Symptomer på blodprop i hjernen eller hjerneblødning

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: HjerneSagen
Dato: 10. maj 2011
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/hjernen_nerverne/hjernen_nerverne-symptomer_blodprop_hjernen.jpg

Cirka 12.000 danskere rammes hvert år af en blodprop eller blødning i hjernen. Mere end hver 3. af de personer, der får en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, dør af det, mens ca. 80 procent af de overlevende rammes af lammelser, og ca. 30 procent får talebesvær. Kend symptomerne og reager hurtigt -hvert minut tæller.

Sundhedsguiden.dk - Symptomer på blodprop i hjernen eller hjerneblødningCirka 12.000 danskere rammes hvert år af en blodprop eller blødning i hjernen. Mere end hver 3. af de personer, der får en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, dør af det, mens ca. 80 procent af de overlevende rammes af lammelser, og ca. 30 procent får talebesvær.  Kend symptomerne og reager hurtigt - hvert minut tæller.
 

Symptomer på blodprop eller blødning i hjernen

  • Pludselig opstået lammelse i ansigtet, arm eller ben – specielt kun i den ene side af kroppen
  • Pludselige opstået forvirring, problemer med at tale eller forstå
  • Pludselig opstået problemer med at se på enten det ene eller begge øjne
  • Pludselig opstået problemer med at gå, svimmelhed, holde balancen eller koordinationsproblemer
  • Pludselig opstået kraftig hovedpine uden grund
Ring med det samme 112 og se på klokken. Det er vigtigt at man kommer i behandling indenfor 3 timer efter de første symptomer og helst tidligere.

Hvis symptomerne forsvinder igen skal du alligevel ringe efter en ambulance, da det kan være TCI (Transitorisk cerebral iskæmi), som er et slags minislagtilfælde, som også skal behandles.
 
 

Hurtig behandling af blodprop giver færre mén

Hurtig behandling er nøglen til at overleve en hjerneblødning eller blodprop i hjernen, med så få mén som muligt. I Danmark er det standard at behandle med trombolyse, som er en behandling der opløser blodpropper.

Der har på verdensplan samlet været undersøgt mere end 7000 patienter i videnskabelige forsøg udført med det formål at undersøge behandlingseffekten og sikkerheden af trombolyse til blodprop i hjernen.

Den overordnede konklusion på disse undersøgelser er, at der ved trombolysebehandling givet inden for tre timer fra symptomdebut er omkring en tredjedel færre, der dør eller bliver afhængige af hjælp. En europæisk undersøgelse har desuden vist, at også inden for 4½ time fra symptomdebut er der effekt af trombolysebehandlingen.

Ved årskiftet 2010 indførte man derfor på landsplan et 4½ times behandlingsvindue
 
 

Nye behandlingsmuligheder - Trombektomi.

Udover standardbehandling med trombolyse, behandler man på forsøgsplan med trombektomi, som er en kateterbaseret behandling.

Læs mere om trombektomi her