Myastenia gravis

Dato: 21. november 2006, revideret 8. oktober 2015

Læs om den autoimmune sygdom myastenia gravis. Hvad er myastenia gravis? Læs om muskelsvækkelser. Hvordan behandles svækkelse af muskler. Myastenia gravis ses ofte sammen med f.eks. diabetes mellitus.

Definition og årsager på Myastenia gravis

Myastenia gravis er en autoimmun sygdom. Autoimmun vil sige, at immunforsvaret angriber kroppens egne celler. Ved myastenia gravis angribes forbindelsen mellem nerver og muskler, hvor antistoffer hober sig op og gør forbindelsen dårligere. Dette betyder, at musklernes kraft svækkes. Myastenia gravis er en sjælden sygdom med 20-25 nye tilfælde om året. Den er meget sjældent arvelig og den rammer yngre eller midaldrende personer, oftest kvinder mellem 20 og 40 år.
Man kender ikke den præcise årsag til myastenia gravis, men i tre ud af fire tilfælde ses en forstørret brissel (brisselen er en kirtel i brystkassen, der medvirker til dannelsen af immunforsvarets celler). Andre autoimmune sygdomme ses ofte samtidig med myastenia gravis, f.eks. forhøjet forhøjet aktivitet i skjoldbruskkirtlen eller diabetes mellitus.

 Symptomer på Myastenia gravis

Nedsat kraft i musklerne er det vigtigste symptom. Det starter som regel i ansigtet med Dobbeltsyn ,  hængende øjenlåg ,tale- og synkebesvær, problemer med at holde hovedet og træthed. I starten er symptomerne mest udtalte om aftenen, og muskelsvækkelsen forsvinder efter lidt tids hvile. Senere breder kraftnedsættelsen sig til arme og ben, og man oplever besvær med at gå, frisere sig, bære ting osv.

Diagnose og behandling af Myastenia gravis

For at stille diagnosen myastenia gravis måler man dels blod-indholdet af de antistoffer som hober sig op på overgangen fra nerver til muskler (positivt hos 85%), og dels undersøger man musklens reaktion på elektriske impulser. Sidstnævnte kaldes elektromyografi (EMG). Desuden foretages en grundig undersøgelse af alle kroppens muskler og deres kraft. Man laver også en test, hvor der indsprøjtes et stof, der øger forbindelsen mellem nerve og muskler (en acetylcholin-esterase hæmmer). Hvis dette stof giver en bedring af symptomerne, tyder det meget på, at der er tale om myastenia gravis.
Behandlingen afhænger af årsagen til sygdommen og dens alvorlighed, og kan bestå af:
  • Acetylcholin-esterase hæmmere. Stoffer, der øger forbindelsen mellem nerver og muskler. Dette er den første behandling, der gives.
     
  • Fjernelse af brisselen udføres hos de, der har en forstørret brissel. Dette bedrer symptomerne hos nogle.
     
  • Binyrebarkhormon (steroider). Bruges som supplement til acetylcholin-esterase hæmmere.- De hæmmer immunsystemet  
     
  • Kemoterapi benyttes i meget svære tilfælde.
     
  • Filtrering af blodet (plasmaferese) fjerner antistofferne og bedrer symptomerne meget i nogle måneder.

Forløb og komplikationer ved Myastenia gravis

Enkelte har kun symptomer fra øjnene, men hos de fleste er sygdommen fremadskridende. Efter et par år stopper forværringen som regel, men sygdommen kan være meget svingende, og der kan komme hurtige forværringer (myastene kriser). Sygdommen er næsten aldrig dødelig, og behandlingen har bedret prognosen meget, selvom den ikke medfører decideret helbredelse.

 

Denne artikel er oprindeligt udgivet på Sundhedsguiden.dk den 21/11 - 2006 forfattet af Læge Signe Modvig. Opdateret den 8/10 - 2015 af ovennævnte fagskribent. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.

 Read this article in English

Przeczytaj ten artykul w jezyku polskim


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...