Parkinsons syge (Paralysis agitans)

Dato: 28. august 2006

Parkinsons syge er en almindelig sygdom. Hvad er paralysis agitans. Find viden om symptomer på parkinsons og rystesyge. Hvordan bahandles parkinsons og degeneration i hjernen.

Definition og årsager

Parkinsons syge er en almindelig sygdom. En ud af tusind danskere har Parkinsons syge, og sygdommen rammer oftest folk mellem 50 og 70 år. Sygdommen rammer hjernen, hæmmer kroppens bevægelser og giver rystelser, deraf det folkelige navn, rystesyge.

 

Parkinsons syge opstår på grund af en nedbrydning af nerveceller i et område af hjernen, der kaldes de basale kerner. De basale kerner er meget vigtige for kroppens bevægelser. I basalkernerne er balancen mellem to stoffer meget vigtig, det drejer sig om dopamin og acetylkolin. Hvis balancen er skubbet hen imod for lidt acetylkolin, får man overdrevne bevægelser ( Huntingtons chorea ), og hvis der er for lidt dopamin, får man svært ved at bevæge sig (Parkinsons syge).

 

Ved Parkinsons syge nedbrydes de dopamin-dannende celler langsomt, og efterhånden som dopamin niveauet falder i blodet, begynder symptomerne at opstå. Dette tager flere år. Man ved ikke, hvorfor nedbrydningen af cellerne starter. Nogle få procent af tilfældene skyldes Hjernebetændelse, og nogle tilfælde skyldes lægemidler, men langt de fleste tilfælde har ikke nogen udløsende årsag. Der er en vis arvelighed (ca. 1/5 af tilfældene), men opvækst, miljø og tilfældigheder spiller også ind.

 


Symptomer på Parkinsons syge

De tre vigtigste symptomer ved Parkinsons syge er:

 

Stivhed 
  • Arme og ben bliver stive, og det er svært at rette dem ud.
 Rysten 
  • Langsom rysten (ca. 5 udsving pr. sekund). Den er værst i hvile, bedres ved bevægelse og forsvinder under søvn.
  • Senere ses konstant rysten af hænder og fingre, der kaldes "pille-trille-rysten" fordi det ligner, at man har en pille mellem fingrene, der gnides frem og tilbage.
 Nedsatte bevægelser 
  • Man bevæger sig langsommere end ellers og så lidt som muligt.
  • Ansigtsmusklerne bliver påvirket, så man ikke kan ændre ansigtsudtryk ("maske-ansigt").
Ud over dette ses en lang række andre symptomer: Små, steppende skridt, svært ved at komme i gang med bevægelser (f.eks. at gå), man blinker sjældent med øjnene, stemmen bliver dyb og ensartet, savlen (da man ikke synker så hyppigt) og en lille, gnidret skrift. Senere kan der også komme påvirkning af hukommelse og tankevirksomhed.

 

Forløb og komplikationer

Symptomerne starter som regel i den ene side af kroppen og breder sig så over de næste par år og bliver også mere tydelige. Senere hen i forløbet (dette skyldes også delvist den medicin, man benytter) kommer der perioder med skiften mellem overdrevne bevægelser og fuldstændig stivnen. Dette kaldes on-off fænomener.

 

Sygdommen er en kronisk sygdom, og behandling medfører ikke helbredelse, men forsinker forværringen af symptomerne i nogle år. Parkinson-patienter har dog stort set samme levetid som resten af befolkningen, selvom de i de fremskredne stadier kan være invaliderede.

 


Forholdsregler ved Parkinsons syge

Mange mennesker oplever i 50-60 års alderen en let rysten, specielt på hænderne. Dette er ikke Parkinsons syge. Hvis man derimod oplever andre af symptomerne, eller at ryste-bevægelserne bliver værre, bør man søge læge.

 

Det skal i øvrigt bemærkes, at en del Parkinson-patienter oplever depression, og det er vigtigt, at både læge og familie er opmærksomme på denne mulighed, da behandling af depressionen vil give mere energi til at klare sygdommens andre følgevirkninger.
 

Behandling af Parkinsons syge

Behandlingen varierer lidt alt efter, hvor gammel man er, når sygdommen konstateres. Hvis man er under 60 år, vil man som regel starte med stoffer, der øger cellernes produktion af dopamin. Efter et par år vil man så give et forstadie, der selv omdannes til dopamin i kroppen (L-DOPA). Hvis man er over 60 år, vil man som regel starte med L-DOPA. Herudover findes der en del lignende stoffer, som man kan supplere med eller udskifte med, alt efter effekten på symptomerne. Som nævnt kan bivirkningerne til medicinen være on-off fænomener og svingninger i bevægelsesevnen.

 

Hvis medicinen efter nogle år ikke længere virker, eller hvis bivirkningerne er for kraftige, kan man med en operation afhjælpe langt de fleste af symptomerne. Der indopereres elektroder i de basale kerner i hjernen, som kan stimuleres elektrisk og herved fjerne symptomerne.

Read this article in English
Przeczytaj ten artykul w jezyku polskim


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...