Tics er gentagne, vanemæssige bevægelser, som kan ytre sig ved at man f.eks. blinker eller svinger med håret. Tics opstår i barndommen, sædvanligvis omkring 7-års alderen.
Hvert fjerde normalt barn har en eller anden enkel form for tics. Disse tics er helt ufarlige og forsvinder med tiden. Hvis barnet er anspændt eller træt plejer ticsÕene at blive mere udtalte. Man bør ignorere tics, da de snarere forværres, hvis man påtaler dem eller bliver ved med at tale om dem. Hvis barnet gennem længere tid har tics, bør man søge læge.
Et fåtal udvikler alvorlige, vedblivende multi-tics, som også kan forekomme sammen med vokale tics som gentagen hosten, bjæffende lyde, grynten eller ufrivillig banden. Denne alvorlige tilstand kaldes Gilles de la Tourettes syndrom. Denne opførsel kan ødelægge barnets uddannelsesmuligheder, især hvis klassekammerater, lærere og forældre tror, at det er med vilje.
Ved at informere lærere og andre om, at barnets opførsel skyldes sygdom og ikke er ment som en provokation, kan man mindske de sociale skader, som den i øvrigt godartede lidelse forårsager. Visse former for psykofarmaka kan drastisk mindske antallet af tics. Det er imidlertid vigtigt at sikre sig at de gunstige virkninger står mål med mulige bivirkninger. |
