Hårskæl og skæleksem

Dato: 14. oktober 2003
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Hårskæl og skæleksem er almindelige lidelser. Skæl kan behandles med svampedræbende middel. Skæl kan give kløe i hovedbunden.


Huden består af mange cellelag og opdeles i overhud og underhud. Overhudens vækstlag danner hele tiden nye celler, som indenfor 1 måned omdannes til kerneløse døde hornceller, der gradvist og ubemærket afstødes og forsvinder en for en fra overfladen. Denne proces forløber normalt ganske usynligt. Ved tilstande, hvor vækstlaget producerer flere celler end normalt, fx ved psoriasis eller eksem, vil hornlaget afløsne flere sammenhængende hornceller. Disse sammenhængende celler ses som skæl. Skældannelsen i hårbunden kan bestå af tynde og tørre klidlignende skæl eller af fedtede og mere fastsiddende skældannelser.

Lette former for skæl er hyppigt forekommende og de fleste har på et eller andet tidspunkt haft synlige skæl i hårbunden. Skældannelsen er i de fleste tilfælde så beskeden, at det ikke giver anledning til gener. Arp hos spædbørn er almindelig og betragtes som en art skæl, men efter spædbarnsalderen er det sjældent at finde egentlig skældannelse hos små børn (Foto: Skæleksem hos spædbarn (Arp).

Først efter og i takt med puberteten, hvor talgproduktionen stiger, vil skældannelsen kunne tiltage. Skæltendensen er størst omkring 20 års alderen og ses særligt hos mænd.

Den øgede hyppighed af skæl i puberteten er relateret til hormonpåvirkning, som øger fedtproduktion i huden. Skæltendensen forstærkes af tilstedeværende svampe, som næres af den fedtholdige hud.

En speciel form for gærsvamp (Pit.O) spiller en særlig rolle, idet en øget forekomst af denne svamp er forbundet med en øget skæltendens. Rødme og kløe i hårbunden er ofte et resultat af en allergisk reaktion overfor Pit.O. Andre provokerende faktorer så som permanentvæsker eller shampoo, der udtørrer hårbunden, kan være medvirkende årsag. Tilsvarende gælder, at stress og klimatiske forhold kan forårsage øget skæltendens.

Hårbund

Skældannelsen begynder tit i den øverste del af hårbunden og i tindingerne. Symmetriske pletter findes spredt over hårbunden eller inddrager hele hårbunden.

Skældannelsen kan være tør eller fedtet. Den tørre type er kendetegnet ved forekomst af fine, tynde skæl, der drysser ned fra hårbunden og sætter sig på krave og skulderpartier. Den fedtede type er ofte mere fastsiddende og kan danne kager og skorper i hårbunden, som med tiden fremtræder rød og irriteret med betydelig kløe (Foto: Massiv skældannelse i hårbunden).
I nogle tilfælde opleves hårtab, men hårtabet er forbigående og fører ikke til skaldethed. Nyvækst af hår sker indenfor 1 til 6 måneder. Såvel den tørre som den fedtede skældannelse kan ligne psoriasis, og forandringerne kan også forveksles med reelt eksem eller svampeinfektion.


Ansigt

Skæleksem kan udvikles og spredes til områder, som er rigt forsynet med talgkirtler. Ansigtet er derfor ofte sæde for skæleksem, som særligt rammer hårgrænsen, panderegion, øjenbryn, næsefløje og skægregion (Foto: Skæleksem lokaliseret til næsefløje). Her kan skæleksem ses som røde skællende ofte fedtede områder, som blusser, når patienten er fysisk aktiv eller stresset. Øjenregionen og øregange kan være medindraget, og patienten vil være generet af kløe og øjenirritation.

Krop

I lighed med hårbund og ansigt er skæleksem koncentreret til talgrige områder, som på kroppen især er begrænset til forsiden af brystet over brystbenet og til ryggen mellem skulderbladene. I sjældne tilfælde spredes eksemet over større områder med dannelse af små og større røde skællende partier spredt over såvel krop som arme og ben. I ekstreme tilfælde udvikles en generel rødme, som dækker hele kroppen inklusiv ansigt.


Behandling

Behandlingen rettes særligt mod gærsvampen Malassezia (Pit.O), som anses for at være den udløsende årsag. Svampen kan bekæmpes, men ikke udryddes, af svampemidler, som enten kan gives lokalt dvs. som creme eller salve eller systemisk som tabletter. Præparatvalget afhænger af sygdommens sværhedsgrad og udbredelse. Svampepræparaterne kan suppleres med svage eller middelstærke hormoncremer, der enten kan gives særskilt eller i kombination med svampemidlet. Ofte anvendes kombinationspræparaterne, der rammer såvel svampen som det medfølgende eksem. Tabletbehandling med svampemidler anvendes i tilfælde af manglende effekt af omtalte cremer eller salver og ved behov for opfølgende behandling, når skæleksemet er hyppigt tilbagevendende.

Udover svampemidler og lokal hormonpræparater anvendes tjæreholdige salver, cremer og shampoo.

Skælshampoo med indhold af propylenglycol, svovl og zink hæmmer ligeledes både skældannelse, bakterie og svampevækst. I udvalgte tilfælde anvendes bløde røntgenstråler (Bucky) eller kortbølget (UVB) lysbehandling.

Hårbundsbehandling

Fastsiddende skællag kan i nogle tilfælde kun frigøres, såfremt hårbunden smøres 1 x dagligt i 5 dage med Salicylvaseline, hormonsalve eller tjæresalve. Håret skal i disse tilfælde først vaskes på 6. dagen. Behandlingen kan gentages i de følgende 3-4 uger.
Behandlingen gennemføres bedst med:

  • En almindelig kam.
  • Evt. en tættekam.
  • Gaze til at sætte i kammen for at trække de løse skæl ud af håret.
  • Stofble eller håndklæde til at lægge over skuldrene.
  • Creme eller salve.
  • Engangshandsker.

Fremgangsmåde:

  1. Håret redes godt igennem med en alm. kam.
  2. Derefter laves en midterskilning fra panden hen over issen.
  3. Cremen eller salven smøres med fingeren i den blottede hårbund.
  4. Fortsat med at lave skilninger i ca. 1 cm's afstand til hele hårbunden er behandlet færdig.
  5. I nogen tilfælde anvendes præparet før sengetid og efterlades i hårbunden natten under tørklæde.

Til efterfølgende hårvask anbefales

  • Jordnøddeolie eller madolie.
  • Almindelig hårshampoo og evt. tjæreshampoo.
  • Køkkenrulle.
  • Håndklæde.

Fremgangsmåde

  1. Mens håret er tørt, masseres olie i håret og hårbund.
  2. Olien skal sidde i 10 minutter før aftørring med køkkenrulle.
  3. Shampooen gnides godt ind i håret.
  4. Grundig afskylning med vand.
  5. Punkt 3-4 gentages.
  6. Tilsidst anvendes tjæreshampoo eller en anden skælshampoo som skylles grundigt ud.



Præparatliste

Salgsnavn Præparatform
Ketokonazol Nizoral Creme, shampoo
Ciclopirox Mycofen Creme
Clotrimazol Canazol, Canesten Creme, salve
Econazol Pevaryl -
Fluconazol Diflucan -
Itraconazol Sporanox -
Ketoconazol Nizoral -
Miconazol Brenazol, Brentan -
Terbinafin Lamisil -

Syntetiske svampemidler

Ketokonazol Nizoral Tabletter
Itraconazol Sporanox Tabletter
Fluconazol Diflucan Tabletter
Terbinafin Lamisil Tabletter

Hormonpræparater

Linimenter, cremer, salver eller gel
Svage Hydrokortison Creme
Middel stærke Locoid Creme, fedtcreme
Kombinationspræp Brentacort Creme



Skæl shampoo

Propylenglycol Opløser hornlaget og har bakterie- og svampehæmmende virkning. Anvendes dgl. 5 dage med påfølgende vask om
morgenen.
Zinkpyrition Svovlforbindelse opløser skæl og har samtidig bakterie og svampehæmmende virkning. Kan kombineres med tjærepræp.
Tjære Basotar Hæmmer skældannelse, rødme og kløe. Evt. kombineret med salicylvaselin som afløsner fastsiddende skældannelser. Tjæresalve øger hudens følsomhed overfor sol- og solarielys. Tørklæde eller anden form for hovedbeklædning anbefales.
Selendisulfid, Selenol, Selun Hæmmer skældannelse, bakterie og svampevækst. Længere tids brug kan medføre at hårbunden bliver fedtet.