Definition og årsager
Hjertet omkranses af en dobbeltlaget hjertesæk (perikardiet). Det inderste lag er vokset sammen med overfladen af selve hjertet, og det yderste lag af hjertesækken sidder fast på organerne omkring hjertet (bl.a. lunger og mellemgulv). I mellem de to blade er der en tynd væskefilm, der gør, at hjertet kan slå næsten gnidningsfrit.
Perikarditis er betegnelsen for en betændelsestilstand i hjertesækken. Der er mange årsager, der kan udløse tilstanden:
- Virus. Langt den hyppigste årsag til perikarditis. Forløbet kan være meget mildt, og man regner med, at der er mange tilfælde, som aldrig bliver diagnosticeret.
- Idiopatisk. En fællesbetegnelse for de sygdomme, der er opstået, uden at man kender grunden.
- Bakterier. Er noget mere alvorlig end viral perikarditis, men mere sjælden. Kan til tider skyldes tuberkulose.
- Autoimmun sygdom. Hvor kroppens eget immunforsvar angriber hjertesækken. Kan ses ved bl.a. SLE .
- Kan desuden optræde som følgekomplikation til hjerteinfarkt .
Der diagnosticeres ca. 200 tilfælde af perikarditis om året i Danmark.
Symptomer på akut hjertesæksbetændelse
Symptomernes sværhedsgrad kan svinge meget. Det vigtigste symptom er smerte bag brystbenet. Smerten kan stråle ud til hals eller venstre skulder. Smerten vil typisk blive værre ved liggende stilling, og bedres ved siddende og oprejst stilling.
Hvis der opstår åndedrætsproblemer og hoste, tyder det på, at tilstanden har spredt sig til lungehinden . Der kan være let feber forbundet med sygdommen. Især bakteriel og nogle autoimmune perikarditer kan give feber.
Som nævnt kan symptomerne ved en viral perikarditis være meget beskedne, så det er ikke alle tilfælde der bliver registreret af en læge.
Forholdsregler og diagnose
Mærker man stærke smerter bag brystbenet, er det vigtigt at søge læge. I værste tilfælde kan smerterne minde om hjerteinfarkt , og det er meget vigtigt hurtigt at få udelukket dette.
Lægen vil lytte på hjertet, og der vil ofte kunne høres en mislyd.
Et elektrokardiogram (EKG) vil vise et typisk billede for akut perikarditis.
Ved en blodprøve undersøger man, om der er forhøjede hjerteenzymer. Dette vil ses, hvis betændelsen har spredt sig til hjertemuskulaturen ( myokarditis ), eller hvis der er tale om et hjerteinfarkt. På en ekkokardiografi kan lægen se, om der er sivet væske ud i hjertesækshulen.
Behandling af akut hjertesæksbetændelse
Uden behandling vil de fleste former gå over af sig selv i løbet af 2-6 uger.
Behandling med acetylsalicylsyre (magnyl, aspirin m.fl.), eller betændelseshæmmende midler, som de såkaldte gigt-midler (ibuprofen, ipren m.fl.), vil som ofte være nok i de resterende tilfælde. I svære tilfælde kan der behandles med binyrebarkhormon (prednisolon).
Forløb og komplikationer
Langt de fleste tilfælde har god prognose, og den syge bliver fuldstændig rask. Ca. 25% vil opleve tilstanden komme tilbage på et tidspunkt i livet.
Hos få procent opstår der komplikation i form af forkalkning og stivgørelse af hjertesækken. Det kan medføre, at hjertet ikke pumper optimalt. Denne tilstand kaldes panserhjerte .
|
