Dystoni har længe været en overset tilstand, og symptomerne har ofte fået psykiske forklaringer. Tilstanden er svær at diagnosticere og kan ytre sig på forskellig måde. Det fælles træk er, at man altid har en form for ufrivillige, vedvarende muskelsammentrækninger.
De kan forekomme hvor som helst i kroppen, f.eks. i musklerne rundt om øjet (blefarospasmer). Talen, tyggeevnen eller svælget kan være påvirket. Nakken kan dreje sig ufrivilligt og få krampe (torticollis). Det sker også, at man får ufrivillige trækninger i hånden. Almindeligvis rammer tilstanden voksne og optræder kun i en eller to legemsdele (fokal dystoni), men ind imellem får man det allerede som barn, og lidelsen kan da under opvæksten brede sig til flere legemsdele (generel dystoni). Dystoni forekommer hos cirka 1 ud af 4000 mennesker. I de fleste tilfælde er årsagen ukendt. Man mener, at det skyldes forandringer i hjernen i de substanser, som styrer de automatiske bevægelser. |
