Da en stor del af den føde, som den gravide kvinde indtager, anvendes til barnets vækst, er det vigtigt, at hun får den rigtige kost. Det er vigtigt, for at det voksende foster får de mineraler, proteiner og energi, der sikrer gode vækstbetingelser, samt at kvindens krop tilføres tilsvarende energi og mineraler, så hun har de bedste betingelser for at kunne levere næringen til barnet.
De vigtigste mineraler er kalk (calcium), jern og zink
Calcium
findes specielt i mælkeprodukter, og hvis man indtager rigeligt med mælkeprodukter, er tilskud ikke nødvendigt. Man skal dog ikke lade hele sit calciumindtag hvile på fede mælkeprodukter (fløde og ost), da stort indtag af fedt kan føre til overvægt. Alternativt kan man supplere med tilskud, som bl.a. fås som brusetabletter.
Jern
er med til at opbygge de iltbærende molekyler i blodets røde blodlegemer og forhindre blodmangel under graviditeten . Jern findes specielt i kødprodukter, og herunder især i indvolde (lever anbefales dog ikke, pga. dets høje indhold af vitamin A, der kan være skadeligt for fosteret, specielt i de tidlige stadier). Det anbefales at anvende jerntilskud i form af tabletter i sidste del af graviditeten. Når man indtager jerntabletter er der dog risiko for afføringsproblemer, enten i form af diarre eller forstoppelse. Desuden bliver afføringen i reglen mørkere og kan blive sort.
zink
Findes i Fuldkorn, bælgfrugter, ærter og nødder
protein
Kan du også finde i Fuldkorn, bælgfrugter, ærter og nødder samt magert kød og æg
folinsyre
Er et B-vitamin, som formentlig nedsætter risikoen for visse udviklingsdefekter. Derfor anbefales kvinder, der ønsker at blive gravide, at indtage folinsyre fra 1 måned inden de påtænker at blive gravide, til 2 måneder inde i graviditeten.
Mht. kosten generelt er det vigtigste at spise varieret, og undgå for meget fedt.
Alkoholindtag
frarådes, da det kan føre til for tidlig fødsel, væksthæmning og misdannelser (børn af kvinder med stort alkoholforbrug er mindre end andre børn). I de sværeste tifælde kan det føre til føtalt alkoholsyndrom, der indebære vækstretardering, neurologiske og psykiske skader samt ansigtforandringer.
Rygning
Stofmisbrug
er selvsagt også skadeligt for fosteret, dels fordi det har fysisk skadelige virkninger på fosteret, men også fordi, børn af forældre med massivt stofmisbrug i reglen får en dårligere opvækst end børn af ikke-stofmisbrugere. Til tider kan kvinden tilrådes provokeret abort .
Specielt under en graviditet er det vigtigt, at kvinden konsulterer sin læge, hvis hun anvender medicin, og hvis hun opstarter noget nyt. Dette gælder også håndkøbsmedicin. |