JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

SLE (Systemisk Lupus Erythematosus, LED)

Forfatter:Læge, Jakob Fraes Rasmussen
Dato:12. november 2007

   
 Lupus er en autoimmun bindevævssygdom. SLE (Systemisk Lupus Erythematosus, LED)
  Mest læste artikel
 
  


 

Definition og årsager


Lupus eller SLE (tidligere kaldet LED) er en såkaldt autoimmun bindevævssygdom. Dvs. at kroppens eget immunforsvar ved en fejl angriber bindevæv i hele kroppen. Der aflejres klumper af antistoffer (specielle proteiner fra immunforsvaret) på bindevævet, hvilket medfører en betændelsestilstand med efterfølgende ødelæggelse af vævet. Antistofferne er bl.a. rettet mod bindevævscellernes arvemateriale (DNA), cellevægge samt røde og hvide blodlegemer .

 

SLE rammer typisk nyrer, centralnervesystemet, led, huden og blodets celler. Man kender ikke årsagen til, at der dannes disse antistoffer mod kroppens eget væv.

Kvinder rammes ca. 10 gange hyppigere end mænd, og sygdommen debuterer typisk i 20-40-års-alderen. Ca. 1500 personer har SLE i Danmark.

 

Symptomer på SLE


Følgende symptomer ses hyppigt ved Lupus:

 

  • Ømhed i led.

     
  • Lysoverfølsomhed.

     
  • Hududslæt omkring næseryg, kinder og næsefløje.

     
  • Almen træthed og nedsat appetit.
     

I mere udtalte tilfælde kan der ses:

  • Skummende urin.

     
  • Stingsmerter ved vejrtrækning.

     
  • Små røde prikker på huden.


 

Forholdsregler og diagnose


Oplever man ovenstående symptomer, specielt hududslæt omkring næsen samtidig med ømhed i mange led, bør man søge læge, som vil lave en grundig undersøgelse af kroppen. Hvis der er mistanke om SLE, tages en blodprøve, hvori man kan undersøge blodets celler og indholdet af antistoffer, som er karakteristisk for SLE. Derudover laves der også en undersøgelse af urinens indhold af proteiner og blod. Hvis der er brystsmerter, kan der tages et røntgenbillede af brystkassen.

 

Hvis man har fået konstateret lupus, kan man mindske tendensen til forværringer i sygdommen. Man bør undgå at udsætte huden for sollys, og hvis man er ude i solen, skal man benytte solcreme med høj faktor. Man skal sørge for at få behandlet begyndende betændelse i kroppen med det samme pga. af det svage immunforsvar. Undgå en stresset hverdag, da det belaster immunforsvaret.

 

Behandling af SLE


Der er ikke nogen behandling, der kan kurere SLE. Man behandler derfor symptomerne og forsøger at mindske betændelsesreaktionerne for derved at udskyde kroniske skader på de angrebne organer.

 

Ledsmerter kan behandles med såkaldte NSAID-præparater (populært kaldet gigtmidler) som f.eks. Ipren med flere. Er der tillige hudsymptomer, kan der suppleres med hydroxyklorokin, som også benyttes til behandling af malaria . Er der tale om en svær betændelsestilstand, kan der gives glukokortikoider (binyrebarkhormon), som dæmper immunforsvaret. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan der suppleres med en mere potent undertrykning af immunforsvaret med medikamenter som azathioprin eller cyclofosfamid, således at betændelsestilstanden ikke løber løbsk.

 

Forløb og komplikationer


Sygdommen forløber meget forskelligt, og i nogle tilfælde udvikler symptomerne sig hurtigt og i andre tilfælde langsomt. Led, som er meget påvirket, kan efterhånden udvikle fejlstillinger. Hvis nyrerne er involveret, er prognosen dårligere. Ved graviditet er risikoen for abort større, hvis man har SLE.

 

Langt de fleste kan leve et normalt og aktivt liv med SLE. Har man en svær form for SLE, er levetiden reduceret. I Danmark lever en meget stor del af folk med SLE 10 år efter diagnosetidspunktet.

Read about SLE (Systemic lupus erythematosus, LED) in english

 
 
 
Søg efter behandler indenfor gigt på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Polymyositis og dermatomyositis
Sklerodermi
SLE (Systemisk Lupus Erythematosus, LED)

Dagens nyhed

Næsten for godt til at være sandt – mørk chokolade er sundt.

 

 

Læs her 


Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.

Læs her 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp