Forekomsten af svær overvægt er stigende i Danmark og udgør et voksende problem, da svær overvægt giver anledning til en øget risiko for udvikling af andre sygdomme, bl.a. hjerte- karsygdomme, type 2 diabetes, lungesygdomme, galdesten og belastningssygdomme i leddene. Tilstande, som medfører nedsat livskvalitet.
Konventionelle behandlinger (kostvejledning, fysisk aktivitet og farmakologisk behandling) har beskeden effekt i behandlingen af svært overvægtige patienter.
Kirurgisk behandling har derimod vist sig at give et vedvarende vægttab, reducere følge-sygdommene og give forbedret livskvalitet, hvilket er årsagen til, at der nu er et øget fokus på dette indgreb.
Kirurgi kommer først på tale, når konventionel behandling er forsøgt og har vist sig resultatløs, og når sygdommen har udviklet sig, så den påvirker livskvaliteten og medfører øget sygelighed. På danske hospitaler, der udfører fedmekirurgi, følger man de nationale og internationale retningslinjer og tilbyder kun personer med fedme klasse II og III kirurgisk behandling jf. nedenstående klassifikation:
|
|
BMI kg/m² |
Risiko for følgesygdomme |
|
Undervægt
Normal vægt
Overvægt
Fedme klasse I
Fedme klasse II
Fedme klasse III |
< 18,5
18,5 – 24,9
25 – 29,9
30 – 34,9
35 – 39,9
> 40 |
Middel
Forhøjet
Moderat forhøjet
Svært forhøjet
Meget svært forhøjet |
Beregning af BMI (Body Mass Index): kropsvægt i kg/ højde i meter x højde i meter.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 07.06.06 |