JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Slidgigt (Osteoartrose, Artrose)

Forfatter:Læge, Anders Kehlet Nørskov
Dato:11. juni 2007

   
 Her finder du informationer om Slidgigt. Slidgigt, eller artrose, er den hyppigst forekommende ledlidelse. Symptomer og om at leve med slidgigt. Læs om slidgigt og forebyggelse.
  Mest læste artikel
 
  

Definition og årsager til slidgigt

Slidgigt, eller artrose, er den hyppigst forekommende ledlidelse. Sygdommen er defineret ved forandringer og ødelæggelse af ledbrusk og knoglevæv omkring led. Funktionen af den glatte brusk, der sidder på knogleenden i et led, er bl.a. at overføre, og ligeligt forplante, trykket videre på naboknoglen. Ved artrose bliver brusken tiltagende ru på sin overflade, der opstår revner og sprækker i brusken, og tykkelsen aftager. I den indledende fase giver det ingen gener, fraset eventuelt en fornemmelse af skurren i ledet. Ved tiltagende bruskødelæggelse kan der opstå smerter, og pga. den øgede belastning af knoglerne kan der udvikles forandringer af de lednære knogledele.

Slidgigt er en meget hyppig lidelse, og i en alder af 65 år har næsten alle mennesker forandringer svarende til slidgigt i et eller flere led (dette er dog ikke nødvendigvis symptomgivende).

De led, der hyppigst rammes, er ledene i hænder og fødder, knæ- og hofteled, samt ledene i ryghvirvlen.
 

Der er flere faktorer, der disponerer til udvikling af artrose:

  • Overvægt. Den øgede vægtbelastning slider på ledene.
  • Stigende alder.
  • Arvelige faktorer.
  • Tidligere ledskader, f.eks. menisklæsioner i knæet.
  • Kronisk fejlbelastning eller overbelastning af led. F.eks. ensartet fysisk arbejde, elitesportsudøvere osv.
Artrose kan ligeledes ses i forbindelse med anden sygdom, som f.eks. diabetes eller akromegali .

Slidgigt må ikke forveksles med sygdommen leddegigt , som er en helt anden sygdom.
 

Symptomer på slidgigt

Symptomerne på artrose er mange. De kommer ofte snigende, og de kan komme og gå i perioder. Mange har let artrose uden nogen form for symptomer.
Symptomerne er:
  • Smerter. Oftest opleves der smerter, når ledet tages i brug (f.eks. gang ved knæ- eller hofteartrose), efter et stykke tid aftager smerten, og bruges ledet for længe, vil der igen komme tiltagende smerte i det. Ved udtalt artrose kan der tilkomme smerter i hvile og om natten. Mange patienter oplever, at vejrændringer spiller ind på smertebilledet. Smerten kan være udstrålende, og til tider opleves den som stammende fra et andet led (hofteartrose giver eks. ofte smerter fra knæet).
  • Ledstivhed. Efter hvile af ledet kan det føles stift, når det tages i brug igen. Tydeligst om morgenen.
  • Bevægeindskrænkning. Ledkapslen kan skrumpe, og der kan opstå knoglenydannelse i ledet, hvilket kan føre til nedsat bevægelighed. I begyndelsen kan smerter give nedsat bevægelighed.
  • Skurrelyde. Den uregelmæssige brusk og evt. knoglenydannelse kan give snurren, når ledet bruges.
  • Hævelse. Ledkapslen er ofte irriteret, hvilket giver en hævelse af ledet. Knoglenydannelse kan give hårde knuder omkring ledet.
  • Fejlstilling. Pga. forkert slid på bruske, og evt. sammenfald af knogle, kan der opstå ledskred og fejlstilling af ledet.
  • Instabilitet og tab af funktion. Ovenstående symptomer medfører usikkerhed og nedsat brug af ledet. Dette kan føre til svind af omkringliggende muskler, som igen forringer funktionen og stabiliteten af ledet.  
 

Forholdsregler og diagnose af slidgigt

Diagnosen stilles forholdsvist simpelt af lægen. De typiske symptomer, kombineret med en typisk høj alder, leder tanken hen på artrose.
På et røntgenbillede  kan ledspalten ses afsmalnet, og der ses forskellige knogleforandringer. Bruskødelæggelse kan ikke ses på røntgen. Patienter har kun klager fra ledet, og der er intet unormalt på blodprøver.

For at undgå artrose er det vigtigt at nedsætte sin vægt, hvis man er overvægtig. Hårde fysiske ledbelastninger bør ligeledes undgås så vidt muligt.

Har man fået diagnosen artrose, er vægtreduktion ligeledes et vigtigt redskab til at bremse udviklingen. Let styrketræning og idræt som cykling og svømning er meget vigtig for at vedligeholde ledets funktion og musklernes styrke. Brug af hjælpemidler som en stok, ergonomiske stole eller speciallavet bestik kan være til stor hjælp og aflastning for artrosepatienter.
 

Behandling af slidgigt

Behandlingen kan opdeles i 3 grupper.

Livsstilsændringer

Som indebærer ovennævnte vægtreduktion og fornuftig muskel og ledtræning, ofte i samråd med en fysioterapeut. Træning i varmtvandsbassin har god smertelindrende effekt.

Nye undersøgelser viser, at man med fordel kan blive behandlet med elektriske impulser på de udsatte led. Behandlingen foregår typisk hos fysioterapeuter eller lign. behandlere

Behandling med medicin.

Det er vigtigt at følge den medicinske behandling, som ens læge foreskriver, da overforbrug af gigtmidler kan være forbundet med bivirkninger.
  • Ved svage smerter
    Man kan  med fordel benytte praramecatol- præparater ( f.eks. panodil) ved svage smerter
  • Ved stærkere smerter.
    Kan man behandle med såkaldt NSAID-præparater (f.eks. acetylsalicylsyre eller ibuprofen).Denne behandling sigter overvejende mod at nedbringe  smerten og dæmpe inflammationen i leddet. 
  • Ved stærke smerter:
    Det kan være nødvendigt at bruge morfinpræparater ved stærke smerter. I store led kan der være effekt af indsprøjtninger med binyrebarkhormon. Dog kan overdreven brug af hormon give ødelæggelser i ledene.
I de seneste år er det blevet mere og mere udbredt at forsøge at bremse bruskødelæggelsen med glucosamin (på dansk ofte kaldet hestepiller). Der er stadig uenighed om, hvorvidt dette virker.
 

Kirurgisk behandling.

Kan overvejes såfremt der er uudholdelige smerter, og/eller stærkt nedsat funktion. I store led som knæ og hofte kan man lave et kunstigt led, hvilket giver rigtig gode resultater. I hænder, fødder og ryg kan man overveje at gøre et smertende led stift, hvis det ikke går for meget ud over funktionen.
 

Forløb og komplikationer

Slidgigt vil naturligt forværres med tiden. Men omhyggelig træning og omtanke ved brug af led kan bremse udviklingen. Mange vil kunne klare sig med lette gener fra slidgigten, mens andre blive meget glade for en kirurgisk løsning.

Read about Osteoathritis (osteoathritis, artrose) in english

 
 
 
Søg efter behandler indenfor gigt på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica
Bechterews sygdom (Spondylitis Anchylopoietica, Morbus Bechterew)
Børnegigt
Gigt
Hurtig behandling kan sætte leddegigt i ro
Leddegigt (Leddegigt, Reumatoid arthritis)
Ledinfektion (Septisk arthritis)
Skæv storetå (Hallux valgus)
Slidgigt (Osteoartrose, Artrose)
Urinsyregigt / Podagra (Artritis urica)
 
 
 
 
 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp