SLE (Systemisk Lupus Erythematosus, LED)

Dato: 13. november 2007, revideret 16. november 2015
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Lupus er en autoimmun bindevævssygdom. SLE (Systemisk Lupus Erythematosus som tidligere blev kaldt LED). SLE diagnosticeres ved hjælp af en kombination af både kliniske og biokemiske kriterier. Hyppigst kvinder rammes af SLE, der kan angribe de fleste organer i kroppen. SLE er en kronisk sygdom, der ikke kan kureres, men symptomerne kan holdes nede vha. forskellige typer af medikamina, alt efter symptomernes sværhedsgrad


 

Definition og årsager


Lupus eller SLE (tidligere kaldet LED) er en såkaldt autoimmun bindevævssygdom. Dvs. at kroppens eget immunforsvar ved en fejl angriber Bindevæv i hele kroppen. Der aflejres klumper af antistoffer (specielle proteiner fra immunforsvaret) på bindevævet, hvilket medfører en betændelsestilstand med efterfølgende ødelæggelse af vævet. Antistofferne er bl.a. rettet mod bindevævscellernes arvemateriale (DNA), cellevægge samt røde og hvide blodlegemer. 

SLE rammer typisk nyrer, centralnervesystemet, led, huden og blodets celler. Man kender ikke årsagen til, at der dannes disse antistoffer mod kroppens eget væv.

Kvinder rammes ca. 10 gange hyppigere end mænd, og sygdommen debuterer typisk i 20-40-års-alderen. Ca. 1800 personer har SLE i Danmark. Asiatere og afrikanere bliver hyppigere ramt af SLE, end kaukasiere. Der ses en øget risiko for SLE, hvis forældre eller søskende har SLE. Kvinder, der har SLE kan få forværret deres sygdom både under og efter graviditeten.
 


Symptomer på SLE


Følgende symptomer ses hyppigt ved Lupus: 

  • Ømhed i led.
     
  • Lysoverfølsomhed.
     
  • Hududslæt omkring næseryg, kinder og næsefløje.
     
  • Almen træthed, nedsat appetit og feber
     
  • Ca. 50 % har symptomer fra nervesystemet som hovedpine, hjernenerveudfald, svimmelhed og epileptiske anfald.
     

I mere udtalte tilfælde kan der ses:

  • Skummende urin.
     
  • Stingsmerter ved vejrtrækning.
     
  • Små røde prikker på huden.
     

Forholdsregler og diagnose


Oplever man ovenstående symptomer, specielt hududslæt omkring næsen samtidig med ømhed i mange led, bør man søge læge, som vil lave en grundig undersøgelse af kroppen. Hvis der er mistanke om SLE, tages en blodprøve, hvori man kan undersøge blodets celler og indholdet af antistoffer, som er karakteristisk for SLE. Derudover laves der også en undersøgelse af urinens indhold af proteiner og blod. Hvis der er brystsmerter, kan der tages et røntgenbillede af brystkassen. 

Hvis man har fået konstateret lupus, kan man mindske tendensen til forværringer i sygdommen. Man bør undgå at udsætte huden for sollys, og hvis man er ude i solen, skal man benytte solcreme med høj faktor. Man skal sørge for at få behandlet begyndende betændelse i kroppen med det samme pga. af det svage immunforsvar. Undgå en stresset hverdag, da det belaster immunforsvaret.

Hudsygdomme som rosacea, erythema multiforme, lichen planus kan ligne SLE. Andre autoimmune sygdomme som sklerodermi, Reumatoid artritis og sjögrens syndrom kan ligne SLE, ligesom de neurologiske sygdomme multipel sklerose og epilepsi. 

 


Behandling af SLE


Der er ikke nogen behandling, der kan kurere SLE. Man behandler derfor symptomerne og forsøger at mindske betændelsesreaktionerne for derved at udskyde kroniske skader på de angrebne organer. 

Ledsmerter kan behandles med såkaldte NSAID-præparater (populært kaldet gigtmidler) som f.eks. Ipren med flere. Er der tillige hudsymptomer, kan der suppleres med hydroxyklorokin, som også benyttes til behandling af malaria.

Hvis hydroxyklorokin benyttes er det vigtigt at patienten følges af en øjenlæge, da der kan opstå synsproblemer Er der tale om en svær betændelsestilstand, kan der gives glukokortikoider (binyrebarkhormon), som dæmper immunforsvaret.

Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan der suppleres med en mere potent undertrykning af immunforsvaret med medikamenter som azathioprin eller cyclofosfamid, således at betændelsestilstanden ikke løber løbsk.
 

Forløb og komplikationer


Sygdommen forløber meget forskelligt, og i nogle tilfælde udvikler symptomerne sig hurtigt og i andre tilfælde langsomt. Led, som er meget påvirkede, kan efterhånden udvikle fejlstillinger. Hvis nyrerne er involveret, er prognosen dårligere. Ved graviditet er risikoen for abort større, hvis man har SLE. 

Langt de fleste kan leve et normalt og aktivt liv med SLE. Har man en svær form for SLE, er levetiden reduceret. I Danmark lever en meget stor del af folk med SLE 10 år efter diagnosetidspunktet.


Denne artikel blev oprindeligt publiceret på Sundhedsguiden.dk den 13/11-2007 forfattet af Læge Jakob Fraes Rasmussen. Opdateret den 16/11-2015 af Læge Thomas Baastrup
Piper. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.

Read about SLE (Systemic lupus erythematosus, LED) in english