JS er her:
 
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica

Forfatter:Læge, Anders Kehlet Nørskov
Dato:18. september 2006

   
 Arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica er nært beslægtet og det er stort set kun personer over 50 år, de rammer. Behandling er i begge tilfælde prednisolon. Fælles symptomer er træthed, feber, nedsat apetit og vægttab. Derudover vil der være symptomer karateristisk for hver af de to sygdommene.
  Mest læste artikel
 
  
Arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica er nært beslægtet og det er stort set kun personer over 50 år, de rammer. Behandling er i begge tilfælde prednisolon. Fælles symptomer er træthed, feber, nedsat apetit og vægttab. Derudover vil der være symptomer karateristisk for hver af de to sygdommene.
 

Definition og årsag

De to sygdomme arteritis temporalis (AT) og polymyalgia rheumatica (PR) er så tæt beslægtede, at de her beskrives i samme artikel. Omkring halvdelen af patienterne med AT har også PR og 10-15% af patienterne med polymyalgia rheumatica har forandringer svarende til arteritis temporalis.

Arteritis betyder betændelse i en arterie (pulsåre), og da denne sygdom hyppigst forekommer i tindingearterien (temporalarterien) har den fået sit navn herefter. Sygdomme ses da også i andre af hovedets arterier bl.a. i øjets.
Tilstanden kaldes også kæmpecelle arteritis pga. det typiske udseende af betændelsescellerne. Når der opstår betændelse i en arterie, kan denne lukke til og give problemer fra det område, den forsyner med ilt.

Både AT og PR ses praktisk talt aldrig hos personer under 50 år, og ofte optræder sygdommene omkring 70 års alderen. I Danmark får ca. 20 ud af 100.000 personer over 50 år AT årligt, og ca. 40 ud af 100.000 personer diagnosticeres årligt med PR. Begge sygdomme forekommer ca. dobbelt så hyppigt hos kvinder.
 

Symptomer på arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica

Fælles symptomer for de to sygdomme er:
  • Træthed
  • Feber
  • Nedsat appetit
  • Vægttab
Ved polymyalgia rheumatica ses tillige:
  • Muskelstivhed
  • Muskelsmerter
Symptomerne opstår primært ved i skulderpartiet, i nakkemuskulaturen og i bækkenets muskler.

Ved arteritis temporalis kan der, udover fællessymptomerne, være:
  • Tindingehovedpine, som oftest viser sig i den ene side, men kan være i begge tindinger
  • Ondt i tyggemuskulaturen ved brug
  • Ømhed, rødme og manglende puls over tindingearterien
  • Hvis øjenarterien inddrages, opstår der synsforstyrrelser, og det leder til blindhed. Øjenmanifestationer er derfor meget alvorlige symptomer, der kræver akut behandling

Forholdsregler og diagnose

Oplever man hovedpine af længere varighed, bør man altid søge læge. Er man over 50 år og føler generel utilpashed og hovedpine kombineret med muskelsmerter og stivhed, kan læge vælge at undersøge for arteritis temporalis.

Udover det klassiske sygdomsbillede vil lægen styrket sin mistanke ved en blodprøve, der kan vise, om der er en betændelsestilstand i kroppen.

Den endelige diagnose bliver stillet via mikroskopundersøgelse for kæmpeceller i en vævsprøve (biopsi) fra tindingearterien.
 

Behandling af arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica

Behandlingen består i det akutte tilfælde (især hvis der er øjeninvolvering) af høje doser prednisolon (binyrebarkhormon). Behandlingen er meget effektiv og allerede inden for det første døgn, vil der være bedring hos mange.

Patienter med polymyalgia rheumatica behandles ikke så akut og med mindre doser prednisolon. Behandlingen trappes langsomt ned til den lavest mulige dosis. Sygdommens aktivitet vurderes løbende med blodprøver
 

Forløb

Det er hyppigt, at sygdommen bryder ud igen. Ofte 1-3 år efter sygdomsdebut, og ofte er det i forbindelse med ophold i brugen af medicinen. Man vil herefter trappe prednisolonbehandlingen op igen.

Langt de fleste patienter med disse sygdomme bliver dog fuldstændig raske efter behandling.
 

Komplikationer

Hyppigste alvorlige komplikation til arteritis temporalis er blindhed. Ved de mindste tegn på dette skal der behandles hurtigt, og inden synsnedsættelse eller blindhed opstår, da der er tale om uoprettelige skader. Ved aflukning af arterier til hjernen kan der opstå slagtilfælde.

Der er ingen farlige komplikationer til polymyalgia rheumatica udover den øgede risiko for udvikling af arteritis temporalis.

Read about Temporalis arteritis and polymyalgia rheumatica in english

 
 
 
Søg efter behandler indenfor hjerte kar sygdomme på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Akrocyanose (Blå fingre og tæer)
åreknuder (Varicer)
Arteriel emboli (Blodprop i en pulsåre)
Arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica
Blodomløbet
Blodprop i benet (Dybtliggende venetrombose, DVT)
Blodprop i hjertet
Fugtig gangræn (Fugtig koldbrand)
Kuldeskader (Forfrysninger)
Lungeemboli (Blodprop i lungerne)
Overfladisk årebetændelse (Flebitis, Tromboflebitis)
Pulsåreudvidelse (Aneurisme)
Raynauds syndrom (inkl. Raynauds fænomen)
Tør gangræn (Tør koldbrand)
Åreforkalkning (Arteriosklerose og Aterosklerose)
Højt blodtryk i lungerne (Pulmonal hypertension)
Lavt blodtryk (Hypotoni, Hypotension)

Dagens nyhed

Kan man stole på Fastfoodkæden McDonalds?

 

 

Læs her 


Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.

Læs her 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp