Leddegigt - har du styr på din sygdom?

Forfatter: Trine Brøndsted
Dato: 4. September 2012
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Gigt/gigt_leddegigt_behandling_roentgen.jpg

Der findes kliniske retningslinier for hvordan man skal behandle leddegigtpatienter (Reumatoid arthritis). Som det er i dag, skal du som patient tilses af en reumatolog indenfor 2 uger ved mistanke om leddegigt og du skal som minimum have røntgenfotograferet dine led ved 0., 12., og 24. måned for at sikre, at den behandling du får, har effekt – passer det på dig?

Der findes kliniske retningslinier for hvordan man skal behandle leddegigtpatienter (Reumatoid arthritis). Som det er i dag, skal du som patient tilses af en reumatolog indenfor 2 uger ved mistanke om leddegigt og du skal som minimum have røntgenfotograferet dine led ved 0., 12., og 24. måned for at sikre, at den behandling du får, har effekt – passer det på dig?
 

Leddegigt skal behandles hurtigt

Undersøgelser viser, at leddegigt patienter, som behandles af rematologer, har et bedre sygdomsforløb, end patienter, som ikke kommer i ekspertbehandling. Det skyldes bl.a., at jo hurtigere man kommer i behandling, jo bedre. Tidligere så man tiden lidt an, men i dag ved man, at en hurtig behandling er vigtig for at bremse sygdommen.

Læs også: Hurtig behandling kan sætte leddegigt i ro

Det er vigtigt, at der bliver fulgt op på behandlingen løbende, så lægen kan se, om din behandling virker. Hvis der ingen effekt er af din behandling efter 3-4 måneder, bør du tale med din læge om skifte medicin.

Læs også: Leddegigt- kender du symptomerne?
 

Sygdommen kan godt være aktiv trods smertefri

Selvom du oplever, at den behandling du får virker, er det vigtigt, at lægen røntgenfotograferer dine led, når du starter i behandling og efter 12 og 24 måneder. Leddegigt er en sygdom, hvor det ikke er nok at være smertefri. Målet er at standse eller bremse sygdommen, som ellers ødelægge brusk og knogler i leddene.

Hvis lægen efter 12 måneder kan se, at din sygdom ikke er under kontrol (remission), så skal du have en anden behandling.


Eksempel på Das-score fra 4S DAWN Clinical Software

 

Kender du din DAS Score?

Reumatologer bruger bl.a. en Das-score (Disease Activity Score) til at danne sig et billede af, hvordan din sygdom forløber, og hvor godt din behandling virker. Det er en god ide, at du selv kender din DAS score.

Das-score består af:

  • Din egen personlige vurdering af, hvor aktiv din sygdom er, fx om den gør dig træt, giver dig smerter eller på anden vis begrænser dit liv. Du sætter et punkt på en 100 milimeter lang streg, for at vise hvordan du har det. 0 er rigtig godt og 100 er rigtig skidt.
  • Lægens registrering af hvor mange henholdsvis ømme og hævede led du har.
  • Dit CRP tal indtastet ( CRP måles i blodet og viser din betændelsestilstand).
  • DAS-core på 3,2 eller derunder betyder, at sygdomsaktiviteten er lav og ikke giver anledning til symptomer, eller at sygdommen måske ligefrem er i ro.
  • Das-score fra 3,2 til 5,1 betyder, at der er moderat aktivitet i sygdommen, og at man skal følge udviklingen lidt nøjere.
  • DAS-scoren over 5,1, viser, at der er en høj sygdomsaktivitet, og det er nødvendigt at starte eller skifte behandling.
Alle danskere med leddegigt bør registreres i den nationale DANBIO-database (En database til registrering af leddegigt og leddegigtbehandling i Danmark) med deres DAS-score. På den måde kan man løbende følge op på effekten af de anvendte behandlinger.

Retningslinierne for behandling af leddegigtpatienter er udarbejdet af dansk Reumatologisk Selskab, og er netop nu ved at blive revurderet.