JS er her:
 
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Demens (inkl. Alzheimers syge)

Forfatter:Læge, Signe Modvig
Dato:07. november 2007

   
 Læs om demens og Alzheimers syge. Hvad er symptomerne på demens. Få viden om Alzheimers. Hvordan behandles alzheimers og demens.
  Mest læste artikel
 
  

 

Definition


Demens er et syndrom, der påvirker intelligens, hukommelse, personlighed og følelsesliv. Demens kan optræde i forbindelse med andre sygdomme og forsvinder her som regel igen, når den tilgrundliggende tilstand behandles. Oftest er demens dog grundsygdommen, og den er fremadskridende.

 

Demens udvikler sig over flere år, hvor den ramte bliver tiltagende glemsom, forvirret og ændrer personlighed. Selv simple gøremål i hjemmet kan være vanskelige at udføre, og mere og mere pleje og støtte fra omgivelserne bliver nødvendig.

Demens rammer oftest ældre mennesker, 6% af folk over 65 år, og 20% af folk over 85 år lider af sygdommen. Det er dog meget vigtigt at huske, at langt størstedelen af ældre er mentalt velfungerende. Mange ældre bliver nervøse for at udvikle demens, når de glemmer ting, men en let svækkelse af korttidshukommelsen er ganske normal, når man kommer op i årene. Selvom risikoen for demens stiger med alderen, rammer sygdommen også yngre. Dette kaldes præ-senil demens og er stort set altid af typen Alzheimers syge (se senere). Af disse findes kun omkring 5000 i Danmark.

 

Årsager og inddeling


Der findes mange årsager til demens. Man kan inddele demens efter, om tilstanden kan behandles (reversible årsager) eller ej (irreversible årsager).

 

Reversible årsager til demens

  • Vitaminmangel. Dette drejer sig oftest om mangel på vitamin B12 .
     
  • Depression hos ældre kan give samme symptomer som demens. Forvirring, glemsomhed og følelsesmæssige udsving er eksempler på dette. Depression kan behandles, og det er derfor vigtigt at skelne mellem de to tilstande.
     
  • Blødning under den hårde hjernehinde opstår let hos ældre ved selv mindre slag mod hovedet, og kan ligne en begyndende demens.
     
  • Infektion. En blærebetændelse eller lungebetændelse kan give forvirring og glemsomhed, specielt hvis den ældre samtidig er dehydreret . Også betændelse i hjernen eller AIDS kan give demens.
     
  • Medicin. For store doser af medicin, specielt den slags, der påvirker nervesystemet, kan give symptomer på demens.
     
  • Alkohol . Alkohol kan både give en tilstand med forvirring og sløvhed, der minder om demens, men som ophører ved alkohol-stop. Det kan også give egentlig demens (se senere).
     
  • Lavt blodsukker. Dette og andre stofskifte-problemer, som f.eks. myxødem , kan give en sløvhedstilstand, der minder om demens.
     
  • Hjernetumor. Også her kan symptomerne ligne demens, men hvis tumoren kan fjernes, vil tilstanden i mange tilfælde bedres.

Egentlig demens, hvor svækkelsen af hukommelse og intelligens er hovedproblemet, kan også inddeles i flere typer. De fire mest almindelige omtales her:

  • Alzheimers syge. Denne sygdom udgør 60-80% af demens-tilfælde i Danmark og er også den type, der ses hos yngre. Nogle få tilfælde er arvelige. Der findes aflejringer af et bestemt protein (beta-amyloid), let formindskelse af hjernens størrelse (atrofi) og snoninger af nervefibrene. Man ved dog ikke præcist, hvad disse fund har med sygdommens opståen at gøre, og der forskes stadig meget på området.
     
  • Vaskulær demens. Denne type demens skyldes mange små blodpropper i hjernen, der oftest har været for små til, at personen har mærket dem. Efterhånden vil der være så stor en del af hjernen, der ikke længere fungerer, at symptomer på demens opstår. Mekanismen bag og årsagerne til de små læsioner er de samme som ved slagtilfælde og TCI .
     
  • Parkinsonisme . Her er hovedsymptomet ikke demens, men efter nogle års sygdomsvarighed vil symptomer på demens (Lewy body demens) opstå.
     
  • Andre former for demens. Der er en lang række andre og sjældnere former for demens, hvoraf den almindeligste er fronto-temporal demens. Desuden er Wernicke-Korsakoffs syndrom (forårsaget af alkohol) og Creutzfeldt-Jakobs syge (sjælden infektion med symptomer som kogalskab hos mennesker) ofte medtaget i denne kategori.

 

Symptomer på demens


Det første symptom på demens er som regel svækket korttids-hukommelse. Man glemmer, hvad der er sket for timer eller minutter siden, men har ingen problemer med at huske, hvad der er hændt år tilbage. Dette kan være eneste symptom gennem lang tid, og det er måske kun den ramte selv, der er klar over, at noget er forandret. Denne erkendelse kan være hård, og der vil i den første fase af demens være megen frustration og sorg og en del vil udvikle depression. Da dette kan forværre symptomerne på demens (se tidligere) er det vigtigt, at behandle depressionen, hvis den opstår. Senere i forløbet er den demente ikke længere klar over sin sygdom, hvilket vil være en lettelse for den ramte, men vil gøre det sværere for de pårørende.

 

Efter nogen tid vil omgivelserne måske bemærke, at den pågældende er mere opfarende og irritabel, har lettere til gråd eller virker initiativløs og adspredt. Følelserne og personligheden ændres også, og den demente kan miste sociale og seksuelle hæmninger til stort ubehag for omgivelserne. Dette skyldes påvirkning af hjernens frontallap og kan være mere eller mindre udtalt, alt efter typen af demens.

Træthed er et dominerende symptom, og sammen med den nedsatte evne til at koncentrere sig kan det medføre, at man opgiver sine fritidsaktiviteter og sit sociale liv lidt efter lidt. Selv fjernsyn og bøger bliver svære at følge med i, da handlingen glemmes fra gang til gang. Til sidst kan selv daglige gøremål som madlavning og personlig hygiejne ikke udføres.

Der kan være mange farer forbundet med at bo alene som dement. Udover at måltider og personlig hygiejne springes over, kan tændte stearinlys glemmes, komfuret lades stå tændt osv. Man bør som pårørende tidligt i forløbet være opmærksom på kontakten til hjemmeplejen, så den pågældende kan få den fornødne hjælp.

I sidste fase af demens er næsten alle funktioner påvirkede. Talen er usammenhængende, den ramtes bevægelser bliver klodsede eller helt hæmmede, og man er ikke i stand til at klare sig selv. Som regel vil den ramte ende på plejehjem med behov for pleje døgnet rundt. Der er dog meget stor forskel på, hvor lang tid der går, før sygdommen er så fremskreden. Tidspunktet fra sygdomsdebut til slutstadie kan vare over ti år.

 

Forholdsregler og diagnose


Har man mistanke om, at man selv eller en pårørende har demens, bør man kontakte lægen. Lægen vil udføre en test, som regel MMSE (mini-mental-state-examination). Dette er en test, hvor den pågældendes mentale evner testes, og man får et meget præcist fingerpeg om, hvorvidt der er noget i vejen. Desuden laves en scanning af hjernen , hvor typiske forandringer kan ses. Herudover tages en lang række blodprøver for at udelukke andre tilstande, der kan give symptomer på demens (se under årsager). Hvis ens pårørende er dement, bør han eller hun ikke køre bil.

 

 

Behandling af demens


Ved vaskulær demens er behandlingen blodfortyndende medicin. Det er vigtigt at forsøge at finde årsagen til blodpropperne, det kan f.eks. være en forsnævnet halspulsåre eller forkammerflimmer .

 

Ved Alzheimers syge kan acetylcholin-esterase hæmmere bedre symptomerne, svarende til at udskyde sygdommen med 6-12 mdr. De kan dog ikke stoppe udviklingen af sygdommen.

Ved Parkinsonisme behandles alle symptomerne med medicin, som beskrevet under parkinsons syge .

En stor del af behandlingen vil være ergoterapi, hjemmehjælp, støtte og pleje fra de pårørende for at mindske funktionstabet for den ramte og udskyde behovet for plejehjem så længe som muligt.
 

Forebyggelse af demens


Vaskulær demens skyldes som nævnt små blodpropper og kan derfor til en vis grad forebygges på samme måde som andre blodpropsygdomme.
Dvs. dyrk rigelig motion og undgå rygning, fed kost og overvægt. Disse fører til forhøjet blodtryk og risiko for blodpropper (se også Åreforkalkning - forebyggelse ). Nogle undersøgelser tyder på, at dette også kan mindske risikoen for Alzheimers sygdom. Dog er der arvelige faktorer indblandet i især Alzheimers, og man kan ikke fjerne risikoen for demens fuldstændig gennem forebyggelse.

 
Read this article in English
Przeczytaj ten artykuł w języku polskim

 

 
 
 
Søg efter behandler indenfor hjernen og nerverne på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

ALS (Amyotrofisk lateral sklerose)
Chorea (Inkl. Huntingtons Chorea og Sanktvejtsdans)
Demens (inkl. Alzheimers syge)
Neuromuskulære forstyrrelser
Parkinsons syge (Paralysis agitans)

Dagens nyhed

Hvilken madolie er bedst for helbredet?

 

 
 

Læs her 


Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.

Læs her 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp