JS er her:
 
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Søvnapnø

Forfatter:Læge, Marietta Nygaard
Dato:13. november 2007

   
 Søvnapnø vil sige, at vejrtrækningen ophører i kortere eller længere tid under søvn. Søvnapnøsyndromm ses ofte ved overvægt.
  Mest læste artikel
 
  

 

Definition og årsager


Søvnapnø vil sige, at vejrtrækningen ophører i kortere eller længere tid under søvn. Apnø betyder stop i vejrtrækningen, der varer mindst 10 sekunder og kan vare op til 60 sekunder. Når vejrtrækningen stopper i så lang tid, vil personen, der lider af søvnapnø, vågne mange gange i løbet af natten.

For at tilstanden kaldes søvnapnø, skal der definitorisk være mindst fem apnøperioder pr. times søvn, og disse apnøperioder skal føre til, at iltmætningen i blodet falder mindst 5%. For hver apnøperiode vågner personen kortvarigt op, og personen når således aldrig ned i den dybe søvn. Dette fører til, at personen ikke får en ordentlig nats søvn og således er træt og uoplagt om dagen.

 

Der er tre typer af søvnapnø:

  • Obstruktiv søvnapnø: Dette er den mest almindelige form. Der er her normale vejrtrækningsbevægelser, men der kommer ikke noget luft ned i lungerne, fordi luftpassagen i næse og/eller svælg er blokeret. Dette sker typisk under REM-søvnen (Rapid Eye Movement) (se også artiklen  Når søvnen bliver et problem ), hvor musklerne i svælget afslappes. Der er en jævn overgang mellem almindelig snorken og let obstruktiv søvnapnø.
     
  • Central søvnapnø: Dette er meget sjældent. Der er her ingen vejrtrækningsbevægelser, og der kommer derfor heller ikke noget luft ned i lungerne. Årsagen til de manglende vejrtrækningsbevægelser er, at der ikke kommer signal til vejrtrækningsmusklerne fra hjernen.
     
  • Blandet søvnapnø: Dette er en blanding af den obstruktive og centrale søvnapnø.


Søvnapnø forekommer hos ca. 1% af befolkningen. Det er hyppigere hos mænd og ses særligt i alderen 30-60 år. Søvnapnø kan dog også ses hos børn, særligt hvis de lider af polypper eller har meget store mandler. De personer, der har søvnapnø, har ofte også problemer med snorken . Snorken skyldes, at der er dårlig plads i svælget, således at jo dårligere plads, der er, jo mere intenst snorker man. Der er øget risiko for både snorken  og søvnapnø, hvis man er overvægtig.

 

Symptomer på søvnapnø


Hvis man sover i samme rum som en anden person, vil denne ofte have bemærket en kraftig snorken . Mellem de enkelte snork kan der være pauser på et halvt til et helt minut.

Personen, der lider af søvnapnø, husker ikke alle de gange, han eller hun har været kortvarigt vågen i løbet af natten. Om dagen er der dog ofte betydelige problemer på trods af mange timers søvn. Følgende gener er typiske:

 

  • Udtalt træthed med trang til at sove gennem hele dagen.
     
  • Besvær med at holde sig vågen til f.eks. møder, undervisning eller under bilkørsel.
     
  • Nedsat koncentrationsevne.
     
  • Dårlig hukommelse.
     
  • Irritabilitet.

Mange personer med søvnapnø har desuden forhøjet blodtryk og et Body Mass Index på mere end 25 (se også BMI – test dig selv ), hvilket er udtryk for overvægt. Halsomfanget er ofte stort i forhold til højden.

 

Forholdsregler og diagnose


Hvis man har mistanke om, at man kunne lide af søvnapnø, bør man gå til sin egen læge, som kan henvise til yderligere udredning. Hvis man er meget plaget af træthed og har tendens til at falde i søvn i situationer, hvor man ikke er i fysisk aktivitet, bør man udvise stor påpasselighed, hvis man skal køre bil eller betjene maskiner. Evt. bør man helt undgå dette.

 

Man kan lave forskellige undersøgelser for at diagnosticere søvnapnø. Man kan observere personen, mens han eller hun sover. Personen skal under søvnen have et pulsoximeter på fingeren, så man hele tiden kan måle iltmætningen i blodet. Det kan også være nødvendigt at lave en mere avanceret undersøgelse, der kaldes en polysomnografi. Her observerer man også personen under søvn, men man måler også, hvor meget luft der kommer ind og ud gennem munden, hvor meget vejrtrækningsmusklerne arbejder samt søvnniveauet. Søvnniveauet måles ved et elektroencephalogram (EEG), hvor man sætter elektroder på skalpen og måler på aktiviteten i forskellige områder af hjernen.

Der bør desuden foretages en undersøgelse ved en øre-næse-hals-læge, så man kan få afklaret, hvordan pladsforholdene er i næsen og svælget.

 

Behandling af søvnapnø

 

  • Vægttab: Hvis man er overvægtig, kan et vægttab alene skabe bedre plads i svælget, så søvnapnøen bedres eller helt forsvinder.
     
  • Undgå alkohol og sløvende medicin (f.eks. sovepiller, beroligende medicin og visse former for antihistamin) før sengetid.
     
  • Individuelt tilpasset tandskinne eller en særlig tungeholder kan hjælpe nogle.
     
  • CPAP (Continuous Positive Airway Pressure): Dette er en særlig maskine, som via en maske over næse og/eller mund sørger for, at der hele tiden er et forhøjet tryk i de øvre luftveje. Luftvejene kan således ikke klappe sammen, og man undgår apnøtilfældene. Det kan dog være noget generende at skulle sove med sådan en maske, og samtidig larmer maskinen en del. Hvis man kan vænne sig til dette, har de fleste dog god effekt af denne behandling.
     
  • Operation på den bløde gane eller ansigtsskelettet for at skabe bedre plads. Dette har været forsøgt hos nogle patienter, men med meget vekslende resultater.
     
  • I meget udtalte tilfælde, hvor anden behandling ikke er nok, kan man blive nødt til at foretage en operation, hvor man laver hul ind til luftrøret på halsen (en trakeostomi), så luften til lungerne kommer ind og ud her, i stedet for gennem munden.

 

Forløb og komplikationer


De fleste kan hjælpes med ovenstående behandling, men indtil behandling er påbegyndt, er der stor risiko ved at køre bil eller betjene farlige maskiner. Der kan i det hele taget være problemer med at passe et arbejde pga. ekstrem træthed. Socialt kan man også hæmmes meget, da man ikke kan holde sig vågen til f.eks. at gå i biografen, eller man falder i søvn midt under samtaler.

 

Read this article in English

Przeczytaj ten artykuł w języku polskim

 
 
 
Søg efter behandler indenfor hjernen og nerverne på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Afasi
Epilepsi
Epilepsi - Anfaldstyper
Epilepsi og førstehjælp
Kort om epilepsi
Myastenia gravis
Nervesmerter (Neuralgi) inklusiv Trigeminusneuralgi (Tic Douloureux)
Søvnapnø
Svimmelhed
Tics
Ufrivillige muskelsammentrækninger (Dystoni)
Uro i benene (Restless Legs Syndrome)
Hortons hovedpine (Klyngehovedpine)
Hovedpine
Migræne

Dagens nyhed

Kan fremtidens kræftscreening klares med én blodprøve?

Læs her 

Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.                               Læs her 

Temaer


Astma

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp