Definition og årsager
Restless legs syndrome kaldes uro i benene på dansk, men omtales i det følgende blot som RLS. RLS er defineret som en stærk og uimodståelig trang til at bevæge benene, ledsaget af ubehag i benene. RLS er en nervebetinget tilstand, der er ganske udbredt. Nyere studier viser således, at tilstanden findes hos et sted mellem 5-15% af befolkningen.
Arvelige faktorer spiller formentlig en stor rolle for udviklingen af RLS, idet der hos 50-60% kan påvises RLS hos en nærliggende slægtninge. Årsagen til denne arvelige form for RLS er ukendt.
RLS kan også opstå som følge af en tilgrundliggende medicinsk sygdom, f.eks. jernmangel , kronisk nyresvigt , sukkersyge eller nervebetændelse . Det kan også ses i forbindelse med normal graviditet. Endeligt kan RLS forværres ved indtagelse af bestemte former for medicin (se link nederst i artiklen).
RLS forekommer i alle aldre, men svære symptomer ses oftere hos midaldrende til ældre individer. Hos børn forveksles RLS ofte med vokseværk.
Symptomer på uro i benene
Symptomer på RLS kan opstilles som fire kriterier:
- En stærk og uimodståelig trang til at bevæge benene, ofte ledsaget eller forårsaget af en ubehagelig fornemmelse i benene.
- Symptomerne opstår oftest i forbindelse med hvile, f.eks. i siddende eller liggende stilling.
- Symptomerne forsvinder i forbindelse med aktivitet, som f. eks. gang eller udstrækning af benmuskulaturen.
- Symptomerne er værre om aftenen eller natten end om dagen, eller forekommer kun om aftenen eller natten.
Mange som lider af RLS har derfor søvnproblemer, og de fleste ses at have rykvise, periodiske benbevægelser i forbindelse med søvn.
Forholdsregler og diagnose
Ved mistanke om RLS kan lægen tage blodprøver, der udelukker ovennævnte medicinske sygdomme som udløsende årsag. En nerveledningsundersøgelse kan også laves for at udelukke andre nerverelaterede lidelser i benene. Der findes ingen diagnostisk test, der kan påvise RLS, og diagnosen stilles således ud fra ovennævnte symptomer.
Behandling af uro i benene
I tilfælde af RLS, hvor der findes en tilgrundliggende lidelse, som f.eks. sukkersyge eller nervebetændelse, vil symptomerne på RLS ofte forsvinde når den tilgrundliggende lidelse behandles.
Ved den arvelige form for RLS går behandlingen ud på at bedre symptomerne. En række livsstilsændringer har vist sig at mindske symptomerne hos nogle individer. Disse går ud på at undgå overdrevent forbrug af kaffe og alkohol, at bruge en varmepude eller ispose samt at anvende akupunktur eller massage. En bevidst ændring af ens døgnrytme kan bedre livskvaliteten hos nogle, idet symptomerne ofte er svagest tidligt om morgenen og værst sent om aftenen. Regelmæssig fysisk aktivitet kan give en bedre søvn, og forbedre de daglige symptomer, men overdreven træning kan også forværre symptomerne på RLS.
Til moderate og svære tilfælde af RLS kan man overveje medicinsk behandling. Her har lægemidler, der normalt anvendes til Parkinsons sygdom , vist sig at være effektive hos nogle individer med RLS.
Forløb og komplikationer
Selvom RLS kan betyde en væsentlig nedsættelse af den enkeltes livskvalitet, i form af søvnløshed og udpræget træthed i løbet af dagen, er det vigtigt at holde sig for øje, at tilstanden ikke medfører nogen nedsættelse i livslængden.
For yderligere information se Nordic Restless Legs Study Group's hjemmeside.
Besøg desuden patientforeningen Restless Legs-Patientforeninges side http://www.restlesslegs.dk/velkomst.asp og informationssiden www.Uroibenene.dk .
Read this article in English
Przeczytaj ten artykuł w języku polskim | 
