JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Hjerteblok (1., 2. og 3. grads AV-blok) og Syg Sinus Syndrom (SSS).

Forfatter:Læge, Stig Præstekjær-Andersen
Dato:29. august 2006

   
 Hjerteblok og Syg Sinus Syndrom er forårsaget af uregelmæssigheder i hjertets elektriske impulser, der holder hjertet igang. Symptomerne er hjertebanken, svimmelhed, besvimelse, kramper. Ved 3.grads hjerteblok kan hjertestop forekomme. Diagnosen stiller en læge ved et elektrokardiogram. Behandlingen vil ved de svære former for hjerteblok og Syg Sinus Syndrom være pacemaker.
  Mest læste artikel
 
  
Hjerteblok og Syg Sinus Syndrom og er forårsaget af uregelmæssigheder i hjertets elektriske impulser. Symptomerne er hjertebanken, svimmelhed, besvimelsesanfald og kramper samt ved 3.grads hjerteblok kan også hjertestop forekomme. Diagnosen stiller en læge ved et elektrokardiogram. Baandlingen vil ved de sværer former for hjerteblok og Syg Siunus Syndrom vlre pacesmacker.
 

Definitioner

Hjertets sammentrækning styres af en særlig type hjerteceller, kaldet pacemakerceller. De har som noget ganske enestående i kroppen evnen til at afgive elektriske impulser i en regelmæssig rytme, som kan justeres op og ned alt efter behov (f.eks. ved fysisk anstrengelse eller søvn).

Sinusknuden, som sidder i hjertets højre forkammer, er en samling af sådanne pacemakerceller, der afgiver den overordnede elektriske impuls. Impulsen løber i særlige ledningsbaner ud i resten af hjertet gennem forkammerknuden (også kaldet atrioventrikulærknuden eller AV-knuden), der sidder mellem forkamrene og hjertekamrene. Herved trækker hjertemuskulaturen sig sammen løbende og pumper blodet videre i systemet.

Disse ledningsbaner er konstrueret på en måde, så impulsen spreder sig ud til hjertets kamre med forskellig forsinkelse. Det betyder, at kamrene sammentrækkes i den rækkefølge, der er optimal for at pumpe blodet effektivt igennem hjertet (se også hjertets rytmeregulering og hjertets klapper ).
 

Syg Sinus Syndrom

Ved dette syndrom har sinusknuden problemer med at opretholde den overordnede kontrol med hjertefrekvensen oftest pga. aldersbetinget slid af pacemakercellerne. Der vil være skiftevis normal hjerterytme og for langsom hjerterytme evt. med episoder med for hurtig hjerterytme samt kortvarigt hjertestop, der kan resultere i et besvimelsesanfald.

Symptomer

Ved syg sinus syndrom er symptomerne hjertebanken, svimmelhed og besvimelsesanfald, evt. i form af Adam-Stokes syndrom.
 

AV-blok

Ved denne tilstand er impulsens vej igennem AV-knuden besværet eller forhindret. Oftest som følge af aldersbetingede forandringer efter en hjerteinfarkt eller pga. medicinoverdosering. Den elektriske impuls fra sinusknuden har således vanskeligere ved at nå videre til hjertekamrene, og hjertets sammentrækning bliver mindre koordineret.

Alt efter hvor meget impulsen blokeres, inddeler man tilstanden i 1., 2. og 3. grads AV-blok:
  • Ved 1. grads AV-blok er impulsen blot let forsinket, men der er oftest fuld koordinering mellem sammentrækning af forkamre og hjertekamre
  • Ved 2. grads AV-blok er forsinkelsen så stor, at der ses lejlighedsvist manglende hjerteslag
  • Ved 3. grads AV-blok er der total blokering for impulser mellem forkammeret og hjertekamrene. Men hjertekamrene har heldigvis evnen til selvstændigt at trække sig sammen uden overordnet styring fra sinusknuden. Der er derfor ingen koordinering mellem forkamrenes og hjertekamrenes sammentrækning

Symptomer

Symptomerne afhænger dels af graden af forsinkelse og dels af hjertekamrenes evne til selvstændigt at trække sig sammen uden overordnet styring.

Ved 1. grads AV-blok samt milde former for 2. grads AV-blok er eneste symptom oftest blot svimmelhed, men ved de alvorligere former for 2. grads AV-blok og 3. grads AV-blok er der besvimelsesanfald, kramper eller i værste fald hjertestop.

Det såkaldte Adam-Stokes syndrom er karakteriseret ved fuldstændigt uvarslede besvimelsesanfald, hvor man er helt vågen og klar umiddelbart efter anfaldet (opstår bl.a. ved de mere alvorlige grader af AV-blok). Syndromet se som resultat af meget langsom hjerterytme eller kortvarigt hjertestop og dermed utilstrækkelig blodforsyning til hjernen.
 

Diagnose og behandling

Ovenstående symptomer kan give mistanke om hjerteblok eller syg sinus syndrom. Diagnosen stilles endeligt ved, at lægen optager et elektrokardiogram (EKG), der måler hjertets elektriske impulser.

Ved 1. grads AV-blok, samt milde former for 2. grads AV-blok, er det ofte nok at afvente situationen evt. med overvågning af hjerterytmen i en periode.

Ved de mere avancerede former for AV-blok anlægger man oftest en pacemaker.

Ved syg sinus syndrom kan det også blive aktuelt med en pacemaker, men det afhænger helt af, hvor alvorlig tilstanden er, og hvor svære symptomerne er.
 
 
 
Søg efter behandler indenfor hjerte kar sygdomme på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Ekstraslag (Ekstra hjerteslag, Ekstrasystoler)
Forkammerflimmer og -flagren (Atrieflimmer og atrieflagren)
Hjerteblok (1., 2. og 3. grads AV-blok) og Syg Sinus Syndrom (SSS)
Hjertestop (Institio cordis)
Hjertets rytmeregulering
Løbsk hjerterytme (Paroxystisk supraventrikulær takykardi)

Dagens nyhed

Stress-spisning kan give en vægtøgning

Ny undersøgelse viser, at stress kan påvirke og hæmme stofskiftet.

Læs her

 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp