JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Hjertestop (Institio cordis)

Forfatter:Læge, Stig Præstekjær-Andersen
Dato:04. september 2006

   
 Læs om hjertestop. Hvad er institio cordis. Få viden om hjerte- kar-sygdomme og hjertestop. Hvordan behandles hjertestop.
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsager


Hjertestop betyder, at hjertets pumpefunktion frafalder, og blodcirkulationen dermed ophører. Dette fører til, at kroppens organer ikke længere får tilført ilt med blodet. Uden ilt kan der optræde uoprettelig organskade indenfor få minutter. Det første, der tager skade, er hjernen. Der skal foretages øjeblikkelig hjertestopsbehandling. Det vigtigste er hjertemassage, og retningslinjerne for basal genoplivning (dvs. genoplivning ved lægmand) hviler i mest af alt på dette.

Da årsagen til hjertestop ofte er en forstyrrelse i den elektriske aktivitet, er det vigtigste led i avanceret genoplivning ofte stød med defibrillator (apparat der afgiver elektriske stød for at sætte gang i hjertet).

Hjertestop skyldes hyppigst alvorlige rytmeforstyrrelse i hjertet, ofte pga. tilgrundliggende sygdom, som f.eks. en blodprop i hjertet , men kan også skyldes årsager udenfor hjertet som blodprop i lungen , tilstopning af luftrøret, medicinoverdosering, eller voldsom forstyrrelse af saltbalancen i kroppen.

Symptomer på hjertestop


Få sekunder efter hjertet ophører med at slå, fremkommer følgende symptomer:

  • Bevidstløshed.

  • Bleghed samt blåfarvning af læber, fingre og tæer.

  • Muskelkramper kan forekomme.

Hjertestop erkendes af folk, der ikke er uddannet sundhedsfagligt, ved bevidstløshed og fravær af vejrtrækning.

Forholdsregler


Hvis du er vidne til et hjertestop, så skaf hurtigst muligt hjælp (ring 112 eller skaf lægehjælp, hvis dette er tilgængeligt). Indtil hjælpen ankommer, er det vigtig at påbegynde basal genoplivning i form af indblæsninger og hjertemassage.

I skrivende stund er retningslinjerne for basal genoplivning, at der skiftevis gives hjertemassage 30 tryk (i en frekvens omkring 100 pr. min.) efterfulgt af 2 indblæsninger (mund til mund eller mund til næse). Disse retningslinjer revideres løbende, og det er derfor vigtigt, at alle folk så vidt muligt holder sig orienteret om guidelines for basal genoplivning, ligesom det anbefales at tage kursus i basal genoplivning (som bør holdes ved lige ved hyppig repetition, helst en gang om året).

Behandling af hjertestop


Avanceret genoplivning foretages af professionelt sundhedspersonel og indebærer bl.a.: Optagning af et elektrokardiogram ( EKG ), der måler hjertets elektriske aktivitet, hvilket er afgørende for at kunne beslutte den behandling, der skal iværksættes. I nogle tilfælde anvendes der en defibrillator, der afgiver elektriske stød for at sætte gang i hjertet. Medicinsk behandling med medikamina, der modvirker rytmeforstyrrelser eller hjælper hjertet med at trække sig sammen, anvendes desuden hyppigt.

Prognose


Prognosen afhænger af, hvor hurtigt der bliver udført basal genoplivning, samt af den udløsende årsag. Der er generelt bedre prognose for hjertestop, der sker på et hospital, hvor hurtig genkendelse af tilstanden og let adgang til det nødvendige udstyr er afgørende faktorer.
Børn har generelt bedre prognose.

 



 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Ekstraslag (Ekstra hjerteslag, Ekstrasystoler)
Forkammerflimmer og -flagren (Atrieflimmer og atrieflagren)
Hjerteblok (1., 2. og 3. grads AV-blok) og Syg Sinus Syndrom (SSS)
Hjertestop (Institio cordis)
Hjertets rytmeregulering
Løbsk hjerterytme (Paroxystisk supraventrikulær takykardi)






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk