Ha' det godt - Øvelse 8

Dato: 28. november 2007, revideret 1. maj 2010
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/lotte_paarup/Manchet_oevelse8.jpg

Øvelse 8 minder om øvelse 6. Øvelsen træner lår, balder, øvre ryg, forside overarm, bagside skulder og overarm

Øvelse 8 minder om øvelse 6. Øvelsen træner lår, balder, øvre ryg, forside overarm, bagside skulder og overarm

Udgangsstilling

Vikl elastikken omkring et dørhåndtag eller placer dørankeret i midten af døren. Stå med front til døren og benene i hoftebreddes afstand. Vikl begge ender af elastikken omkring din ene hånd og stræk armen frem.
 

Bevægelse

Træd et skridt tilbage med det ene ben (modsatte side af elastikken) og bøj lige ned i det forreste ben. Træk samtidig i elastikken ved at bøje i albuen, som trækkes forbi kroppen og bagud. Saml til og kom kontrolleret tilbage til udgangsstillingen igen.

Tænk på at holde brystet lige fremad hele tiden. Hold ryggen ret og skuldrene sænkede samt lige høje. Hold hele tiden knæ og tåspidser i samme retning og sørg for at dit forreste knæ er over eller bagved foden. Husk også at spænde i maven og stå godt på fødderne. Skift til den anden side og gør det samme.
 

Øvelsen træner primært

Lår, balder, øvre ryg, forside overarm, bagside skulder og overarm.
 
 
Gå videre til Øvelse 9