 De fleste oplever at få halsbrand ind imellem. Andre døjer med det i perioder. Du kan gøre meget for at undgå halsbrand, men når du oplever den svidende fornemmelse i halsen kan forskellige håndkøbspræparater hjælpe dig. Læs med og bliv klogere
Syreneutraliserende midler (antacida)mod halsbrand - hurtig og kort lindring
Syreneutraliserende midler virker ved at neutralisere den sure mavesyre. Medicinen indeholder basiske indholdsstoffer, som bindes til syren og dermed lindrer symptomerne. Syreneutraliserende medicin kan tages efter behov og du kan få det både som tabletter og opløsninger. Det virker med det samme, men giver også kun en kort lindring. Har du fx spist for meget juleaften og fået halsbrand vil et syreneutraliserende middel være oplagt.
Syreneutraliserende midler i håndkøb
De midler, der findes i håndkøb, er f.eks : Alminox, Balancid Novum, Link, Magnesia, Noacid , Novaluzid og Samarin . Spørg evt. på apoteket.
Midler som nedsætter syreproduktionen (H2-blokkere og syrepumpehæmmere)
Der findes to typer medicin, som nedsætter produktionen af mavesyre. Disse er de såkaldte syreblokerende (H2-blokkere) og syrepumpehæmmere (PPI’er). Denne type medicin bruges ofte i længere tid end de neutraliserende midler. De fleste er receptpligtige, men nogle kan fås i håndkøb, det afhænger som regel af dosis. Oplever du en periode med meget halsbrand og sure opstød, kan det være en fordel at bruge et håndkøbspræparat, som lindrer hele dagen. Der går mellem ca. 12 timer og 2 dage før produktet virker, afhængig af hvilket produkt man tager. midlet bør tages dagligt i 2-4 uger.
- H2-blokkere. H2-blokkere virker ved at nedsætte mavens produktion af syre. Virker efter ca. 12 timer.
- PPI. PPI forhindrer protonpumperne – en mekanisme i mavesækken – i at producere mavesyre, og dermed er der en lavere surhedsgrad eller syrekoncentration, som kan irritere spiserøret og forårsage halsbrand. Mest effektive behandlingsform.
Medicin som nedsætter syreproduktionen, som findes i håndkøb
- Pantoloc Control (PPI)
- Kuracid (H2 blokker)
- Ranitadin ”Ratiopharm” (H2 blokker)
- Syrex (H2 blokker)
- Zantac (H2 blokker)
Listen er ikke komplet, så spørg på apoteket.
Ændre din livsstil og kom halsbrand til livs
Der er meget du kan gør for at forebygge eller lindre halsbrand.
- Gå ned i vægt
- Nedsæt dit alkoholforbrug
- Undgå store og fedtholdige måltider
- Undgå at spise i de sidste 2-3 timer før du skal ligge (og sove)
- Undgå stramtsiddende tøj
- Undgå de mad og drikkevarer du selv har erfaring for giver halsbrand
- Brug ekstra hovedpuder om natten eller anbring hoved-enden af sengen 20 cm højere end fodenden (f.eks. med et par bøger under hovedgærdets sengeben)
- Undgå visse typer medicin. Især acetylsalisylsyre og såkaldte NSAID præparater. Nogle typer hjerte- og blodtryksmedicin kan også øge tendensen til mavesyrerefluks
|