I kvindens to æggestokke finder modningen af æg sted. Kvinden fødes med forstadierne til alle de æg, hun producerer i sin levetid, i modsætning til manden, der løbende producerer sædceller i sin fertile alder.
Ved et  avanceret samspil af hormoner (se Menstruation og klimakterium ) modnes ægcellerne, der bliver til de modne æg. Hver 28. dag (i gennemsnit) frigives et æg fra en af de to æggestokke fra den modne folikel. I reglen frigives kun et æg, og som regel er det skiftevis de to æggestokke, der producerer æg. Hvis der frigives mere end et æg, kan det føre til flerfoldsgraviditet (tvillinger).
Når foliklen brister, frigives ægget til bughulen, hvor det opsamles af fimrehårene på æggelederne. Herfra transporteres det mod livmoderen. Befrugtningen sker i reglen i den tykkeste del af æggelederen (ampulla). Allerede her begynder celledelingen. Når klyngen af celler når  livmoderen, er der i reglen omkring 16 celler. Dette kaldes morulastadiet (morula: latin for morbær, som cellerne ligner). Herefter sker forplantningen (nidationen), hvor klyngen af celler vokser fast i livmoderslimhinden og danner embryonet.
Sædcellerne dannes i sædkanalerne i testiklerne, hvorfra de ledes til sædblæren, der sidder ved blærehalskirtlen.
Der skal kun en enkelt sædcelle til at befrugte et æg, men det er en relativ lille del af sædcellerne, der overhovedet når frem til ægget. Derfor taler man om nedsat sædkvalitet, hvis der er færre end 10 mio sædceller pr. ml. sæd. | 
