Blodomløbet

Dato: 20. november 2006

Blodomløbet består af to kredsløb: det systemiske, der sender blod mellem kroppen og hjertet samt lungekredsløbet, der sender blod mellem lungerne og hjertet. Kredsløbene består af pulsårer, arterioler, kapilærer, blodårer, vener og venoler. Funktionen af de to kredsløb er bl.a. at sende blod med ilt og næringsstoffer til kroppen og sende iltfattig blod til lungerne, hvor det bliver iltet igen.

Blodomløbet består af to kredsløb: det systemiske, der sender blod mellem kroppen og hjertet samt lungekredsløbet, der sender blod mellem lungerne og hjertet. Kredsløbene består af pulsårer, arterioler, kapilærer, blodårer, vener og venoler. Funktionen af de to kredsløb er bl.a. at sende blod med ilt og næringsstoffer til kroppen og sende iltfattig blod til lungerne, hvor det bliver iltet igen.
 

De to kredsløb

Illustration af lungerne og hjertet med årer til og fra hjertet. Blodet kommer fra kroppen til hjertet uden ilt. Fra hjertet sendes blodet til lungerne, hvor det iltes. Derefter sendes blodet tilbage til hjertet, som sender det iltede blod u d i kroppen.Kroppens blodomløb består af to adskilte kredsløb. Det største kaldes "det systemiske kredsløb" (eller det store kredsløb), og det forsyner hele kroppen med iltmættet og næringsrigt blod. Det andet kaldes "lungekredsløbet" (eller det lille kredsløb), og i det løber kun blod til og fra lungerne. Det blod, der løber til lungerne, er det blod, som kroppens andet væv har drænet for ilt. Det blod, der løber fra lungerne, er her på ny blevet mættet med ilt, som er indåndet, og derefter udvekslet med blodet i de yderste afsnit af lungerne.

I mellem de to kredsløb sidder hjertet. Det er delt i to halvdele adskilt af en skillevæg. Den højre halvdel pumper det afiltede blod ud i lungekredsløbet, og den venstre hjertehalvdel pumper iltet blod til det systemiske kredsløb (se hjertets opbygning).

Når hjertet trækker sig sammen, pumpes blodet ud i blodkarrene med et vist tryk. blodtrykket er betydeligt højere i det systemiske kredsløb end i lungekredsløbet, da dette blod skal fordeles længere ud og mod en større modstand.
 

Arterier (pulsårer)

Overordnet illustration af det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Fra venstre hjertekammer pumpes iltet blod ud i kroppen og vender tilbage som afiltet blod til højre forkammer.De kar, der fører blodet væk fra hjertet, kaldes pulsårer eller arterier, og de kar, der varetager blodtransporten tilbage til hjertet, benævnes blodårer eller vener.

Kroppens største arterie er hovedpulsåren, aorta. Den er ca. 30 mm i diameter. Aorta modtager blodet direkte fra hjertet, og fra den afgår andre store arterier til hoved, hals, arme, ben og indre organer.

Arterierne er bygget til at skulle videreføre blod med højt tryk. De har derfor en tyk og stærk muskuløs væg, der gør det muligt for blodet at passere i høj fart, uden at trykket mindskes synderligt. Det er derfor, at et Blodtryk målt på overarmen eller ved håndledet for praktiske formål er lig det tryk, med hvilket blodet forlader hjertet.
 

Arterioler (modstandskar)

Arterierne forgrener sig adskillige gange og ender i arteriolerne (modstandskarrene). De har i deres væg en spiralformet muskulatur, der, når den trækker sig sammen, gør det muligt helt at lukke arteriolen. Hermed er kroppen i stand til at styre, hvor blodet skal løbe hen, og hvor det ikke skal løbe hen.
 

Kapillærer (udvekslingskar)

I forlængelse af arteriolerne kommer kapillærer (udvekslingskarrene), som er de mindste blodkar. Deres væg er kun én celle bred og indeholder "huller" mellem cellerne. Via dem udveksles der ilt og næringsstoffer med det omkringliggende væv (se deslige blodkarrenes opbygning).
 

Blodårer, vener og venoler

Fra kapillærerne løber det afiltede blod over i venesystemet. Trykket er nu faldet, så det kun er nogle få mm kviksølv (mmHg). Venerne har derfor tynde slappe vægge, der ikke er bygget til at modstå tryk. De kan udvide sig meget, og kroppen bruger venesystemet som oplagringssted for blodet. Ca. 80% af kroppens blod er i venerne.

De mindste vener hedder venolerne, som samler sig i andre vener. Den største vene hedder vena cava, og den fører kroppens blod til højre side af hjertet fra en øvre og en nedre gren. Næringsstofferne modtager vena cava fra mave-tarmorganernes vener.
 

Blodomløbet i lungerne

I lungerne går der en stor arteriegren til hver lunge. Den indeholder kuldioxidrigt og afiltet blod. I lungekapillærerne udveksles disse gasser til de mindste dele af lungevævet, alveolerne, så kuldioxiden kan udåndes, og den indåndede ilt kan bringes videre ud i kroppen. Lungevenerne fører det iltede blod til hjertet.

Kredsløbet har andre funktioner end transport af ilt og næringsstoffer. Blodet indeholder en masse andre bestanddele bl.a. hvide blodlegemer og blodplader (se blodets bestanddele).
 

Regulering af blodomløbet

Blodtilstrømningen til de forskellige organer og væv ændres hele tiden. Det er f.eks. hensigtsmæssigt med meget blod til musklerne og mindre blod til tarmen, når man dyrker hårdt fysisk arbejde og omvendt efter et måltid. Det kan til tider også være hensigtsmæssigt at øge hjertets pumpeevne, hvilket øger blodtrykket. Disse reguleringer styres overvejende af hormonsystemer f.eks. via adrenalin.
 

Blodomløbet og lymfekredsløbet

Kroppen indeholder også et lymfekredsløb, som transporterer overskydende væske, proteiner og immunceller fra vævet og tilbage til venesystemet. Undervejs renses og undersøges lymfen af immunceller i lymfeknuderne.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...