Fodtryk kan lindre gravides halsbrand

Dato: 13. december 2012

Mange gravide døjer med forstoppelse, kvalme og halsbrand, men sådan behøves det ikke at være. Det gælder om at skabe balance i kroppens indre. De rette tryk under foden fra en zoneterapeut kan være løsningen.

Mange gravide døjer med forstoppelse, kvalme og halsbrand, men sådan behøves det ikke at være. Det gælder om at skabe balance i kroppens indre. De rette tryk under foden fra en zoneterapeut kan være løsningen.
 

Bliv kvalmen kvit med zoneterapi

Det er almindelig kendt, at graviditet kan have følgeskab af gener som halsbrand, kvalme, ødemer og blærebetændelse. Men som gravid er det ikke en tilstand, du blot behøver at affinde dig med i tiden ind til fødslen. En zoneterapeut kan hjælpe dig og gøre graviditeten til en bedre oplevelse.

- De gravides symptomer skyldes en ubalance i kroppen. Zoneterapi hjælper dem med at skabe balance i kroppen igen ved at trykke på bestemte punkter på foden, siger Mette Puck, zoneterapeut og Registreret Alternativ Behandler (RAB).
 
Læs også: God og dårlig mad imod halsbrand

Hun behandler hvert år mellem 15 og 25 gravide, der gerne vil slippe af med alt fra kvalme, halsbrand og fordøjelsesproblemer til hovedpine, ødemer og angst for graviditeten og livet efter fødslen.
 

Hormonbalancen skal genoprettes

- Ved graviditet ændrer hormonbalancen sig, og kroppen skal finde ud af, at nu er jeg altså gravid. Hvis den gravide for eksempel har halsbrand, så er det fordøjelsessystemet, der skal arbejdes med. Alle gravide er forskellige, så der er ingen fast skabelon for, hvad der virker, men fordøjelsessystemet bliver altid trykket igennem i forskellige kombinationer med lymfesystemet og hormonsystem, siger Mette Puck.

Zoneterapi bygger på en betragtning af, at foden er et spejl af vores krop. Forskellige systemer i kroppen har hver deres zone under foden – for eksempel fordøjelse-, nerve- og lymfesystemet. Det er blandt andet nogle af de zoner, som Mette Puck oftest arbejder med, når gravide skal have velværen tilbage i kroppen.

- Der er forskellige hypoteser for, hvordan zoneterapi virker. En af dem er, at det virker gennem nervesystemet. Via tryk med fingeren på bestemte zoner på foden, sendes impulser til nervebanerne, der går op igennem rygsøjlen til centralnervesystemet, hvor bliver der frigivet nogle stoffer via blodbanerne, som hjælper genskaber balancen i kroppen, siger hun.
 
 

Brug kosten som en ven

Zoneterapi kan imidlertid ikke stå alene, hvis kroppen skal fungere optimalt. Derfor gennemgår Mette Puck også de gravides kost og giver gode råd til fødevarer, der kan være gode for dem, eller som de helt bør undgå, for at styrke balancen i kroppen.

- Det er vigtigt i forbindelse med halsbrand og kvalme, at man får spist lidt, selv om man ikke har lyst – små hyppige måltider uden for meget sukker. Samtidig skal man sørge for at få de gode fedtsyrer. Mange gravide kvinder får et flip med et eller andet, men man skal huske at få de ting, der er gode for barnet og for en selv, siger Mette Puck.

Samtidig opfordrer hun kvinderne til ikke at forsøge at leve det liv, som de levede før graviditeten. Det pres kan stresse kroppen og være med til at skabe ubalance.
 
 

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...