JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Blodprop i benet (Dybtliggende venetrombose, DVT)

Forfatter:Læge, Anders Kehlet Nørskov
Dato:20. november 2006

   
 Sundhedsguiden.dk - Blodprop i benet (Dybtliggende venetrombose, DVT)En blodprop i en dyb vene i benet er en forholdsvis hyppig tilstand og kan være alvorlig. Symptomer kan være smerter i benet, som også er hævet, rødt og varmt. Behandlingen er oftest medicinsk og man undersøger årsagen til, at DVT er opstået. De vigtigste forholdregler for at undgå DVT er motion, ungdå overvægt og at sidde stille i længere tid.
  Mest læste artikel
 
  
Sundhedsguiden.dk - Blodprop i benet (Dybtliggende venetrombose, DVT)En blodprop i en dyb vene i benet er en forholdsvis hyppig tilstand og kan være alvorlig. Symptomer kan være smerter i benet, som også er hævet, rødt og varmt. Behandlingen er oftest medicinsk og man undersøger årsagen til, at DVT er opstået. De vigtigste forholdregler for at undgå DVT er motion, ungdå overvægt og at sidde stille i længere tid.

 

Definition og årsag

Venerne er det system af blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet, efter at det er afiltet i kroppens væv. På benet er der to sæt vener. De dybe vener, som løber mellem musklerne, og som ikke er synlige, og de overfladiske vener, som løber i underhuden, og som ofte er synlige.

Læs her om åreknuder.

En blodprop i en dyb vene i benet er en forholdsvis hyppig tilstand og kan være en alvorlig lidelse. Den må ikke forveksles med blodpropper i overfladiske vener, der er en meget mildere tilstand. Der er også stor forskel på blodpropper i benenes pulsårer (arterier) og blodpropper i benenes vener.

Opstår der beskadigelse på indersiden af et blodkar, kan der aflejres fedt i karvæggen. Den ujævne overflade i karret gør, at blodets blodplader og røde blodlegemer klumper fast her. Denne proces kaldes på dansk åreforkalkning.

Er blodgennemstømningen nedsat, har blodpladerne ligeledes øget tendens til at klumpe sammen. Den dannede blodklump i karret kaldes en trombe. Når en trombe i benet bliver en vis størrelse, kan blodet ikke løbe fra benet på tilstrækkelig vis, og der opstår symptomer på dyb venøs trombose (DVT).

En blodprop i benets dybe vener kan dannes af forskellige årsager:

Overvægtige kan have en øget risiko for udvikling af dyb venetrombe.

En DVT i benet (ofte i lysken) opstår tit efter længere tids stillesidden f.eks. efter en lang fly- eller bustur.

Hvis tromben, eller dele af den, river sig løs, dannes der en såkaldt embolus. Denne kan føres med blodet til hjertet, hvor den kan pumpes ud i lungernes arterier og sætte sig fast som en lungeemboli.

Dyb venøs trombose er en hyppig lidelse, og mange tilfælde af små blodpropper opdages aldrig eller mistolkes som anden sygdom i benet. Der diagnosticeres mellem 5000 og 10.000 tilfælde i Danmark om året, flest hos kvinder. Har man tidligere haft DVT, har man øget risiko for at udvikle endnu en DVT.
 

Symptomer på blodprop i benet

Illustration af rødligt højre underben og fod. Blodprop i benet giver smerte, hævelse og varm og rødlig hudEn dyb venetrombe kan være helt uden symptomer, men ofte opstår følgende: 
  • Spændthed og smerter i benet
  • Rødme og hævelse i området
  • Feber
Patienten kan opleve øget smerte i læggen, når foden bøjes opad, men dette er ikke altid et specifikt tegn på sygdommen, og kan opstå ved almindelig muskelømhed.
 

Forholdsregler og diagnose

De vigtigste forholdsregel er hyppig motion og at undgå overvægt. Det er også vigtigt at undgå længerevarende stillesiddende perioder. Er man disponeret for DVT, er det især vigtigt at gøre hyppig venepumpe gymnastik (bruge benmuskulaturen), og undgå dehydrering i forbindelse med lange rejser og stillesiddende arbejde.

Kvinder over 35 år, der bruger p-piller, bør overveje anden form for prævention, da risikoen for DVT i forbindelse med p-pille brug øges med alderen. Rygning er stærk forbundet med åreforkalkning , hvorfor rygestop er en vigtig forholdsregel.

Har man tidligere haft en DVT, eller er man i risiko herfor, er det en god idé at bruge elastiske støtte strømper, der kan understøtte venepumpen og dermed lette blodets strømning mod hjertet.

Har man mistanke om en blodprop i benet og ovennævnte symptomer, bør man søge læge.

Diagnosen mistænkes ved de klassiske symptomer, og evt. ved en sygehistorie med forud gået længere rejse. Lægen vil foretage forskellige undersøgelser for at fastslå diagnose. En blodprøve kan afkræfte eller styrke mistanken om DVT.

Ved ultralydsscanning med Doppler teknik kan lægen i mange tilfælde diagnosticere blodproppen. I nogle tilfælde udføres en såkaldt flebografi, der kan vise dybe blodpropper i benet. Her sprøjtes en røntgentæt kontrastvæske ind i venerne, så venerne, deres klapper, og evt. propper, kan ses på et røntgenbillede.
 

Behandling af blodprop i benet

Behandlingen sigter mod at undgå, at tromben vokser og at opløse den. Der gives såkaldt antikoagulerende medicin, hvilket på dansk ofte kaldes blodfortyndende medicin. Dette nedsætter blodets evne til at størkne (koagulere) og bevirker, at tromben ikke vokser.

Der gives heparin, som er hurtigtvirkende, og vitamin K-antagonister (f.eks. Marevan eller Marcoumar), hvis virkning først indtræffer efter dage. Heparinbehandlingen afsluttes, når virkningen af vitamin K-antagonisterne indtræder. Denne behandling skal foresættes i minimum 3-6 måneder og for nogle livslangt.

I enkelte tilfælde kan man forsøge at opløse blodproppen ved at indsprøjte et kraftigt blodfortyndende stof i venen (via en plastikslange) helt tæt på blodproppen. Behandlingen kaldes trombolyse. Pga. af den store risiko for blødninger andre steder i kroppen skal trombolyse gives lokalt (kun i et bestemt område), og der er desuden mange faktorer, der kan gøre, at man ikke vil tilbyde trombolyse-behandling. Det kan f.eks. være store operationer inden for de sidste par måneder, eller tidligere hjerneblødning m.fl.. I forbindelse med trombolyse-behandling kan lægen vælge at anlægge et lille net af kunststof, der udspiler åren, så blodet kan løbe frit igen.

I meget sjældne tilfælde forsøges det at trække hele blodproppen ud med et kateter og en ballon, der pustes op på den anden side af blodproppen.

Patienter med DVT undersøges for tilstande, som giver tendens til blodpropper, som f.eks. medfødte blodstørkningssygdomme eller kronisk forkammerflimmer i hjertet . Findes en sådan tilstand, behandles man med antikoagulerende medicin resten af livet.
 

Forløb og komplikationer

Illustration af lunge og hjerte. En blodprop i benet kan løsrive sig til en emboli og sætte sig i f.eks. en åre i lungen.Den alvorligste komplikationsrisiko ved DVT er, at en del af tromben river sig løs og vandrer med blodstrømmen til lungerne og danner en blodprop her, en såkaldt lungeemboli.
Man mener at ca. 50% af alle dybe venetromboser medfører lungeembolier, men de fleste er heldigvis så små, at de ikke giver nævneværdige symptomer. En stor emboli kan dog give livstruende åndenød og i værste tilfælde medføre døden på kort tid.

Blodafløbet fra benet kan blive så udtalt, at hævelsen (ødemet) i benet fører til afklemning af pulsårerne, så der ikke kommer ilt til vævet. Dette giver vævsdød, og benet bliver blå-sort, og der tilkommer sår og blærer (se tørt gangræn).

Efter en blodprop i benet kan der opstå sekundære åreknuder.

Ofte vil veneklapperne efter en DVT være beskadiget, og der kan udvikle sig kronisk venøs insufficiens, som kan give større eller mindre gener i form af hævede ankler, tør skællende eller fortykket hud, kløe, misfarvning og skinnebenssår.

Ca. 15% vil få et nyt tilfælde af DVT indenfor en periode på 5 år fra første gang. Langt de fleste vil dog blive helt raske og leve uden eller kun med ganske få mén.
 

Forebyggelse af blodprop i benet

I forbindelse med kirurgiske indgreb (større operationer) gives ofte antikoagulerende medicin som forebyggelse, og patienten iføres støttestrømper.
 
 
 
Søg efter behandler indenfor hjerte kar sygdomme på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Akrocyanose (Blå fingre og tæer)
åreknuder (Varicer)
Arteriel emboli (Blodprop i en pulsåre)
Arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica
Blodomløbet
Blodprop i benet (Dybtliggende venetrombose, DVT)
Blodprop i hjertet
Fugtig gangræn (Fugtig koldbrand)
Kuldeskader (Forfrysninger)
Lungeemboli (Blodprop i lungerne)
Overfladisk årebetændelse (Flebitis, Tromboflebitis)
Pulsåreudvidelse (Aneurisme)
Raynauds syndrom (inkl. Raynauds fænomen)
Tør gangræn (Tør koldbrand)
Åreforkalkning (Arteriosklerose og Aterosklerose)
Højt blodtryk i lungerne (Pulmonal hypertension)
Lavt blodtryk (Hypotoni, Hypotension)

Dagens nyhed

Næsten for godt til at være sandt – mørk chokolade er sundt.

 

 

Læs her 


Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.

Læs her 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp