Afasi

Dato: 6. november 2007, revideret 17. juli 2015
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Afasi er et erhvervet tab af evnen til at tale og/eller tab af sprogforståelsen. Afasi ses efter skader på storhjernen, oftest efter et slagtilfælde. Afasi er i sig selv et symptom på, at der er sket skade på hjernen.

Definition og årsager til afasi

Afasi er et erhvervet tab af evnen til at tale og/eller tab af sprogforståelsen. Det er ikke det samme som dysfasi, der er en hæmmet udvikling af sproget. Ved afasi har der forud været et helt normalt sprog. Tilstanden må heller ikke forveksles med dysartri, som er en forstyrrelse af musklerne til frembringelse af tale. Dysartri er mere et udtaleproblem, hvor afasi er problem med at finde ordene og sætte dem sammen til en forståelig sætning.

Der kan dog ses kombinationer af afasi og dysartri. Som en del af afasien kan der være problemer med at forstå, hvad andre siger samt med at læse og at skrive. Afasi ses hyppigst efter et slagtilfælde, men kan også forekomme ved andre sygdomme i hjernen, som f.eks. tumorer eller demens.

Afasi ses efter skader på storhjernen, oftest efter et Slagtilfælde (blodprop i hjernen eller hjerneblødning). Det kan også være en Hjernetumor, der trykker på et talecenter. De fleste mennesker har talecentrene placeret i venstre hjernehalvdel, så det er oftest ved skader i venstre side, at der opstår afasi. Skader fortil i hjernen (i Brocas talecenter) giver ikke-flydende afasi, og skader bagtil (i Wernickes talecenter) giver flydende afasi (se under symptomer). Afasi uden hjerneskade kan ses forbigående som såkaldt aura-symptom før migræneanfald (se migræne). 


Symptomer på afasi

Afasi er i sig selv et symptom på, at der er sket skade på et af hjernens sprogområder. Ofte vil der derfor også være andre symptomer end afasien (se også slagtilfælde (blodprop i hjernen eller hjerneblødning) eller apopleksi.

Der findes to undertyper af afasi - flydende og ikke-flydende: 

  • Flydende afasi: Her kan der frembringes tale med den rigtige sprogmelodi og normal hastighed, men ordene kan ikke sættes sammen til meningsfulde sætninger. Evt. opfindes nye ord, eller rigtige ord bruges i forkert betydning. Oftest er der heller ingen forståelse af andres tale.
     
  • Ikke-flydende afasi: Her er der ingen normal sprogmelodi, og talen bliver langsom og hakkende med lange pauser. Der bruges mest navneord, så talen bliver noget telegram-agtig. Der er ofte også dårlig udtale af ordene. Ofte kan personen godt forstå, hvad andre siger og er derfor meget forpint af ikke selv at kunne gøre sig forståelig.

Der findes forskellige sværhedsgrader af afasi; fra slet ingenting at kunne sige og heller ikke kunne forstå andres tale og til kun at have problemer med dele af sproget. Det kan f.eks. være svært ved at finde ordene eller at benævne en udpeget genstand. Der vil ofte også være problemer med at skrive og læse.
 

Forholdsregler og diagnose

Da afasi er udtryk for skade på hjernen, bør man ved symptomer på afasi straks søge læge. For at undersøge om der er sket en skade på hjernen, laves en CT- eller MR-scanning alt efter mistanken. Desuden laves en neurologisk undersøgelse, hvor nervesystemets funktioner undersøges, for at finde ud af, om der er andre symptomer på skade på hjernen. 


Behandling af afasi

Generelt skal årsagen til afasien behandles først, således at der ikke udvikles yderligere skade på hjernen. (Se under slagtilfælde (blodprop i hjernen eller hjerneblødning) eller hjernetumor).

Derudover kan en talepædagog hjælpe med at forbedre talen. Talepædagogen vurderer først hvilke dele af talen, der er problemer med, og tager derefter stilling til, hvordan taletræningen skal tilrettelægges. Det er meget forskelligt, hvor meget træning, der er nødvendig, men generelt bliver man ved så længe, der skønnes at være effekt af træningen. 

Forløb

Hos nogle normaliseres talen hurtigt helt eller delvist, og hos andre er der kun meget langsom fremgang. Overordnet set bliver talen dog oftest lidt bedre med tiden. Dette skyldes dels, at hjernen til en vis grad kan kompensere for funktionen i det skadede område, men også at patienten selv lærer at bruge den resterende talefunktion bedst muligt.

Artiklen er oprindeligt udgivet på Sundhedsguiden.dk den 28/08 - 2006. Opdateret den 17/07 - 2015 af ovennævnte lægefaglige skribent. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.

 

Read this article in English
Przeczytaj ten artykul w jezyku polskim