Fødselshindringer

Dato: 30. oktober 2007
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Fødselshindringer kan være, at fosteret ligger forkert. Hvis passagen hos moderen er snæver, kan der anvendes sugekop. Kejsersnit kan være nødvendigt ved fødselshindringer.


Definition og årsager


Der er i grove træk tre faktorer, der er afgørende for, om det bliver en besværlig og Langtrukken fødsel , og om der kan være brug for Hjælpemidler ved fødslen .

Passagen: Anatomiske forhold hos kvinden, der gør, at barnet kan have svært ved at passere. Dette er hyppigst hos meget små kvinder, hvor fødselskanalen er mindre end vanligt. Derudover kan tidligere bækkentraumer være årsag til, at bækkenknoglerne er placeret lidt anderledes end ved normal anatomi.

Barnet: Er fosteret ualmindeligt stort i forhold til fødselskanalen, kan det føre til besværlig fødsel eller endda umuliggøre passagen. Eksempelvis hydrocephalus  (vand i hovedet) hos barnet, kan være årsag til, at det har svært ved at passere. Hvis barnet ligger i en uregelmæssig fosterposition , kan fødslen også besværliggøres.

Presset: Hvis véerne er utilstrækkelige, eller hvis kvinden pga. Epidural bedøvelse  har nedsat pressekraft, kan det være årsag til at fødslen ikke kan foregå uden hjælpemidler.


Forholdsregler og diagnose


Hvis fødselshindringerne er af en art, der kan forudses, eksempelvis hydrocephalus eller anatomiske forhold hos kvinden, der gør fødselskanalen snæver, kan man planlægge et kejsersnit . Disse forhold kan opdages inden fødslen skal igangsættes, ved ultralydsskanning af fosteret eller ved Gynækologisk undersøgelse af kvinden.

Behandling af fødselshindringer


Hvis fødselshindringerne skyldes uregelmæssig fosterstilling , kan det være nødvendigt at anvende Hjælpemidler ved fødslen .
Hvis den manglende fremgang i fødslen skyldes utilstrækkelige sammentrækninger af livmoderen, kan der gives syntetisk hormon, der stimulerer véerne.