At leve med gigt - gode råd

Dato: 2. august 2005, revideret 11. marts 2009
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Gigt/gigt-lev_gigt_gode_raad.jpg

Ondt i muskler, led og ryggen er typiske tegn på gigt. Uanset om du er hårdt ramt eller blot har lidt småskavanker er din livsstil ikke uvæsentlig for dit gigtforløb. Sund kost, motion, ekstra kosttilskud og tæt kontakt med din læge og omverdenen er vigtigt for at få et godt liv med gigt

Ondt i muskler, led og ryggen er
Ondt i muskler, led og ryggen er
typiske tegn på gigt.

Ondt i muskler, led og ryggen er typiske tegn på gigt. Uanset om du er hårdt ramt eller blot har lidt småskavanker er din livsstil ikke uvæsentlig for dit gigtforløb. Sund kost, motion, ekstra kosttilskud og tæt kontakt med din læge og omverdenen er vigtigt for at få et godt liv med gigt.
 

Har du gigt bør du træne

Som gigtpatient bør man være fysisk aktiv for at vedligeholde ledfunktionen så længe som muligt. Styrketræning, svømning og cykling er gode træningsformer, der kan styrke leddene, ledbåndene og musklerne omkring leddene.

Opvarming og udstrækning vigtig

Opvarmning og udstrækning/udspænding bør udgøre en stor del af træningsprogrammet. Opvarmningen bevirker et øget blodflow til muskler og led, hvilket i sig selv kan lette smerterne i relation til træningen.
Under opvarmningen kan man lave det der kaldes dynamisk udstrækning, det vil sige at man med små og bløde bevægelser, udspænder musklerne mere og mere. Undgå at foretage hårde eller hurtige ryk.

Med dynamisk udstrækning bliver vævet omkring leddene også mere smidigt og eftergiveligt.
Udstrækningen/udspændingen medvirker til, at musklerne ikke trækker sig sammen og bliver forkortede.
 

Din kost påvirker din gigt

Din levevis er ikke helt uvæsentlig for dit gigtforløb. Sund levevis kan ikke gøre det alene, men det er meget væsentligt at få en så lødig kost som muligt. Her tænkes på energigivende såvel som ikke energigivende næringsstoffer. Energigivende, det vil sige proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Ikke-energigivende stoffer er vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Masser af protein

Gigtsygdomme er forbrugende sygdomme, det vil sige, at når der er aktivitet i sygdommene, så nedbrydes der væv, samtidig med at kroppen forsøger at genopbygge noget nyt væv igen. Dette skal der bruges mange næringsstoffer til, særligt proteinstoffer bør udgøre en stor del af kosten i sådanne perioder.
 

Kosttilskud til gigtpatienter

For at understøtte kosten kan det være hensigtsmæssigt at tage et kosttilskud. Som gigtpatient har man brug for rigelige mængder antioxidanter. Der dannes hele tiden frie radikaler i kroppen, men endnu flere når man lider af en kronisk sygdom. Det er stoffer, der kan gribe ind i de naturlige kemiske processer som foregår i organismen. Ens livsførelse i øvrigt betyder også meget for produktionen og frigørelsen af de frie radikaler, indtagelse af kaffe, alkohol og forbrug af tobak fremmer dannelsen af disse stoffer. Antioxidanter er de stoffer, som går ind og rydder op, altså fjerner affaldsstofferne fra organismen. Man får antioxidanter naturligt fra kosten via grøntsager og frugter.

Ingefær

Ingefær har i mange år været kendt som et middel til styrkelse af samtlige væv i organismen og særligt bevægeapparatets væv. Boswellia serrata, som er harpiksen fra træet, er et meget anvendt middel til styrkelse af kroppens led. Det har desuden vist sig at have en betændelseshæmmende virkning i organismen.

Drik masser af vand

Væsentligt for at få fuld effekt af det man indtager, samt for at kroppen kan blive renset ordentligt ud, er VAND. Minimum 2 liter vand om dagen og deri er ikke indbefattet te, kaffe og alkohol.
 

Kontakt til lægen og omverdenen

At få konstateret en kronisk gigtsygdom er ofte meget angstprovokerende, da det som læge ofte er svært eller umuligt at forudsige noget om sygdommens forløb hos den enkelte patient. Derfor er tæt informativ kontakt mellem læge, patient og pårørende meget vigtig. Angsten for sygdommen kan være temmelig invaliderende i sig selv, derfor er tale vigtig.

Informer dine pårørende

Udover god kontakt til egen læge eller en reumatolog (gigtlæge), er det vigtigt at dine nærmeste også informeres om, hvordan sygdommen udvikler sig. En god snak kan i mange tilfælde lette lidt på den psykiske belastning, det kan være at lide af en kronisk og uhelbredelig sygdom. Fortæl pårørende og kollegaer om hvordan du har det, bare det at sige øv, kan ofte gøre en forskel!
 

Dit liv med din gigt

Selvom det er en kronisk sygdom, så kan man godt lære at leve og leve godt med den.
  • Find ud af hvilke hjælpemidler du har brug for. Du kan søge om tilskud til hjælpemidler hos din kommune. På kommunens hjemmside kan du få yderligere information. Der er forskel fra kommune til kommune hvad der ydes tilskud til.
  • Lev sundt og varieret, drik masser af vand og foretag nogle gode styrkende øvelser hver dag.
  • Gør nogle ting i din hverdag, der er gode for dig. Find dine egne små frikvarterer imellem hverdagens gøremål, de kan gøre den store forskel.
  • Når man har en sygdom, er det vigtigt, at man ruster sin psyke og passer godt på sig selv!

Read about Living with arthritis - Tips in english