Blødning under den hårde hjernehinde (Subduralblødning/Subduralt hæmatom)

Dato: 8. august 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/Billeder/IllustrationerSygdomsleksikon/17_bloedning_hjernehinde_tx.jpg

Blødning under den hårde hjernehinde (Subduralblødning/Subduralt hæmatom)

Definition og årsager


I. Kraniet, II. Blødning, III. Hjernen sammenklemmes

Blødningen vokser, og efterhånden presses hjernen
over mod den anden side af kraniet. Desuden stiger
trykket onkring hjernen. Dette medfører gradvis
symptomer, da det sammenpressede hjernevæv ikke
kan fungere optimalt

En blødning under den hårde hjernehinde (Subduralblødning) opstår ved, at et af blodkarrene mellem den hårde hjernehinde og selve hjernen brister. Dette sker som følge af et slag. Hos unge, raske mennesker skal der et meget kraftigt slag til, men hos ældre mennesker, eller mennesker der igennem længere tid har haft et stort alkoholforbrug, kan også et ubetydeligt slag give en subdural blødning. Dette skyldes, at hjernen er skrumpet en smule, og blodkarrene derfor er mere udspændte og skrøbelige. 

Når blodkarret er bristet, vil det ofte stå og bløde igennem længere tid. Langsomt vil der samle sig blod i mellemrummet mellem den hårde, yderste hjernehinde og de inderste bløde hjernehinder (og dermed hjernen) og dette vil efterhånden trykke på hjernen. Derfor går der ofte lang tid (uger), før man udvikler symptomer. 
 

Symptomer på subduralblødning

Symptomerne opstår som regel først dage eller uger efter slaget, og måske kan patienten ikke engang huske at have fået et slag. Det drejer sig om: 
  • Forvirring, omtågethed eller sløvhed .
  • Lammelser i arme eller ben.
  • Føleforstyrrelser.
  • Kvalme og opkastninger.
  • Svimmelhed, besvær med at holde balancen eller koordinationsproblemer.
  • Vedvarende hovedpine og ildebefindende.
Symptomerne forværres langsomt, hvis ikke der gøres nogen tiltag, og eventuelt ender tilstanden med besvimelse og uoprettelige skader på hjernen eller død. 
 

Forholdsregler og behandling af subduralblødning

Hvis man får nævnte symptomer, bør man søge lægehjælp straks. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at nogle af symptomerne (hovedpine, svimmelhed, etc) er uspecifikke og ses ved en lang række almindelige, uskadelige tilstande. Hvis man som pårørende bemærker, at en nærtstående udviser symptomer, og vedkommende er i risikogruppe (ældre, alkoholikere) bør man få vedkommende til læge. Man skal huske at oplyse om et eventuelt slag i hovedet.

Lægen vil foretage en CT-skanning af hjernen (se Afbildning af hjernen , hvor man kan se, om der er en subdural blødning. Hvis blødningen er stor, kan den udtømmes ved hjælp af et lille borehul i kraniet, der vil lette trykket og dermed symptomerne næsten med det samme. Hvis blødningen er lille, vil man følge den nøje, indtil den resorberer (opløser) sig selv. Ved varige mén kan genoptræning have god effekt.

Read this article in English

Przeczytaj ten artykul w jezyku polskim