gode motionsformer - roning

Dato: 21. februar 2008
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/gigt-motion-roning.jpg

Hvis du har lettere besvær i muskler og led f.eks. pga. gigt, kan roning være en mulighed for at få motion. Når du ror, belaster din kropsvægt ikke dine led og muskler i benene så meget som ved f.eks. løb, og roning er derfor en velegnet motionsform for dig, der har besvær fra muskler og led i benene

Sundhedsguiden.dk - gode motionsformer - roning | <a href=gigt, motion, led, muskler" src="http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/gigt-motion-roning.jpg" width=200 height=200>
Roning kan være en god
motionsform, når du har gigt, tal
dog med din fysioterapeut før du
går i gang.

Hvis du har lettere besvær i muskler og led f.eks. pga. gigt, kan roning være en mulighed for at få motion. Når du ror, belaster din kropsvægt ikke dine led og muskler i benene så meget som ved f.eks. løb, og roning er derfor en velegnet motionsform for dig, der har besvær fra muskler og led i benene
 

Roning, gigt og besvær i muskler og led

Roning er for de fleste mennesker en sæsonpræget sport, som man supplerer med en anden form for motion om vinteren. Hvis du ror, bruger du alle de store muskelgrupper. Så på én og samme tid får du dyrket den generelle motion, samtidig med, at du styrker musklerne i lår, lægge, bag, ryg, mave, overkrop og arme.

Det vil altid være en god idé at drøfte motionsform med en fysioterapeut, hvis du er i længerevarende behandling - for eksempel efter en operation. Det samme gælder, hvis din generelle fysiske tilstand bringer dig i tvivl om, hvor meget fysisk aktivitet du må udøve.
 

Gode råd om roning for dig, der har lettere besvær i muskler og led:

1) Varm op

Husk at varme op i de første 15 minutter (cirka). Så kan du præstere mere og mindske risikoen for skader. Når du roer, kan du varme op ved at lægge langsomt ud - eventuelt suppleret med strækøvelser.
 

2) Tag det roligt

Hvis du ikke ror regelmæssigt, vil du i starten blive øm i musklerne, og du kan måske få lidt øgede smerter i leddene bagefter. Ledsmerter skal være aftaget cirka to timer efter, du har roet. Hvis de ikke er aftaget, har du overbelastet dit led og bør derfor ro lidt kortere tid og eventuelt lidt langsommere.
 

3) Pas på overbelastning

Generelt er det bedst at ro langsomt, så du ikke overbelaster dine muskler og led. Det er altid bedre at ro regelmæssigt og med moderat belastning frem for at træne hårdt. Det sidste kan give dig smerter og betyde, at du skal vente i længere tid, før du kan træne igen. Så prøv at ro sammen med nogen, der holder det samme tempo som dig.
 

4) Vær tålmodig - det tager tid at komme i god form.

Undgå overbelastningsskader og brug de første måneder til gradvist at ro hyppigere og/eller længere. Herefter kan du begynde at ro hurtigere, og det kan på sigt bringe dig i endnu bedre fysisk form.
 

5) Ret lænden

Det er vigtigt, at du sidder med ret lænd, når du ror. Du skal ikke krumme ryggen.
 

6) Pas på knæene

Når du ror, skubber du sædet frem og tilbage i båden ved at bøje og strække benene. Det er vigtigt, at du ikke strækker dine knæ helt ud til sidst i bevægelsen.
 

7) Stræk ud

Stræk ud, når du har roet. Det er med til at sikre dig en god smidighed, som du ikke får gennem roning.
 

8) Overhold sikkerhedskravene

Rosportens sikkerhedskrav er et udtryk for sund fornuft, så sørg for at overholde dem. Du skal blandt andet kunne svømme mindst 300 meter.
 

9) Hold formen ved lige

Hold din form ved lige om vinteren, så du kan starte sæsonen uden overbelastningsskader. De fleste roklubber har træningsfaciliteter med blandt andet romaskiner.