Forkalkning af hjertets kranspulsårer

Dato: 4. September 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/Illustrationer_sygdomsleksikon/OK22a_fork_kranspulsaarer_1.jpg

Kranspulsårerne er betegnelsen for de to årer, der forsyner hjertet med blod. De er afgørende for hjertets funktion. Symptomer på forkalkning (forsnævring) er murrende/trykkende smerter bag brystbenet evt. med udstråling til skuldre, arme, hals, kæbe, ryg eller maveregion. Andre symptomer ud over smerte kan forekomme.

Kranspulsårerne er betegnelsen for de to årer, der forsyner hjertet med blod. De er afgørende for hjertets funktion. Symptomer på forkalkning (forsnævring)er murrende/trykkende smerter bag brystbenet evt. med udstråling til skuldre, arme, hals, kæbe, ryg eller maveregion. Andre symptomer ud over smerte kan forekomme.
 

Definition og årsag

Billede af hjertet med aorta og kranspulsårer. Hjertets kranspulsårer udgår fra hovedpulsåren (aorta) og forsyner hjertet med iltholdigt blod.Hjertet forsynes med blod fra to kranspulsårer, der afgår fra hovedpulsåren (aorta). Kranspulsårerne løber udenpå hjertet og grener sig ud, så de når hele hjertet. Hjertet består af en speciel type muskulatur, og for at hjertet skal kunne forsyne hele kroppen med blod, er det altafgørende, at kranspulsårerne er i stand til at forsyne hjertemuskulaturen med næringsrigt og iltmættet blod.

Åreforkalkning (eller med et bedre ord åreforsnævring) af kranspulsårerne kan nedsætte iltforsyningen til hjertet.

Med alderen vil alle mennesker udvikle stivere arterier. Den langt overvejende grund til stivere arterier er såkaldt aterosklerose, som på dansk kaldes åreforkalkning.

Allerede tidligt i livet kan der ses såkaldte fedtstriber i kranspulsårene. Videreudvikler dette sig, kan striberne flyde sammen til større områder og danne et såkaldt aterom (deraf navnet aterosklerose, som betyder hårdt aterom). Ateromet består af fedt og betændelsesceller og kan have en tynd forkalket skal.

Den ujævne overflade på ateromet gør, at blodpladerne i blodet nemmere sætter sig fast og klumper sammen her. De danner en trombe (en blodprop), hvilket fører til yderligere forsnævring af arterien. Klumpen af blodplader kan vokse sig så stor, at den aflukker for ilttilførslen til det hjertevæv, kranspulsåren forsyner.

Billede c - pulsåre. Den lave blodgennemstrømning får forkalkningen til at vokse. Der er nu risiko for dannelse af blodpropper. Billede b - pulsåre. Forkalkning findes ofte, hvor pulsårer deler sig. Forkalkningen mindsker blodgennenstrømningen.Billede a. Pulsåre med normal blodgennemstrømning.Det er adskillige faktorer, der er forbundet med øget risiko for udvikling af åreforkalkning:
  • Rygning. Ses meget ofte i sammenhæng med sygdommen, og i alle aldre nedsættes ens risiko markant ved rygestop
  • Mandligt køn. Mænd udvikler åreforkalkning af kranspulsårene ca. 10 år tidligere end kvinder
  • Arvelige forhold. Der er øget risiko, hvis åreforkalkning forekommer i familien
  • Manglende motion. Selv ½-1 times daglig gang er forebyggende mod åreforkalkning
  • Fedme
  • Øget kolesterol i blodet. Især såkaldt LDL-kolesterol er skadeligt
  • Diabetes (sukkersyge), type 1 og type 2
  • Stress
Mange organer har blodforsyning fra flere pulsårer (arterier), så hvis der sker en langsom forsnævring af hovedarterien, kan de mindre arterier (såkaldte kollateraler) nå at vokse og til en vis grad overtage hovedarteriens funktion. De kollaterale arterier i hjertet er meget små og utilstrækkelige. En forsnævring af en pulsåre i hjertet er derfor ofte af alvorligere karakter end i andre væv.
 

Symptomer på forkalkning af hjertets kranspulsårer

Mange personer lever med åreforkalkning af kranspulsårerne uden at vide det. Man mærker nemlig ikke noget til problemet, før ca. 2/3 af diameteren i et kar er tilstoppet.

Første symptomer vil opstå i forbindelse med fysisk eller psykisk belastning, hvor hjertet har brug for meget ilt. De forsnævrede kranspulsårer kan ikke levere den krævede mængde ilt, og det viser sig ved smerter. Disse smerter kaldes hjertekramper eller Angina pectoris.

Smerten føles murrende og trykkende bag brystbenet (det føles, som om brystet er snøret sammen). Smerterne kan stråle ud til skuldre, arme, hals, kæbe, ryg eller maveregion. Ofte er udstrålingen mod venstre side af kroppen.

Hvis symptomerne opstår i hvile (f.eks. om natten), er det tegn på alvorlig forsnævring af kranspulsåren.

Udover smerten kan der optræde:

  • Åndenød
  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Svimmelhed
  • Utilpashed
Første gang man oplever hjertekrampe, kan det være meget angstfremkaldende.

Aflukkes arterien fuldstændigt opstår der død af hjertemuskulaturen. Det kaldes akut myokardie infarkt (AMI) eller hjerteinfarkt og viser sig ved pludselige stærke smerter i samme område som ved Hjertekrampe.

Andre symptomer, der kan vise sig ved et hjerteinfarkt:

  • Der kan opstå samtidige symptomer på hjertesvigt især hos ældre
  • Ledsagende opkastninger og kvalme
  • Den syge er bleg og klamtsvedende
  • Stærk angst
  • Svimmelhed og besvimelse
  • Hurtig vejrtrækning
 

Forholdsregler og diagnose

I alle aldre, og især hvis man oplever begyndende symptomer på åreforkalkning, er det vigtigt så vidt muligt at undgå de ovenfor nævnte udløsende faktorer.

Hvis man ikke er arveligt belastet, er der meget lille risiko for at få sygdomsgivende åreforkalkning, hvis man er normalvægtig, dyrker motion, undgår stress og ikke ryger. Lider man af hjertekramper, er det især vigtigt, at man ændrer sin livsstil på de punkter, der er mulige.
Har man diabetes (sukkersyge) er det vigtigt at være ekstra opmærksom på sit blodtryk (se Forhøjet blodtryk) og på tegn på åreforkalkning.

Har man fået konstateret Angina pectoris, er det meget vigtigt, at man følger lægens råd med hensyn til medicin og fysisk udfoldelse. Det er dog ikke ensbetydende med, at man bør afholde sig fra fysisk aktivitet (inkl. seksuel aktivitet). Man kan tværtimod flytte grænsen for anfald, så de kommer sjældnere, hvis man jævnligt dyrker let motion som cykling eller gang.

Læs mere i " Åreforkalkning - forebyggelse".

Man skal til hver en tid følge den behandling og de retningslinjer, som ens læge foreskriver.

Diagnose kan stilles på en koronar angiografi (KAG). Dette er dog en noget krævende undersøgelse for patienten, og den udføres derfor ofte i forbindelse med Ballonudvidende behandling. For diagnostik af hjerteinfarkt og hjertekrampe se disse.
 

Behandling af kranspulsåreforsnævring

I første omgang vil lægen instruere i en sundere livsstil med rygestop, ændring af kostvaner (mere grønt og mere fiberrig kost), øget motion og mere afslapning.

Samtidigt behandles et for højt kolesteroltal med kolesterolsænkende medicin (statiner).

Eventuelt forhøjet blodtryk behandles også.

Hvis man plages af hjertekramper, skal man hvile sig ved tegn på anfald og altid have nitroglycerintabletter på sig, som skal smeltes under tungen ved anfald.

I sværere tilfælde af Hjertekrampe vil man blive tilbudt operation med ballonudvidelse af den forsnævrede arterie. Man indlægger ofte i samme forbindelse et trådnet (en stent), der holder åren konstant åben.

Er ballonudvidelse ikke mulig, kan man vælge en bypass operation, hvor man fører en arterie fra brystet ned til kranspulsåren efter forsnævringspunktet, så der igen kommer blod til hjertet. En anden løsning er at tage et stykke blodåre (vene) fra benet og sy det på kranspulsåren før og efter forsnævringen, så blodet løber udenom (bypasser) forsnævringen.

Behandling af hjerteinfarkt skal ske akut og er en specialistopgave, se mere under denne sygdom.
 

Forløb og komplikationer

Får åreforkalkningen lov til at udvikle sig, vil der opstå ovennævnte komplikationer, hjertekrampe og Hjerteinfarkt, og i sidste ende medfører dette døden.

Ny medicinsk behandling og ændret livsstil har dog forlænget levetiden markant for folk med åreforkalkning i kranspulsårerne.

Der er dog stadig en forhøjet dødelighed hos denne type patienter, og det hænger bl.a. sammen med den øgede risiko for åreforkalkning i andre organer bl.a. hjerne og nyrer. Det øger risikoen for slagtilfælde og/eller Nyresvigt.