Myastenia gravis er en usædvanlig sygdom som hovedsagelig rammer kvinder mellem 20 og 30 år. Den opstår som følge af dårlige forbindelser mellem nerver og muskler. Symptomet er muskelsvækkelse, der som regel begynder i ansigtet. Man kan ike holde øjenlågene oppe, ser dobbelt, får svært ved at tale, tygge og synke maden, fordi musklerne der styrer disse funktioner er svækkede. Hvis arme og ben bliver påvirkede, kan det være svært at stå op eller f.eks. at frisere sig. Svagheden varierer betydeligt fra time til time, dag til dag og endda fra år til år.
Årsagen til impulsfejlene er kompleks, men anses at skyldes en såkaldt autoimmun reaktion, der får kroppen til at reagere og forsøge at bekæmpe et af sine egne stoffer. I omkring en femtedel af tilfældene ser det ud til at sygdommen er relateret til en tilvækst i brislen Ð en kirtel i brystet, som spiller en vigtig rolle i kroppens immunforsvar.
Forholdsregler
Hvis man mener man har myastenia gravis, bør man kontakte en læge. For at stille diagnosen tages en del blodprøver og eventuelt en røntgenundersøgelse af lungerne. Der findes lægemidler der genopretter forbindelsen mellem nerver og muskler, og som kan forbedre tilstanden drastisk. Det kan være nødvendigt at bortoperere en voksende brissel. Somme tider kan man komme sig hurtigere efter et akut anfald ved en behandling, som kaldes plasmaferese (hvor antilegemer vaskes bort). Selv om man i almindelighed ikke kan helbrede myastenia gravis, kan symptomerne minimeres, hvad der forbedrer mulighederne for at leve et normalt liv. |
