Pulsåreudvidelse (Aneurisme)

Dato: 18. oktober 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/Illustrationer_sygdomsleksikon/OK16_aneurisme_1.jpg

En unormal pulsåreudvidelse kaldes en aneurisme og opstår pga. svag muskulatur i åren. Årsagen kan være flere, oftest åreforkalkning. Aneurismer giver ikke symptomer, men kan trykke på andet væv, der kan give symptomer. Behandlingen afhænger af, hvor aneurismen sidder og opdages ofte tilfældigt. Et bristet aneurisme giver symptomer alt efter lokalisation og er meget alvorlig.

En unormal pulsåreudvidelse kaldes en aneurisme og opstår pga. svag muskulatur i åren. Årsagen kan være flere, oftest åreforkalkning. Aneurismer giver ikke symptomer, men kan trykke på andet væv, der kan give symptomer. Behandlingen afhænger af, hvor aneurismen sidder og opdages ofte tilfældigt. Et bristet aneurisme giver symptomer alt efter lokalisation og er meget alvorlig.
 

Definition og årsag

En pulsåreudvidelse(aneurisme) er en unormal udposning på en pulsåre (en arterie). Det opstår på baggrund af en svækkelse af muskulaturen i åren.Illustration af behandling af pulsåreudvidelse (aneurisme) med clips, som forhindrer at blodet strømmer ud i aneurismesækken. Risikoen for at den sprænger reduceres.Udposningerne kan have varierende udseende. De medfødte er ofte ærteformede. De senere erhvervede kan strække sig langt og kan blive meget store.

Aneurismer findes hyppigst i hjernen og aorta, men kan også ses i andre pulsårer f.eks. i knæhasen eller lysken.

Den store fare ved et aneurisme er, at væggen brister, og der opstår en indre arterieblødning.

En tilstand, der nogle gange bliver omtalt under aneurismer, er "dissekerende aorta". Det er en tilstand, hvor det inderste lag af blodkarret i hovedpulsåren brister, og blodet løber ind i karvæggen og arbejder sig (dissekerer) ned langs karvæggen. Fejlagtigt bliver det kaldet "dissekerende aortaaneurisme".

Årsagen til udvikling af aneurismer er ikke fuldstændigt klarlagt, men der er visse faktorer, der kan spille ind:

Åreforkalkning

I takt med, at der aflejres fedt og kalk i karvæggen, mindskes væggens modstandskraft, og især ved samtidigt forhøjet blodtryk er der risiko for, at arterien giver efter og udvides. åreforkalkning er langt den hyppigste årsag til aneurismedannelse.

Arvelige misdannelser af arterievæggens muskelvæv

Nogle genetiske sygdomme (f.eks. Marfans syndrom) kan give alvorlige svækkelser i karvæggene. Oftest i hovedpulsåren, aorta. Det kan ske, at folk har medfødte udposninger på arterier, oftest i hjernen. Udposningen er ærteformet, og kan ikke mærkes. Polycystisk nyresygdom giver ligeledes øget risiko for aneurismedannelse i hjernen.

Betændelse i karvæggen

Var tidligere en hyppig årsag til aneurismer. Det skyldtes syfilis´ store udbredelse. Med antibiotika er denne sygdom blevet meget sjælden, og den giver derfor ikke de store problemer længere. Sygdomme som Bakteriel endokarditis og polyarteritis nodosa er nu ansvarlige for størstedelen af de betændelsesudløste aneurismer.

Direkte skader

Opstår ofte efter tidligere kirurgi på en pulsåre. I væggen dannes der arvæv, som ikke er så elastisk og stærkt som det naturlige væv. Det kan give aneurismer. Stiknarkomani kan ligeledes give aneurismer.
 

Symptomer på pulsåreudvidelse

Et aneurisme giver ingen symptomer i sig selv. Hvis det vokser sig så stort, at det trykker på andre strukturer, kan der komme symptomer fra disse. Et bristet aneurisme er en meget alvorlig tilstand. Symptomerne afhænger af lokalisationen.

Aorta og hjerte: Langt de fleste aortaaneurismer sidder i maveregionen, mens cirka 10% sidder i brystet. Første symptom vil ofte være en følelse af pulsation i maven. Det kan også være ubehag, appetitløshed og vægttab pga. et tryk på mave-tarmkanalens strukturer. Ved udposning mod ryggen kan der opstå tryk på nerverødder, der kan give smerter. Et aortaaneurisme findes ikke sjældent som en tilfældighed ved en ultralydscanning af maven af anden årsag.

En dissekerende aorta optræder ofte i brystdelen og viser sig ved pludseligt opståede brystsmerter, som kan minde om dem, der er ved en blodprop i hjertet. Smerterne opstår, når det inderste lag i karret brister, og smerten forskydes i takt med, at blodet arbejder sig vej i karvæggen (dissekerer). Dissekerer blodet tilbage til hjertet, kan der opstå Aortainsufficiens og hjerteinsufficiens.

Brister et aneurisme, eller en dissekeret aorta, er det en meget akut tilstand, og det medfører ofte døden.

Hjernen: Der kan vise sig hovedpine, føle- og/eller synsforstyrrelser når et aneurisme i hjernen bliver så stort, at det trykker på omgivelserne. Brister et aneurisme i hjernen, giver det en subaraknoidal hjerneblødning. Mange oplever dette som et smæld i hovedet, og der kommer pludselig hovedpine, lysfølsomhed og kvalme. Tilstanden er meget alvorlig og ofte dødelig.
 

Komplikationer

Da blodstrømmen i arterien ændres i et aneurisme, er der en stærkt forøget risiko for udvikling af blodpropper (tromber), der kan rive sig løs og give embolier. De kan bl.a. sætte sig fast i benets arterier og i utilstækkeligt behandlede tilfælde give tør gangræn. I nyrene kan det føre til Akut nyresvigt.
Alvorlige komplikationer ved hjerne- og aortaaneurismer er nævnt under symptomer.
 

Forholdsregler og diagnose

Den vigtigste forholdsregel er at undgå udvikling af åreforkalkning og forhøjet blodtryk (se mere under disse). Rygning får aneurismerne til at vokse hurtigere og øger dermed også risikoen for brist.

Diagnosen kan stilles ved forskellige billeddiagnostiske undersøgelser. I maven kan ultralydsundersøgelse vise et aortaaneurisme, og metoden kan ligeledes bruges på arterierne i benene. CT-eller MR-scanning kan påvise aneurismer andre steder.
 

Behandling af pulsåreudvidelse

Behandling afhænger af, hvor aneurismet sidder. Man vil i alle tilfælde behandle et Forhøjet blodtryk og evt. faktorer, der disponerer til åreforkalkning.

De ærteformede hjerneaneurismer kan, hvis det bliver vurderet forsvarligt, behandles med en lille clips om udposningen, eller ved såkaldt coiling (se behandling under subaraknoidalblødning). Dette er dog oftest kun aktuelt i forbindelse med en bristning.

Et bristet aortaaneurisme skal behandles med operation med det samme.

Patienter med et aortaaneurisme, der ikke giver gener, vil blive fulgt tæt og vokser udvidelsen til en vis størrelse, vil man ligeledes blive tilbudt operativ behandling. Man går ind og fjerner den udvidede eller bristede del af karret og erstatter det med en protese lavet af kunststof. I brystet er det noget sværere at operere, hvorfor der kun tilbydes operation ved symptomer.

Den dissekerende aorta behandles akut med blodtrykssænkende og smertelindrende midler. Afhængigt af om det truer hjertet, vil man foretage operation eller afvente.

Aneurismer i benene, der giver symptomer, kan ligeledes behandles med en kunststofsprotese.
 

Prognose og forløb

Et bristet aneurisme i hjernen eller i aorta kan medføre døden meget hurtigt. I hjernen afhænger prognosen af blødningens størrelse og behandlingsmuligheder (se mere under subaraknoidalblødning).
Aortaaneurismer har forskellig prognose afhængig af, hvor det sidder.

Aortaaneurisme i maveregionen: Har aneurismen en størrelse (ca. 5,5 cm i diameter), hvor operationen er anbefalet, er risikoen uden behandling mellem 10 og 20 procent årligt for, at det brister. Ved bristning er dødeligheden ca. 90%, og mange når aldrig på hospitalet.

Den forebyggende operation er forbundet med en vis dødelighed (ca. 5%). Det hænger sammen med operationens omfang, men kan også til dels ses i lyset af patienternes grundlæggende tilstand og alder.

Aortaaneurisme i brystregionen: Prognosen ved operation for aneurisme i brystet er dårligere end ved aneurisme i maven (10-20% dødelighed).

Dissekerende aorta: Dødeligheden ved operationen er mellem 10% og 30%, og ved dissektion til hjertet er der risiko for Hjertesvigt og Shock.

Ved vellykket operationen for aortaaneurisme er den forventede levetid kun en smule under normalbefolkningens.