JS er her:
 
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Blodprop i benet (Dybtliggende venetrombose, DVT)

Forfatter:Thomas Baastrup Piper, B.Sc. Med.
Dato:08. december 2014

   
 Sundhedsguiden.dk - Blodprop i benet (Dybtliggende venetrombose, DVT)En blodprop i en dyb vene i benet er en forholdsvis hyppig tilstand og kan være alvorlig. Symptomer kan være smerter i benet, der også kan være varmt, rødt og hævet. Behandlingen er oftest medicinsk og man undersøger årsagen til, at en dyb venetrombose - DVT - er opstået. De vigtigste forholdsregler for at undgå DVT er motion, at undgå overvægt og at undgå at sidde stille i længere tid.
  Mest læste artikel
 
  
Sundhedsguiden.dk - Blodprop i benet (Dybtliggende venetrombose, DVT)En blodprop i en dyb vene i benet er en forholdsvis hyppig tilstand og kan være alvorlig. Symptomer kan være smerter i benet, der også kan være varmt, rødt og hævet. Behandlingen er oftest medicinsk og man undersøger årsagen til, at en dyb venetrombose - DVT - er opstået. De vigtigste forholdsregler for at undgå DVT er motion, at undgå overvægt og at undgå at sidde stille i længere tid.

 

Definition og årsag til blodprop i benet

Venerne er det system af blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet, efter at blodet har afgivet ilt til kroppens væv. På benet er der to sæt vener. De dybe vener, som løber mellem musklerne, og som ikke er synlige, og de overfladiske vener, der løber under huden, og som ofte er synlige.

Læs her om åreknuder.

En blodprop i en dyb vene i benet er en forholdsvis hyppig tilstand og kan være en alvorlig lidelse. Den må ikke forveksles med blodpropper i overfladiske vener, der er en meget mildere tilstand. Der er også stor forskel på blodpropper i benenes pulsårer (arterier) og blodpropper i benenes vener.

En DVT kan opstå i alle kroppens dybe vener, men optræder langt hyppigst som en blodprop i benet.

Der skal ske en ændring i minimum én af 3 faktorer, før man siger at en blodprop kan udvikles: Karvæggen, blodets sammensætning eller strømningshastigheden af blodet.
  1. Opstår der beskadigelse på indersiden af et blodkar, kan der aflejres fedt i karvæggen. Den ujævne overflade i karret gør, at blodets blodplader og røde blodlegemer klumper fast her. Denne proces kaldes på dansk åreforkalkning.
  2. Med blodets sammensætning menes primært om blodet af en grund størkner for hurtigt (blodet koagulerer for hurtigt). Der findes forskellige arvelige blodsygdomme der påvirker størkningsevnen. Nogle sygdomme får blodet til at størkne hurtigere, andre sygdomme gør at man bløder nemmere (blødersygdom). Blodet kan dog også størkne for hurtigt pga. anden sygdom eller operation.
  3. Er blodgennemstrømningen nedsat, har blodpladerne ligeledes øget tendens til at klumpe sammen. Den dannede blodklump i karret kaldes en trombe. Når en trombe i f.eks. benet får en vis størrelse, kan blodet ikke løbe fra benet på normal vis, og der kan opstå symptomer på dyb venøs trombose (DVT).
Vi danner alle naturligt små blodpropper hele tiden, som forsvar mod eventuelle småskader på karvæggene. Disse blodpropper skal dog, og bliver oftest opløst hensigtsmæssigt igen.
 

Der kan være forskellige årsager til at en DVT (blodprop i benet) dannes, her er nogle af de hyppigste:

Overvægtige kan have en øget risiko for udvikling af dyb venetrombe.

En DVT i benet (ofte i lår eller lyske) opstår tit efter længere tids stillesidden f.eks. efter en lang fly- eller bustur (Derfor anbefales elastiske støttestrømper på sådanne ture).

Hvis tromben, eller dele af den, river sig løs, dannes der en såkaldt embolus. Denne kan føres med blodet til hjertet, hvor den kan pumpes ud i lungernes arterier og sætte sig fast som en lungeemboli (en blodprop i lungen). Man kan få en lille lungeemboli helt uden at bemærke den, eller at få gener fra den. En stor lungeemboli medfører vejrtrækningsbesvær og åndenød, og kan i værste fald medføre døden.

Dyb venøs trombose er en hyppig lidelse, og mange tilfælde af små blodpropper opdages aldrig eller mistolkes som anden sygdom i benet. Der diagnosticeres mellem 5000 og 10.000 tilfælde i Danmark om året, flest hos kvinder. Har man tidligere haft DVT, har man øget risiko for at udvikle endnu en DVT.
 

Symptomer på blodprop i benet

Illustration af rødligt højre underben og fod. Blodprop i benet giver smerte, hævelse og varm og rødlig hudEn dyb venetrombe kan være helt uden symptomer, men ofte opstår følgende: 
  • Spændthed og smerter i benet både ved gang og ved hvile.
  • Rødme, varme og hævelse i området
  • Der kan osptå feber
Patienten kan opleve øget smerte i læggen, når foden bøjes opad, men dette er ikke altid et specifikt tegn på sygdommen, og kan opstå ved almindelig muskelømhed.
 

Forholdsregler og diagnose

De vigtigste forholdsregler er hyppig motion og at undgå overvægt. Det er også vigtigt at undgå længerevarende stillesiddende perioder. Er man disponeret for DVT, er det især vigtigt at gøre hyppig venepumpe gymnastik (bruge benmuskulaturen), og undgå dehydrering i forbindelse med lange rejser og stillesiddende arbejde.

Kvinder over 35 år, der bruger p-piller (især med et højt østrogenindhold), bør overveje anden form for prævention, da risikoen for DVT i forbindelse med p-pille brug øges med alderen. Hvis man samtidigt ryger, mange dobles risikoen. Rygning er derudover også forbundet med åreforkalkning, hvorfor rygestop er en vigtig forholdsregel.

Har man tidligere haft en DVT, eller er man i risiko herfor, er det en god idé at bruge elastiske støtte strømper, der kan understøtte venepumpen og dermed lette blodets strømning tilbage mod hjertet.

Har man mistanke om en blodprop i benet og ovennævnte symptomer, bør man søge læge.

Diagnosen mistænkes ved de klassiske symptomer, og hvis patienten f.eks. har været på en længere rejse. Lægen vil foretage forskellige undersøgelser for at fastslå en diagnose. Ved symptomer tages ofte en blodprøve, der kan afkræfte DVT, hvis prøven er negativ. Hvis prøven er positiv, kan der være tale om en DVT, og så skal der laves flere undersøgelser.

Ved ultralydsscanning med Doppler teknik kan lægen i mange tilfælde diagnosticere blodproppen. I nogle tilfælde udføres en såkaldt flebografi, der kan vise dybe blodpropper i benet. Her sprøjtes en røntgentæt kontrastvæske ind i venerne, så venerne, deres klapper, og evt. propper, kan ses på et røntgenbillede.
 

Behandling af blodprop i benet

Behandlingen sigter mod at undgå, at tromben vokser og at opløse den. Der gives såkaldt antikoagulerende medicin, hvilket på dansk ofte kaldes blodfortyndende medicin. Det nedsætter blodets evne til at størkne (koagulere) og bevirker, at tromben ikke vokser.

Der gives heparin, som er hurtigtvirkende, og vitamin K-antagonister (f.eks. Marevan eller Marcoumar), hvis virkning først indtræffer efter dage. Heparinbehandlingen afsluttes, når virkningen af vitamin K-antagonisterne indtræder. Denne behandling skal foresættes i minimum 3-6 måneder og for nogle livslangt. Løbende kontrolleres det, om den blodfortyndende medicin er i niveau ved en blodprøve; hvis man får en lidt for stor dosis, kan man bløde lettere (f.eks. næseblod), og hvis man får en for lille dosis, er der risiko for, at man får en ny blodprop.

I enkelte tilfælde kan man forsøge at opløse blodproppen ved at indsprøjte et kraftigt blodfortyndende stof i venen (via en plastikslange) helt tæt på blodproppen. Behandlingen kaldes trombolyse. Pga. af den store risiko for blødninger andre steder i kroppen skal trombolyse gives lokalt (kun i et bestemt område), og der er desuden mange faktorer, der kan gøre, at man ikke vil tilbyde trombolyse-behandling. Det kan f.eks. være store operationer inden for de sidste par måneder, eller tidligere hjerneblødning m.fl.. I forbindelse med trombolyse-behandling kan lægen vælge at anlægge et lille net af kunststof, der udspiler åren, så blodet kan løbe frit igen. - En såkaldt "stent".

I meget sjældne tilfælde forsøges det at trække hele blodproppen ud med et kateter og en ballon, der pustes op på den anden side af blodproppen.

Patienter med DVT undersøges for tilstande, som giver tendens til blodpropper, som f.eks. medfødte blodstørkningssygdomme eller kronisk forkammerflimmer i hjertet . Findes en sådan tilstand, behandles man med antikoagulerende medicin resten af livet.
 

Forløb og komplikationer

Illustration af lunge og hjerte. En blodprop i benet kan løsrive sig til en emboli og sætte sig i f.eks. en åre i lungen.Den alvorligste komplikationsrisiko ved DVT er, at en del af tromben river sig løs og vandrer med blodstrømmen til lungerne og danner en blodprop her, en såkaldt lungeemboli.
Man mener at ca. 50% af alle dybe venetromboser medfører lungeembolier, men de fleste er heldigvis så små, at de ikke giver nævneværdige symptomer. En stor emboli kan dog give livstruende åndenød og i værste tilfælde medføre døden på kort tid.

Blodproppen kan medføre, at blodafløbet fra benet kan blive så begrænset, at hævelsen (ødemet) i benet øges og i værste fald fører til en afklemning af pulsårerne, så der ikke kommer ny ilt til vævet. Dette giver vævsdød, benet kan blive blå-sort, og der kan komme sår og blærer (se tørt gangræn).

Efter en blodprop i benet kan der efterfølgende opstå åreknuder.

Efter en DVT vil veneklapperne i venen ofte være beskadiget, og der kan udvikle sig kronisk venøs insufficiens, som kan give større eller mindre gener i form af hævede ankler, tør-, skællende- eller fortykket hud, kløe, misfarvning og skinnebenssår. Det såkaldte posttrombotiske syndrom.

Ca. 15% vil få en ny DVT indenfor de første 5 år, efter deres første DVT. Langt de fleste vil dog blive helt raske og uden symptomer, eller leve med ganske få gener.
 

Forebyggelse af blodprop i benet

I forbindelse med kirurgiske indgreb (større operationer) gives ofte antikoagulerende (blodfortyndende) medicin som forebyggelse, og patienten iføres støttestrømper.
 
Artiklen er oprindeligt forfattet af Læge Anders Kehlet Nørskov og udgivet den 20/11 - 2006. Opdateret af B.Sc. Med. Thomas Piper Baastrup den 8/12 - 2014. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.
 

 

 
 
 
Søg efter behandler indenfor hjerte kar sygdomme på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Akrocyanose (Blå fingre og tæer)
åreknuder (Varicer)
Arteriel emboli (Blodprop i en pulsåre)
Arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica
Blodomløbet
Blodprop i benet (Dybtliggende venetrombose, DVT)
Blodprop i hjertet
Fugtig gangræn (Fugtig koldbrand)
Kuldeskader (Forfrysninger)
Lungeemboli (Blodprop i lungerne)
Overfladisk årebetændelse (Flebitis, Tromboflebitis)
Pulsåreudvidelse (Aneurisme)
Raynauds syndrom (inkl. Raynauds fænomen)
Tør gangræn (Tør koldbrand)
Åreforkalkning (Arteriosklerose og Aterosklerose)
Højt blodtryk i lungerne (Pulmonal hypertension)
Lavt blodtryk (Hypotoni, Hypotension)

Dagens nyhed

Stimulerende arbejde holder din hjerne i form

Læs her 

Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.                               Læs her 

Tjek din risiko for at få helvedesild
Har du haft skoldkopper, så har du også risiko for at blive ramt af den meget smertefulde lidelse helvedesild som rammer op mod 25% af befolkningen. – Læs om lidelsen og test din risiko her.

Temaer


Astma

 
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp