Definition og årsag
Opstår der beskadigelse på indersiden af et blodkar kan der aflejres fedt i karvæggen. Den ujævne overflade på karret gør, at blodets blodplader og senere røde blodlegemer klumper fast her. De danner en trombe. Dennes proces kaldes på dansk åreforkalkning .
Sker der det, at tromben, eller dele af denne, river sig løs, dannes der en embolus. Denne kan føres med blodet ud til mindre pulsårer, hvor den kan sætte sig fast og danne en såkaldt emboli. Embolien vil medføre en aflukning af ilttilførslen til det væv, pulsåren forsyner, og dette vil efter lidt tid gå til grunde. Iltmangel i et væv kaldes iskæmi, og når vævet dør pga. manglende ilttilførsel (iskæmi), kaldes det et infarkt-tilfælde.
For stillestående blod kan også klumpe sammen. Der ses derfor ikke sjældent embolier i forbindelse med bl.a. hjerteforkammerflimmer , hvor blodet står for stille i hjertet.
Langt de fleste embolier skyldes løsrevede tromber ved åreforkalkning eller hjerterytmefejl, men en embolus kan være af et hvilket som helst matriale. Andre former for embolier:
- Fedtembolier. Kan ses efter knoglebrud, hvor en fedtperle fra knoglemarven ender i blodbanen.
- Bakterielle embolier: Ved bakterier på hjerteklapperne ( bakteriel endokarditis kan en bakterieklump rive sig løs.
- Luftembolier: Kan ses ved bl.a. dykkersyge, hvor væskeopløste gasser i blodet går på luftform, og danner bobler i blodet.
- Cancerembolier: Ved nogle kræftformer kan der spredes små stykker af kræftknuden til blodbanen.
Mange organer har blodforsyning fra flere pulsårer (arterier), så hvis der sker en aflukning af hovedarterien, kan de mindre arterier (såkaldte kollateraler) til en vis grad overtage hovedarteriens funktion.
Mange embolier forløber derfor uden nogensinde at blive opdaget.
De kollaterale arterier i især hjertet, men også i nyrerne og mange steder i hjernen, er meget små og utilstrækkelige. En emboli i disse organer er derfor ofte af alvorligere karakter end i andre organer.
Alvoren af en emboli afhænger samtidigt af, hvor stor embolien er, dvs. hvor stort et kar den aflukker. De hyppigste organer, hvor embolier opstår, er benene, hjerne, tarmen, nyrerne, lungerne og hjertet.
Symptomer på arteriel emboli
I mange af de indre organer kan en lille emboli nemt forekomme uden den bemærkes. Afhængigt af lokalisation kan en emboli give følgende symptomer:
- Benene: Tillukningen kan ske i arterien i lysken, i låret, i knæhasen eller evt. længere ude. Der opstår stærk smerte, bleghed, følelsesnedsættelse, kraftnedsættelse og pulsen forsvinder.
- Hjernen: En emboli i hjernen vil give et slagtilfælde , også kaldet apopleksi. I nogle tilfælde kan en lille blodprop opløses igen, og symptomerne kan derfor forsvinde inden for ca. 24 timer. Dette symptom kaldes transitorisk cerebral iskæmi ( TCI )
- Tarmen: Tarmen forsynes fra tre arterier, og som oftest vil der først udvikles problemer, når to af de tre pulsårer er tillukket. Der opstår smerter efter fødeindtag, og folk med tarm-iskæmi taber sig derfor ofte meget i vægt. Sker der akut komplet aflukning af ilttilførelsen, kan der sammen med stærke smerter komme opkastninger, diaré samt blødning fra endetarmsåbningen. Den syge kan udvikle tegn på bughindebetændelse , og tilstanden er meget alvorlig.
- Nyrerne: Da man har to nyrer, vil en emboli i den ene nyrearterie ikke give total nyresvigt , men kun svigt af den ene nyre (se nyresvigt . Nyren vil reagere på iltmanglen ved gennem hormoner at hæve blodtrykket, i håb om at få tilført mere blod. Med mindre hurtig operation er mulig, vil nyren gå til grunde.
- Lungerne: Lungeembolier kommer ofte fra dybe tromber i venerne ( DVT ) eller pga. en forkammerflimmer i højre hjerteforkammer. Se artiklen om Lungeemboli.
- Hjertet: En emboli i hjertets kranspulsårer er slet ikke så hyppig som en aflukkende trombe i disse kar, men begge dele fører til en blodprop i hjertet, og hjerteinfarkt . En emboli fra et andet sted i kroppen vil vise sig akut, og der vil ikke have været evt. fortilfælde med hjertekramper , som det kan ses ved tromber.
Forholdsregler og diagnose
For så vidt muligt at undgå arterielle embolier er det vigtigt at følge forholdsreglerne beskrevet under åreforkalkning.
Har man diabetes (sukkersyge) , er det vigtigt at være ekstra opmærksom på sit blodtryk (se Forhøjet blodtryk ) og tegn på åreforkalkning.
Læs mere i " Forebyggelse af åreforkalkning ".
Diagnosen stilles som oftest på det typiske sygdomsbillede. Afhængigt af lokalisation findes der forskellige undersøgelsesmetoder, som lægen kan bruge til at konstatere en arteriel emboli.
Behandling af arteriel emboli
Så vidt det er muligt, vil man forsøge at tilbagebringe ilttilførslen til det udsatte organ eller væv.
Afhængigt af hvor embolien sidder, vil man starte op med medicinsk eller kirurgisk behandling.
Hvis embolien ikke kan nås kirurgisk, gives der blodpropsopløsende medicin (trombolyse) for at opløse klumpen. For at hindre at blodproppen vokser yderligere, gives der samtidig blodfortyndende medicin.
Mange steder er det nu muligt at foretage en såkaldt embolektomi, hvor man via en pulsåre (ofte i lysken) indfører en tynd slange (et ballonkateter), med hvilket det er muligt at fjerne embolien.
En anden kirurgisk løsning er en by-pass operation , hvor man bruger et andet stykke åre (enten vene eller arterie) til at føre blodet udenom tillukningen.
Forløb og diagnose
For embolier i de fleste væv gælder det, at hvis det lykkes at genåbne karret, og dermed reetablere blodtilførslen inden for ca. 6 timer, er der gode chancer for at undgå varig skade.
Komplikationer ved forskellige embolier
- Benene: Hvis ikke det lykkes at få blod til benet indenfor ca. seks timer, vil benet begynde at gå til grunde. Det vil blive blåt, og der kan opstå tør gangræn , hvor benet mumificerer og bliver sort. Hvis mindre dele som tæer mumificerer, vil disse automatisk falde af. Amputation er nødvendig ved større skader.
- Hjernen: Er det organ, der er sværest at behandle, og hvor embolier kan have nogle af de alvorligste følger. Der vil udvikles et slagtilfælde .
- Tarmen: Da tarmembolier med fuldstændig aflukning af blodforsyningen til tarmen er forholdsvis sjældne, og mange andre hyppigere tarmsygdomme giver lignende symptomer, mistænkes tarmiskæmi desværre tit for sent. Går tarmen til grunde, er det en meget alvorlig tilstand, som uden hurtig kirurgisk indgriben medfører døden.
- Nyrerne: Der ses ensidigt akut nyresvigt , og den ene nyre går til grunde uden hurtig indgriben.
- Lungerne: Afhænger af emboliens størrelse. Mange lungeembolier opdages aldrig pga. deres beskedne størrelse. I værste tilfælde kan en såkaldt saddelemboli sætte sig fast og blokere begge de to store lungearterier, dette medfører hurtigt døden.
- Hjertet: En emboli vil medføre et hjerteinfarkt , med mindre der hurtigt opereres. Ved store blodpropper kan døden indtræffe med det samme.
|
