Definition og årsager
Myastenia gravis er en autoimmun sygdom. Autoimmun vil sige, at immunforsvaret angriber kroppens egne celler. Ved myastenia gravis angribes forbindelsen mellem nerver og muskler, hvor antistoffer hober sig op og gør forbindelsen dårligere. Dette betyder, at musklernes kraft svækkes. Myastenia gravis er en sjælden sygdom med 20-25 nye tilfælde om året. Den er meget sjældent arvelig og den rammer yngre eller midaldrende mennesker, oftest kvinder mellem 20 og 40 år.
Man kender ikke den præcise årsag til myastenia gravis, men i tre ud af fire tilfælde ses en forstørret brissel (brisselen er en kirtel i brystkassen, der medvirker til dannelsen af immunforsvarets celler). Andre autoimmune sygdomme ses ofte samtidig med myastenia gravis, f.eks. forhøjet aktivitet i skjoldbruskkirtlen .
Symptomer på myastenia gravis
Nedsat kraft i musklerne er det vigtigste symptom. Det starter som regel i ansigtet med dobbeltsyn , hængende øjenlåg , tale- og synkebesvær og træthed. I starten er symptomerne mest udtalte om aftenen, og muskelsvækkelsen forsvinder efter lidt tids hvile. Senere breder kraftnedsættelsen sig til arme og ben, og man oplever besvær med at gå, frisere sig, bære ting osv.
Diagnose og behandling af myastenia gravis
For at stille diagnosen myastenia gravis måler man dels antistoffer i blodet, og dels undersøger man musklens reaktion på elektriske impulser. Sidstnævnte kaldes elektromyografi (EMG). Desuden foretages en grundig undersøgelse af alle kroppens muskler og deres kraft. Man laver også en test, hvor der indsprøjtes et stof, der øger forbindelsen mellem nerve og muskler (en acetylcholin-esterase hæmmer). Hvis dette stof giver en bedring af symptomerne, tyder det meget på, at der er tale om myastenia gravis.
Behandlingen afhænger af årsagen til sygdommen og dens alvorlighed, og kan bestå af:
- Acetylcholin-esterase hæmmere. Stoffer, der øger forbindelsen mellem nerver og muskler. Dette er den første behandling, der gives.
- Fjernelse af brisselen udføres hos de, der har en forstørret brissel. Dette bedrer symptomerne hos nogle.
- Binyrebarkhormon (steroider). Bruges som supplement til acetylcholin-esterase hæmmere.
- Kemoterapi benyttes i meget svære tilfælde.
- Filtrering af blodet (plasmaferese) fjerner antistofferne og bedrer symptomerne meget i nogle måneder.
Forløb og komplikationer
Enkelte har kun symptomer fra øjnene, men hos de fleste er sygdommen fremadskridende. Efter et par år stopper forværringen som regel, men sygdommen kan være meget svingende og der kan komme hurtige forværringer (myastene kriser). Sygdommen er næsten aldrig dødelig, og behandlingen har bedret prognosen meget, selvom den ikke medfører decideret helbredelse.
Read this article in English
Przeczytaj ten artykuł w języku polskim |
