Fødselsforberedelser

Dato: 18. juli 2007
Fødselsforberedelser

Fødselsforberedelser er vigtige for en god fødsel. Kvinden bør selv forberede sig på fødslsen. Jordemoderen skal være til støtte for den gravide under fødselsforberedelserne.

I 2002 indførtes begrebet maternal request, der af gynækologer og obstetrikere (fødselslæger) opfattes som et ønske om kejsersnit, når "der ikke er nogen grund til at fraråde vaginal fødsel", dvs. der ikke er nogen medicinsk grund til ikke at føde naturligt. Lovgivningen på området er ikke helt klar, da man lovmæssigt ikke kan påtvinge en patient en bestemt behandling, men patienter heller ikke har ret til at kræve en bestemt form for behandling. Hertil diskuteres det desuden, om fødsler er en behandling, da graviditet ikke er en sygdom.

Ofte tolkes det således, at kvinden kan bede om kejsersnit, og hvis der ikke er nogen specifik grund til at det frarådes, så vil hendes ønske efterkommes. I reglen tilråder man dog naturlig fødsel, da den generelle opfattelse er den, at det er sundere for barnet, idet stresset ved en normal fødsel bedrer barnets vejtrækning.

Lægens og jordemoderens roller

Med til fødelsforberedelserne hører også kvindens egen læges og jordemoderens svangreomsorg, der går på at støtte kvinde og familie for det bedst mulige forløb gennem graviditet og efrterbyrdsperiode. Dette indebærer for lægens vedkommende 3 konsultationer før fødslen og 2 efter. Jordemoderen har i reglen 9 konsultationer inden fødslen, der kan være individuelle eller i grupper, hvorefter sundhedsplejersken overtager.

Lægen opretter svangerskabssjournalen, der indeholder generelle oplysninger om moderen og hendes helbredstilstand, herunder andre lidelser og medicinforbrug, rygning, alkohol og evt. stofmisbrug. Derudover almindelige parametre som vægt, højde, blodtryk mm. Desuden bliver der taget blodprøver for bl.a. at sikre kvindens blodtype og risiko for Rhesusimmunisering og urinprøver. Der kan også tages prøver for forskellige seksuelt overførte sygdomme, som man kan risikere at smitte barnet med under fødslen.

Lægen opretter også vandrejournalen, der følger den gravide, og hvorigennem kommunikation mellem læge og jordemoder samt sundhedsplejerske foregår. Heri er også noteret standardoplysninger, som eventuelle medicinske lidelser, samt de almindelige parametre som vægt, blodtryk mm., som bliver noteret ved hver konsultation. Desuden står der oplysninger om ønsket fødested, fødselsmåde og smertebehandling, samt beskrivelser af ultralydsfund, der er fundet ved de almindelige fosterskanninger.

Jordemoderen noterer kvindens ressourcer, som et skøn for hvordan hun mener, kvinden vil være i stand til at klare graviditeten. Ved de senere konsultationer vil hun også notere de skøn, hun gør af fosterstørrelser, ved at føle på kvindens mave.