Til tider kan det være nødvendigt at sætte fødslen igang. Dette kan være før termin, hvis det skønnes at være det bedste for fosteret (som f.eks. ved tvillingegraviditeter ), eller fordi kvinden er gået over termin, og risikoen ved for sen fødsel, bl.a. pga. fosterets størrelse, gør, at man er interesseret i at starte fødslen. Dette kan gøres ved at indføre en stikpille i skeden, der får livmoderhalsen til at åbne sig, eller ved at opsætte et drop med et kunstigt hormon, hvilket sædvanligvis anvendes ved manglende fremgang i fødslen. Ofte vil man anvende overvågning af fosteret i sådanne tilfælde i form af kardiotokografi .
Episiotomi
Det store pres, som barnets hovede udøver på kvindens skede og mellemkød, kan medføre, at det brister, og i nogle tilfælde kan analkanalens lukkemuskel eller lukkemusklen ved urinrøret blive beskadiget. Dette forsøger man at undgå ved at lave et kontrolleret snit, en episiotomi. Her anlægges et snit i mellemkødet og den nederste del af skeden, således der bliver mere plads til barnets hovede, og en spontan brist undgåes. I reglen gøres det med lokalbedøvelse, eller mens kvinden inhalerer lattergas. Efterfølgende kan der være lidt gener fra området pga. tråde, og der kan være kløe fra såret.
Sugekop
Det kan være nødvendigt at assistere til en hurtigere fødsel ved hjælp af en sugekop. Denne påsættes gennem kvindens skede på barnets hovede, og der påføres sugekoppen et undertryk. Herefter kan fødselslægen med et roligt fast træk hjælpe til passagen gennem fødselskanalen. Sugekoppen bruges f.eks. ved manglende fremgang i fødslen, for at aflaste moderen, hvis barnet er truet af asfyksi eller hvis der er forkert fosterstilling . Efterfølgende vil barnet ofte have en ansamling på hovedet, hvor sugekoppen har siddet, der med tiden vil forsvinde.
Fødselstang
Eller forceps kan anvendes, hvor det ikke er muligt at anvende en sugekop, eksempelvis hvis hovedet endnu ikke er roteret i fødselskanalen, eller hvis barnet kommer ud med underkroppen først i stedet for hovedet. Tangen består af to tangskeer, der indføres enkeltvis og efterfølgende sættes sammen.
Kejsersnit
Kejsersnit foretages enten planlagt (elektivt) eller akut. Planlagte kejsersnit foretages bl.a. ved flerfoldsgraviditeter, på moderens ønske, eller hvis der er andre forhold, der gør naturlig fødsel uhensigtsmæssig eller enddog farlig. Dette kan eksempelvis være forliggende moderkage eller forkert fosterstilling .
De akutte kejsersnit foretages på kvinder, hvor der ellers er planlagt naturlig fødsel, hvor moder eller barn pludselig er i fare. Dette kan eksempelvis skyldes moderkageløsning eller svangerskabsforgiftning . Indgrebet foretages på en opertionsgang, enten i fuld bedøvelse eller ved rygmarvsbedøvelse (spinal analgesi eller epidural analgesi). Først lægges et snit på maven, hvorefter man åbner livmoderen og forløser barnet herigennem. Efterfølgende syes livmoder og bugvæg sammen igen.
|
