risiko for udvikling af endokarditis , hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt .
| 
