JS er her:
 
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Forkammerflimmer og -flagren (Atrieflimmer og atrieflagren)

Forfatter:Læge, Stig Præstekjær-Andersen
Dato:28. august 2006

   
 Forkammerflimmer og -flagren, atrieflimmer, hjerteflimren- skyldes forstyrrelse i hjertes elektriske impuls, hvor hjertets forkamre trækker sig hurtigere sammen end normalt. Symptomer er hjertebaneken, trykken for brystet, åndenød og træthed. Behandling kan være egenbehandling med Valsalvamanøvre, medicinsk eller elektrisk stød. Det opstår hyppigst hos mænd over 60 år.
  Mest læste artikel
 
  
Forkammerflimmer og -flagren, atrieflimmer, hjerteflimren- skyldes forstyrrelse i hjertes elektriske impuls, hvor hjertets forkamre trækker sig hurtigere sammen end normalt. Symptomer er hjertebanken, trykken for brystet, åndenød og træthed. Behandling kan være egenbehandling med Valsalvamanøvre, medicinsk eller elektrisk stød. Det opstår hyppigst hos mænd over 60 år. 
 

Definition og årsager

Forkammerflimmer er den mest almindelige elektriske forstyrrelse i hjertet, som resulterer i hurtig hjerterytme. Forkammerflimmer skyldes en forstyrrelse i hjertets elektriske impuls, der får hjertets forkamre (atrierne) til at trække sig sammen hurtigere end normalt (se hjertets rytmeregulering). Normalt trækker forkamrene sig sammen en gang per hjerteslag og følger således pulsen, der normalt ligger mellem 60 og 80 slag i minuttet i hvile. Ved forkammerflimmer trækker forkamrene sig sammen svagt og ukoordineret med en hastighed på 300-500 sammentrækninger per minut.

Nogle af de elektriske impulser, der skaber den hurtige sammentrækning, overføres til hjertekamrene (ventriklerne), der som følge heraf også vil slå hurtigere end normalt oftest mellem 100 og 160 slag i minuttet. Da hjertets forkamre og hjertekamre ikke slår i takt, bliver hjerteslagene mindre kraftige og uregelmæssige og der pumpes ikke tilstrækkeligt med blod ud i kroppen. Tilstanden kaldes forkammerflagren, når forkamrene trækker sig sammen lidt langsommere end ved forkammerflimmer, men stadig hurtigere end normalt - dvs. mellem 200 og 350 gange i minuttet. De følgende afsnit gælder også for forkammerflagren.

Forkammerflimmer er hyppigst hos mænd over 60 år, og risikofaktorerne er rygning, alkoholmisbrug, overvægt og mangel på motion. Tilstanden kan, især hos ældre, forekomme uden nogen særlig årsag, men ofte skyldes den en anden tilgrundliggende sygdom, der forårsager forstørrelse af forkamrene. Dette kan være sygdom i hjertets klapper, forkalkning af hjertets kranspulsårer eller forhøjet blodtryk. Tilstanden kan også opstå hos personer med en overproduktion af skjoldbruskkirtelhormon.
 

Symptomer på forkammerflimmer

Nogle personer mærker intet til den hurtige hjerterytme. Andre udvikler symptomer, som kan fremkomme lejlighedsvist eller være vedvarende. De typiske symptomer er:
  • Hjertebanken
  • Vægtfornemmelse eller trykken for brystet
  • Åndenød
  • Unormal træthed

Forholdsregler og diagnose

Den hurtige, uregelmæssige puls kan give mistanke om atrieflimmer. Diagnosen stilles endeligt ved at lægen optager et elektrokardiogram (EKG), der måler hjertets elektriske udladninger. En blodprøve kan afsløre evt. overproduktion af skjoldbruskkirtelhormon som grundlæggende årsag.
 

Komplikationer til forkammerflimmer

Den alvorligste komplikation til forkammerflimmer er en blodprop. Blodpropper kan dannes som følge af, at blodet i højere grad står stille i visse dele af hjertets forkamre. En blodprop kan således rives løs fra forkammeret og i værste fald sætte sig i hjernen (se Blodprop i hjernen). Tendensen til at danne blodpropper ved forkammerflimmer forøges med alderen.
 

Behandling af forkammerflimmer

Behandlingen af forkammerflimmer afhænger af, hvor tit tilstanden optræder, dvs. om den forekommer lejlighedsvist eller er vedvarende. Ved lejlighedsvise anfald kan man selv forsøge at afhjælpe tilstanden ved at anvende den såkaldte Valsalvamanøvre, hvor man med mellemgulvet presser mod et lukket svælg (som når man skal på toilettet).

Medicinsk behandling, såsom digitalis eller betablokkere, anvendes ofte til at nedsætte hastigheden af hjerteslagene og for at tvinge den elektriske impuls tilbage til det normale.

Hvis forkammerflimmer opdages tidligt, kan der også anvendes et elektrisk stød, der kan tvinge den elektriske impuls tilbage til det normale. Dette kaldes DC-konvertering (DC = direct current) og bliver foretaget under fuld bedøvelse.

Blodfortyndende behandling kan gives som forebyggelse mod den øgede tendens til blodpropper. Dette kan gøres i en begrænset periode eller som permanent behandling afhængigt af, hvor stor risikoen skønnes at være på lang sigt.
 
 
 
Søg efter behandler indenfor hjerte kar sygdomme på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Ekstraslag (Ekstra hjerteslag, Ekstrasystoler)
Forkammerflimmer og -flagren (Atrieflimmer og atrieflagren)
Hjerteblok (1., 2. og 3. grads AV-blok) og Syg Sinus Syndrom (SSS)
Hjertestop (Institio cordis)
Hjertets rytmeregulering
Løbsk hjerterytme (Paroxystisk supraventrikulær takykardi)

Dagens nyhed

Stimulerende arbejde holder din hjerne i form

Læs her 

Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.                               Læs her 

Tjek din risiko for at få helvedesild
Har du haft skoldkopper, så har du også risiko for at blive ramt af den meget smertefulde lidelse helvedesild som rammer op mod 25% af befolkningen. – Læs om lidelsen og test din risiko her.

Temaer


Astma

 
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp