Pletskaldethed (Alopecia areata)

Forfatter: Trine Brøndsted
Dato: 8. august 2013

Pletskaldethed (Alopecia areata) er en sygdom, som rammer både mænd og kvinder, børn og voksne. Pletskaldethed viser sig ved at man taber håret i små cirkelformede pletter, men pletterne kan godt vokse, til større områder, og nogen kan tabe håret helt. I langt de fleste tilfælde kommer håret tilbage.

pletskaldethedPletskaldethed (Alopecia areata) er en sygdom, som rammer både mænd og kvinder, børn og voksne. Pletskaldethed viser sig ved at man taber håret i små cirkelformede pletter, men pletterne kan godt vokse, til større områder, og nogen kan tabe håret helt.  I langt de fleste tilfælde kommer håret tilbage.

Hvad er pletskaldethed?

Pletskaldethed (Alopecia areata)er en sygdom, som man ikke ved så meget om. Pletskaldethed opstår, når håret i samme område (oftest i en cirkel) pludselig på samme tid går over i afstødelsesfasen ( den telogene fase)og håret falder af på en gang. Sygdommen rammer mænd og kvinder, børn og voksne. Pletskaldethed rammer ca 2% af alle danskere i løbet af deres liv. Man ved ikke hvorfor sygdommen opstår, men man kan se, at immunsystemet er meget aktivt i de områder hvor håret falder af og man mener det er immunsystemet, som angriber hårsækkene. Sygdommen er delvis arvelig.

Læs også:  Sådan vokser dit hår
 

Hvordan ser pletskaldethed ud?

Pletskaldethed kan vise sig som små runde hårløse pletter i håret, i skægget eller andre steder, hvor vi har hår. Men de skaldede pletter kan også vokse sig til store hårløse områder, så kalder man det for Alopecia Totalis og Alopecia Universalis.
80 % af dem der taber håret får det tilbage igen, men der kan gå tid. Omkring halvdelen får håret tilbage i løbet af 6-12 måneder.

Andre typer af pletskaldethed

Alopecia Totalis: Når man taber alt håret på hovedet hedder det aleacopia totalis
Alopecia Universalis: Når man taber alt hår, også øjenvipper, bryn mm går det under betegnelsen Alopecia Universalis.

Hvordan behandler man pletskaldethed

Når man ikke ved præsis hvorfor nogle mennesker pludselig taber håret , er det også meget svært at behandle det. Som udgangpunkt er der ikke så meget at gøre. Til at begynde med vil , lægen se om ikke håret gror tilbage af sig selv

Lægemidler

Lægen kan prøve at behandle med binyrebarkhormon, som dæmper immunforsvaret reaktion, og som kan få håret til at vokse ud hurtigere. Den type behandlinger giver man dog kun  i kortere perioder.

Alternativ behandling

En dobbeltblindet undersøgelse fra Department of Dermatology, Aberdeen Royal Infirmary, som er publiceret i lægetidsskriftet Archives of Dermatology, har vist, at aromaterapi muligvis kan hjælpe mod pletskaldethed. I undersøgelsen brugte man følgende opskrift:
  • 2 dråber timianolie
  • 3 dråber lavendelolie
  • 3 dråber rosmarinolie
  • 2 dråber cedertræsolie
de æteriske olier blev opblandet i 3 milliliter Jojobaolie og 20 milliliter vindruekerneolie.

I undersøgelsen fik 86 personer med pletskaldethed masseret hårbunden i mindst to minutter hver aften med blandingen eller kun med Jojobaolie plus vindruekernolie. Efter massagen fik de et varmt håndklæde om håret for at bedre optagelsen af olien i hårbunden.

I kontrolgruppen fik kun 15% hårvæksten tilbage, mens der i den gruppe, der fik opskriften med de æteriske olier, var 44%, der fik hårvæksten i gang igen. Forskerne konkluderede, at behandlingen er sikker og effektiv.

Læs om undersøgelsen på NCIB her:

Håndkøbsprodukter

Der findes et nyt produkt, som kan købes i håndkøb på apoteket. Produktet virker ved snyde stamcellerne i hårsækken til at producere et nyt hår uden den normale hvileperiode. Produktet er testet i et klinisk forsøg på 100 patienter, som led af pletskaldethed og viste at 33% flere hårsække blev ”vækket ” i forhold til kontrolgruppen
Forskningen bag det nye produkt blev præsenteret ved EADV’s (European academi of dermatology and Venereology) konferense i efteråret 2012. Det er L’oreal, som ejer patentet.
 

Når håret ikke kommer tilbage

Nogen oplever at håret bliver ved med at falde af eller at det ikke kommer tilbage. I det tilfælde kan man overveje at få en paryk. Der findes en patientforening for patienter som lider af Alopecia areata du kan finde deres hjemmeside her på  www.alopecia.dk

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...