Fysisk aktivtet som forebyggelse

Dato: 17. maj 2006, revideret 28. September 2011
Kilde: www.sst.dk

At dyrke regelmæssig motion har stor betydning for, at kroppen holdes sund og rask. Fysisk aktivitet styrker helbredet på mange måder og nedsætter risikoen for at få mange af de livsstilssygdome, som et stort antal danskere hvert år rammes af:

Motion forebygger mange livsstilssygdommeAt dyrke regelmæssig motion har stor betydning for, at kroppen holdes sund og rask. Fysisk aktivitet styrker helbredet på mange måder og nedsætter risikoen for at få mange af de livsstilssygdome, som et stort antal danskere hvert år rammes af:
  • Motion nedsætter risikoen for at udvikle sygdomme som hjerte-karsygdomme, sukkersyge og forhøjet blodtryk.
     
  • Motion hjælper til at mindske blodtrykket hos personer, der allerede har forhøjet blodtryk.
     
  • Motion formindsker risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen.
     
  • Motion hjælper med at kontrollere vægten.
     
  • Motion hjælper med at bygge og vedligeholde stærke knogler, muskler og sener.
     
  • Motion hjælper ældre med at blive stærkere og bedre i stand til at bevæge sig uden at falde.
     
  • Motion har gunstig virkning på psykiske lidelser som depression og angst.
     
  • Motion forbedrer både det psykiske og det sociale velvære.
Regelmæssig motion kan således mindske risikoen for, at de nævnte sygdomme og tilstande opstår. Desuden kan fysisk aktivitet - hvis man allerede lider af en af ovennævnte sygdomme - være med til at mindske risikoen for, at sygdommen forværres.
 

Viden om fysisk aktivitet; sundhed, forebyggelse og sygdom

Hjerte og kredsløb

Risikoen for hjerte-karsygdomme kan nedsættes ved at være fysisk aktiv, bl.a. fordi fysisk aktivitet træner hjertet og forbedrer dets ydeevne, så der pumpes mere blod ud i systemet pr. slag. Et veltrænet hjerte skal derfor slå færre slag for at pumpe blodet rundt i kroppen. Der vil kunne ses et fald i blodtryk og puls både i hvile og under arbejde. Muskulaturen i hjertevæggen vil også blive styrket ved regelmæssig motion.

Fysisk aktivitet beskytter ligeledes mod åreforkalkning, da blodets indhold af fedtstoffer påvirkes i gavnlig retning. Herved mindskes risikoen for blodprop i hjertet. 

Undersøgelser viser, at aktive mennesker har meget mindre risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme end ikke motionerende mennesker. Faktisk har inaktive mennesker dobbelt så stor risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme som de, der dyrker regelmæssig motion. Fysisk inaktivitet er en årsag til udvikling af hjertesygdomme på linje med rygning, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal
 

Blodtryk

Rigtig mange danskere lider af forhøjet blodtryk. Tilstanden kan udvikle sig til hjerte-kredsløbsproblemer, nyresvigt og slagtilfælde, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. Regelmæssig fysisk aktivitet kan imidlertid både forebygge og reducere et forhøjet blodtryk. 
 

Type 2-diabetes

Antallet af danskere med type 2-diabetes er kraftigt stigende. Overvægt er i dag den største grund til, at så mange udvikler denne type diabetes. Regelmæssig fysisk aktivitet mindsker risikoen for at udvikle sukkersyge. Desuden kan fysisk aktivitet bruges som led i behandlingen, hvis sygdommen allerede er opstået. Herved kan medicinsk behandling udskydes eller måske helt undgås.

Dette kan lade sig gøre, fordi fysisk aktivitet øger kroppens følsomhed overfor insulin. En type-2 diabetiker, der er fysisk aktiv, skal derfor bruge mindre insulin til at regulere optagelsen af sukker og har også en bedre fedtoptagelse i cellerne. Begge dele nedsætter risikoen for især forhøjet blodtryk og overvægt.
 

Fedt i blodet

Fysisk aktivitet har også en positiv indflydelse på fedtstofferne i blodet, fordi fedtstoffer - især kolesterol - er mindre tilbøjelige til at aflejre sig i årene hos en person, der træner. Risikoen for åreforkalkning og følger heraf, som f.eks. blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk, blodprop i hjernen og hjerneblødning, mindskes således. Fx motionsformer som frisk gang, løb, cykling, svømning og roning har vist sig at virke her.
 

Muskel-skelet systemet

Udover at styrke hjertet, forbedre forbrændingen osv., styrker regelmæssig motion også muskler, sener, knogler og led. Motion modvirker tab af muskelmasse og kan også være forebyggende for stivhed og gigtrelaterede gener som smerter, muskelsvaghed og nedsat funktionsniveau. Ældre kvinder, der dyrker motion, har desuden mindre risiko for at udvikle knogleskørhed, og forekomst af knoglebrud i efter fald kan ligeledes forebygges. Undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet kan halvere risikoen for hoftebrud.

Den øgede muskelmasse, som opnås gennem fysisk aktivitet, beskytter mod overbelastningsskader fra arbejde og fritidsaktiviteter. Træning af udsatte muskelgrupper, der kombineres med ergonomiske foranstaltninger, forebygger muskel- og rygsmerter.

Ældre kan nedsætte risikoen for at falde ved at øge deres aktivitetsniveau. Fysisk aktivitet øger muskelmassen og forbedrer både balance-evne og reaktionstid. Det menes, at en blot 30 minutters daglig spadseretur, kan give denne gunstige effekt.
 

Kropsvægt

Fysisk aktive mennesker har oftest lettere ved at holde en normal kropsvægt end inaktive mennesker, og det hænger sammen med, at fysisk aktivitet giver en bedre energiomsætning og regulerer appetitten.

Hvis man forbruger mindre energi, end man indtager, vil det uundgåeligt føre til overvægt. Og når man først er blevet kraftigt overvægtig, bliver det sværere at motionere tilstrækkeligt. Derfor er det mest effektive middel mod overvægt en kombination af diæt og motion. Motion kan således sjældent stå alene, hvis der ønskes et markant vægttab, og diæt alene har ligeledes sjældent permanent virkning. Til gengæld har motion vist at være afgørende for personer, der ønsker at bevare deres vægt, eller vedligeholde et allerede opnået vægttab.

Man kan dog ikke måle den sundhedsmæssige værdi af fysisk aktivitet udelukkende på et vægttab. Ofte taber man sig ikke direkte i vægt ved at dyrke motion - men man får større muskler og forøget blodmasse i stedet for fedt.
 

Kræft

Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og fraværet af en række kræftformer. Der er således en markant lavere risiko for tyktarmskræft hos fysisk aktive mænd og kvinder. De præcise årsager til denne beskyttende effekt er endnu ikke fastlagt, men madens passagetid i tarmen og hormonelle faktorer har været foreslået.

Kvinder med fysisk aktivt arbejde eller kvinder, som er motionsaktive i fritiden, har halvt så stor risiko for at få brystkræft som inaktive. Der er også lavet undersøgelser på andre kræftformer, men disse har været mindre både i antal og størrelse, og det er derfor for tidligt at konkludere, om motion også virker forebyggende her.
 

Psyken

Fysisk aktivitet er kendt for at øge det almindelige velbefindende, eksempelvis ved at give en mere stabil nattesøvn og bedre humør, når man vågner om morgenen. Mennesker, der motionerer regelmæssigt, bliver desuden bedre til at slappe af og dermed bedre til at tackle stress i en måske hektisk hverdag.

Mennesker, der er fysisk aktive sammen med andre, udtrykker ofte glæde herved. Glæden kommer både til udtryk som en positiv personlig kropsoplevelse og som en forbedret mulighed for at indgå i sociale relationer.

Forskning har vist, at fysisk træning - og især løb - har en positiv effekt på angst og depressioner. Fysisk aktivitet kan således nedsætte risikoen for stress, depression og angst. Undersøgelser fra psykiatriske hospitaler herhjemme har desuden vist, at patienter med psykisk anspændthed og angst og skizofrene patienter får det mærkbart bedre efter systematisk løbetræning over længere tid.

Også børn har stor gavn af fysisk aktivitet, både i forbindelse med deres kropslige og personlige udvikling. Meget tyder endda på, at indlæringsevnen forbedres hos fysisk aktive børn.

Set i et livslangt perspektiv er én af de væsentligste effekter ved motion, at der med alderen sker et langsommere fald i den generelle præstationsevne. Aldersrelaterede kropslige forandringer - eksempelvis tab af muskelstyrke og forringet iltoptagelse - kan med andre ord udsættes ved hjælp af motion. Det betyder, at evnen til at overkomme aktiviteter i hverdagen bevares.

Ældre mennesker, der har motioneret livet igennem, bevarer dermed deres formåen i forbindelse med dagligdags aktiviteter i længere tid. Det kan være gøremål såsom at komme op af en stol, klæde sig på, gøre rent og købe ind.
 

Immunsystemet

Det er veldokumenteret, at motion påvirker immunsystemet positivt. Personer, som er i god form, har således et bedre immunforsvar. F.eks. forekommer infektionssygdomme sjældnere, og fysisk aktive kommer sig ligeledes hurtigere over en sygdom.

I modsætning til moderat aktivitet er det imidlertid påvist, at mere intens eller langvarig (mere end 1-2 timer) motionsudøvelse kan medføre en forbigående svækkelse af immunsystemet i timer til dage efter aktiviteten, og her skal man således passe på med at dyrke motion.
 

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...