JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Nervesmerter (Neuralgi) inklusiv Trigeminusneuralgi (Tic Douloureux)

Forfatter:Læge, Marietta Nygaard
Dato:12. november 2007

   
 Nervesmerter (Neuralgi) inklusiv Trigeminusneuralgi (Tic Douloureux)
  Mest læste artikel
 
  

 

Definition og årsager


Nervesmerter er smerter, der opstår pga. en forstyrrelse i en af de nerver, der fører sanseindtryk til hjernen.
Smerten opstår i den pågældende nerves innervationsområde, hvilket vil sige den del af kroppen, hvor nerven fører signaler fra. Der findes mange forskellige former for nervesmerter alt efter hvilken nerve, der er forstyrret, og hvad den udløsende årsag er.

 

Typisk skyldes nervesmerter, at nerven er beskadiget. En skade på eller lidelse i en nerve kaldes neuropati. Dette ses bl.a. ved sukkersyge , ved nerveskade som følge af traume som operation eller tilskadekomst, ved skader på rygmarven eller blodpropper i nervesystemet. Desuden er fantomsmerter også en form for nervesmerter.

Der findes desuden 3 særlige former for nervesmerter:

  • Trigeminusneuralgi: (kaldes også Tic douloureux)
    Smerterne opstår pga. forstyrrelse i funktionen af trigeminus-nerven, som er ansigtets følenerve. Det er hyppigere hos kvinder og rammer oftest personer over 50 år. Trigeminusnerven har tre grene, hvor den første (nervus ophthalmicus) fører sanseimpulser fra huden fra toppen af skalpen, ned over panden og ud på næseryggen. Anden gren (n. maxillaris) fører sanseimpulser fra den helt yderste del af panden, nedover kinden og yderste del af næsen og overlæben. Tredje gren (n. mandibularis) fører sanseimpulser fra tindingen, nedover underkæben og underlæben.

    Symptomerne på trigeminusneuralgi er ansigtssmerter. Typisk kommer disse smerter i anfald af op til 2 minutters varighed. Det er typisk serier af kortvarige smertejag svarende til en eller sjældnere to grenes innervationsområde. Det er oftest anden eller tredje gren, der er påvirket, medmindre trigeminusneuralgien optræder i forbindelse med multipel sklerose , hvor første gren kan være påvirket.

    Årsagen til trigeminusneuralgi kendes ofte ikke. Smerterne optræder hyppigst om dagen og kan udløses ved tale, tygning, hoste, tandbørstning, føde- eller væskeindtag. En del patienter har et hud- eller slimhindeområde, der ved let stimulation udløser smerter. Dette kaldes en triggerzone. Nogle patienter får tåreflåd i forbindelse med anfaldene.
     
  • Glossopharyngeusneuralgi:
    Dette er en sjælden smertetilstand i glossopharyngeus-nervens innervationsomåde. Smerterne optræder i området omkring mandlerne og ved øret. Der kan være triggerzoner ved det bagerste af tungen, i svælget, omkring mandlerne eller ved øret. Tilstanden kan udløses af kræft i svælget eller efter strålebehandling mod kæbe eller hals.
     
  • Postherpetiske nervesmerter:
    Efter et udbrud af helvedesild (herpes zoster) kan der fortsat være smerter i det hudområde, der var angrebet af virus, selvom huden er helet helt op igen. Smerterne kan vare i mange år efter. Risikoen for at få postherpetisk neuralgi er større, jo ældre man er. Hos personer med helvedesild, der er under 40 år er risikoen under 10%, mens den for personer over 70 år er ca. 75%. Smerterne er brændende, sviende eller knugende, og der kan være jag af smerte. Følesansen vil være ændret, ofte således at huden er mere følsom, så der opleves smerte udløst af påvirkninger, der normalt ikke ville udløse smerte.

 

Symptomer på nervesmerter


De vigtigste karakteristika for nervesmerter er:

 

  • Anfaldsvise, jagende, brændende, stikkende eller sviende smerter, typisk lokaliseret til huden.
     
  • Ingen synlig vævsbeskadigelse.
     
  • Symptomerne opstår typisk noget senere end det tidspunkt, hvor en evt. skade er sket.
     
  • Smerterne kan findes i områder med nedsat følesans.
     
  • Smerte forårsages af stimuli, der ikke normalt ville forårsage smerte.
     
  • Smerte forværres ved gentagen smertestimulation.
     
  • Smerter efter ophør af smertestimulation.

 

Forholdsregler og diagnose


Hvis man oplever nervesmerter, bør man gå til sin egen læge for at blive undersøgt nærmere. Oftest er beskrivelsen af symptomerne og en almindelig neurologisk undersøgelse nok til at stille diagnosen. Hvis der er mistanke om underliggende sygdom, kan der udføres supplerende undersøgelse. F.eks. vil man ofte mistænke multipel sklerose , hvis trigeminusneuralgi optræder hos en person under 40 år.

 

 

Behandling af nervesmerter


Nervesmerter kan ikke lindres særlig godt med almindelig smertestillende medicin, da smertemekanismen er anderledes end ved almindelige smerter. De behandlingsmetoder, der kan anvendes er følgende:

 

  • Medicin, der normalt bruges mod epilepsi som f.eks. oxcarbazepin eller carbamazepin. Doseringen af medicinen optrappes gradvist. Ca. 75% af patienterne har god effekt af denne behandling. Desuden kan anvendes medicin, der normalt bruges mod depression , de såkaldte tricykliske antidepressiva. Ofte kan de to typer medicin bruges i kombination.
     
  • Anfald af trigeminusneuralgi kan blokeres ved at give lidokain eller fenytoin direkte i en blodåre. Man kan også sprøjte glycerol ind i det område, hvor nerven udspringer eller behandle dette område med varme.
     
  • Operation kan i nogle tilfælde være nødvendigt ved trigeminusneuralgi, hvis årsagen til denne er, at trigeminus-nerven bliver klemt et sted i dens forløb. Man vil så gå ind og forsøge at lave bedre plads til nerven.
     
  • Transkutan nervestimulation (TNS eller TENS) hvor der sendes elektrisk strøm igennem huden i det område, hvor der er nervesmerter. Patienten kan selv have et apparat derhjemme, som så skal anvendes, når der opstår smerter.
     
  • Stramt tøj på de områder, hvor der er smerter, virker lindrende på nogle patienter.

 

Forløb og komplikationer


Det ses ofte, at nervesmerterne aftager lidt i løbet af nogle år. Dog vil der næsten altid være en rest tilbage. Nogle mennesker kan være svært påvirkede af nervesmerter, således at smerterne fylder hele deres tilværelse. Der er for disse patienter stor risiko for at få en depression .

Read this article in English

Przeczytaj ten artykuł w języku polskim

 

 

 
 
 
Søg efter behandler indenfor hjernen og nerverne på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Afasi
Epilepsi
Epilepsi - Anfaldstyper
Epilepsi og førstehjælp
Kort om epilepsi
Myastenia gravis
Nervesmerter (Neuralgi) inklusiv Trigeminusneuralgi (Tic Douloureux)
Søvnapnø
Svimmelhed
Tics
Ufrivillige muskelsammentrækninger (Dystoni)
Uro i benene (Restless Legs Syndrome)
Hortons hovedpine (Klyngehovedpine)
Hovedpine
Migræne
 
 
 
 
 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp