Definition og årsag
Shock dækker over en tilstand, hvor kredsløbet svigter sin opgave i at forsyne kroppen med tilstrækkeligt blod. Der opstår en kollapslignende tilstand.
Shock kan inddeles i 4 overordnede grupper afhængigt af den tilgrundliggende årsag:
- Kardiogent shock: Hjertet arbejder utilfredsstillende, og pumper derfor utilstrækkeligt med blod rundt. Kan ses ved hjerteinfarkt , lungeemboli , hjerterytmeforstyrrelser , og/eller hjerteinsufficiens (svigt).
- Hypovolæmisk shock: Blodbanen mister for meget blod eller væske til at kunne opretholde et fornuftigt blodtryk. Dette kan ses ved sårskade med stor blødning, ved blødende mavesår, hos brandsårspatienter der mister meget væske, eller ved svær diaré og dehydrering.
- Anafylaktisk shock: Ved udsættelse for et stof man er allergisk overfor (et allergen), kan karbanen udvide sig uhensigtsmæssigt meget. Man mindste ikke blod, men blodtrykket falder kraftigt, da blodmængden ikke kan fylde det store rum i blodårerne op.
- Septisk shock: Optræder i forbindelse med svær infektion, hvor en mikroorganisme (bakterie, virus, svamp) inficerer blodbanen og giver blodforgiftning, sepsis . Karbanen reagerer med udvidelse på samme måde som ved anafylaktisk shock, og det giver blodtryksfaldet.
Man taler om shock, når det systoliske (det høje) blodtryk (se mere under Forhøjet blodtryk falder til under 80-90 mmHg. Afhængigt af personens normal blodtryk kan dette svinge.
Opstår der først en tilstand af shock, kan denne udvikle sig til en ond cirkel. Nedsat gennemblødning til livsvigtige organer som hjerte, hjerne, nyre og lever vil i første omgang gøre, at alle blodkar fra mindre livsvigtige organer som hud, muskler og mave-tarm lukker sig sammen og "skubber" blodet til vigtigere steder i kroppen. Dette giver de klassiske symptomer (se nedenfor). Men er dette ikke tilstrækkeligt til at forsyne de livsvigtige organer, vil blodkarrene i disse udvide sig, i ønsket om mere blodtilførsel. Dette er imidlertid ikke muligt, og resultater bliver, at blodtrykket falder endnu mere, og tilstanden forværres yderligere. Døden kan indtræffe meget hurtigt herefter. 
Symptomer på shock
Det er meget tydeligt at afgøre, om en person er gået i kredsløbsshock.
Personen vil være meget svag (preshockeret) eller kollapset (shock), og der vil ofte ses:
- Bleg hud.
- Svag uregelmæssig puls.
- Øget vejrtrækning.
- Klamtsvedende.
- Hjertebanken.
- Sløret bevidsthed.
Ved anafylaktisk- og septisk shock er den syge ofte rød og varm pga. de udvidede blodårer i huden. Der kan opstå kvælningssymptomer i forbindelse med anafylaktisk shock, f.eks. ved hvepsestik i halsen.
Der ses symptomer fra evt. grundlæggende sygdom, infektion, hjertesygdom mm.
Ved en blodtryksmåling findes lavt blodtryk . Nyrerne, hvis funktion er at regulere vand og saltbalance, kan være sat helt ud af funktion, og der kommer ingen eller meget sparsom vandladning fra den syge.
Forholdsregler og diagnose
Er man kendt med allergi, er det naturligvis vigtigt at undgå udsættelse for den udløsende årsag (f.eks peanuts eller hvepsestik).
Finder man en person, der er gået i shock, er det meget vigtigt hurtigt at tilkalde lægehjælp, og, hvis man er uddannet, at starte førstehjælp. Den syge kan ikke hjælpe sig selv. Enhver form for udløsende årsag skal for så vidt muligt fjernes (især vigtigt at standse en evt. blødning)
Diagnosen stilles af lægen på de meget tydelige tegn, og det lave blodtryk. Der tages et elektrokardiogram ( EKG ), der måler hjertets elektriske udladninger, og herigennem kan det afgøre, om shocket er hjerterelateret (kardiogent shock).
Behandling af shock
Det er vigtigt, at lægen hurtigt finder ud af, hvilke form for shock der er tale om. Behandlingen rettes ind efter shock-typen.
I alle tilfælde er det vigtigt med tilstrækkelig iltbehandling, så blodet er iltet optimalt. Man vil starte intensiv væskebehandling op, især hvis shocket skyldes blod/væske mangel. Der kan behandles med saltvand eller bloderstatningsprodukter afhængig af tilfældet.
Ved anafylaktisk shock er det vigtigt, at få blodkarrene til at trække sig sammen igen, så blodtrykket kan komme op igen. Indsprøjtning af adrenalin i en blodåre vil i de fleste tilfælde kunne øget trykket tilstrækkeligt, og stoffet virker på hjertet ved at få det til at pumpe kraftigere.
Adrenalin kan derfor også bruges til andre typer af shock, når der er tilført tilstrækkeligt med væske, og hjertet kan tåle belastningen.
Ved septisk shock er det vigtigt, at infektionen behandles med store doser antibiotika ind i en blodåre.
Hvis shocket skyldes problemer med hjertet, rettes behandlingen samtidigt mod hjertesygdommen. Ikke sjældent er man nødt til at fjerne væske fra kroppen for at mindske belastningen på hjertet.
Forløb og komplikationer
Shock er en meget alvorlig tilstand, og uden akut lægehjælp er tilstanden dødelig.
Sættes der hurtigt ind overfor det hypovolæmiske shock er prognosen god, hvis det er muligt at finde årsagen (f.eks. en blødning) og stoppe denne.
Det kardiogene shock er af mere alvorlig karakter, da shocket beror på en fejl i hjertet. Afhængigt af hjertesygdommen kan der opstå komplikationer som væske i lungerne ( lungestase ), som kan give svære vejrtrækning problemer og blodmangel til tarmene.
I alle tilfælde er det vigtigt hurtigt at få gang i nyrerne igen, da disse går til grunde uden blodtilførsel. Dette forsøges med vanddrivende midler (diuretika), men i svære tilfælde er man nødt til at bruge hæmodialyse .
Det septiske shock med bakterier i blodbanen har en dårlig prognose.
Det allergiske shock har bedre prognose, hvis det behandles hurtigt.
Ubehandlet fører shock til døden, og afhængig af shock-typen er tilstanden stadig forbundet med høj dødelighed.
Det er ikke ualmindeligt at se en vis grad af varig skade på organer som nyrer, lever og hjerne efter en shocktilstand.
|
