Leddegigt øger risikoen for hjerteproblemer

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: Mayo Clinic, Healthline, rheumatology.org
Dato: 26. november 2013
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Gigt/gigt-hjerteproblemer-leddegigt.jpg

Flere nye studier fra Mayo Clinic viser, at der en sammenhæng mellem hjerteproblemer og betændelsestilstanden i kroppen ved sygdomme som leddegigt , psoriasis og Lupus. Resultaterne peger på, at det er vigtigt at læger og patienter også holder øje med hjertet, når en patient lider af kroniske inflammations sygdomme.

leddegigtpatienter, kan få hjerteproblemerFlere nye studier fra Mayo Clinic viser, at der en sammenhæng mellem hjerteproblemer og betændelsestilstanden i kroppen ved sygdomme som leddegigt , psoriasis og Lupus. Resultaterne peger på, at det er vigtigt at læger og patienter også holder øje med hjertet, når en patient lider af  kroniske inflammations sygdomme.
 

Betændelsestilstand påvirker hjertet

Dr Eric Matteson, leder af reumatologisk afdeling på Mayo Clinic peger på, at mennesker med leddegigt ( Reumatoid Artrit) og andre inflammatoriske sygdomme – sygdomme hvor der er en betændelses lignende tilstand i kroppen, har en meget højere risiko for at udvikle hjerteproblemer. Undersøgelserne fra Mayo Clinic viser, at personer med leddegigt har en dobbelt så stor sandsynlighed for at at få en hjertesygdom.

- Vi er ret sikre på, at den øgede risiko hænger sammen med den inflammation man ser hos leddegigtpatienter, siger Matteson til Healthline. Resultaterne af undersøgelserne er netop blevet præsenteret på American College of Rheumatology’s årlige møde i San Diego

Læs også: Hurtig behandling kan sætte leddegigt i ro
 

Tidlig behandling af leddegigt er vigtig

I et af studierne opdagede forskerne, at hos patienter med mere alvorlig leddegigt, var der større risiko for hjerteproblemer. Det blev allerede synligt umiddelbart efter, at patienten havde var blevet diagnosticeret. Det gør det om muligt endnu mere vigtigt, at man kommer i hurtig behandling. Matterson forklarer:

- I dette studie lærte vi først og fremmest, at hvis leddene er meget belastet af inflammation (betændelseslignende tilstand) i de første år af sygdommen, så er det en meget stærk indikator for hjertekarsygdomme senere. Heldigvis tyder  noget på, at risikoen falder, hvis leddene bliver mindre belastede over tid pga af behandling.

Læs også: Leddegigt - har du styr på din sygdom ?

- Alle vores forskningsresultater peger i samme retning. Læger bør undersøge  patienter med sygdomme som leddegigt,psoriasis, psoriasisgigt og Lupus for hjerteproblemer, også patienter, som de ellers ikke tidligere ville have set som i risikogruppen, konkluderer Dr Eric Matteson